Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manchester (engelsk By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dalton og Watt. M. er Sædet for en anglikansk,
Salford for en kat. Biskop; de to Byer’s
verdslige Styrelse er i øvrigt adskilt. I Parlamentet
repræsenteres M. af 6, Salford af 3 Medlemmer.
Den vigtigste Læreanstalt er The Victoria
University of M., som har udviklet sig fra det
College, som aabnedes 1851 efter at John Owen
havde skænket 100000 £ til dets Oprettelse.
1880 blev det Univ., men ikke med med. og
teol. Fakultet. University College i Liverpool og
College of Science i Leeds blev
Underafdelinger, men 1903 blev Victoria Univ. selvstændig.
1921—22 besøgtes det af 1351 Studenter. Til
Univ. knytter sig et Bibliotek med 135000 Bd.
Meget værdifuldt er John Ryland’s Library, som
1902 skænkedes til Byen (1914: 180000 Bd). 1852
grundlagdes i M. The M. Free Library, som nu
har 19 Filialer og en Bestand paa 507000 Bd.
Af andre Læreanstalter nævnes, teol. Skoler for
Metodisterne, Independenterne, Baptisterne og
Katolikkerne, en Kunstskole, en tekn. Skole,
som danner en Del af Univ., to Latinskoler og
den store Drengeskole, Cheetham College, der
blev stiftet 1651 og har et værdifuldt Bibliotek
paa 40000 Bd samt en Mængde
Arbejderdannelsesforeninger. Af Velgørenhedsanstalter
fremhæves det store Hospital (Infirmary), der
grundlagdes 1752 og 1909 flyttede ind i en ny
Bygning; desuden en Sindssygeanstalt, et
Blindeinstitut, et Døvstummeinstitut og fl.
Vajsenhuse. Sundhedstilstanden i den røgfyldte By
med de snavsede Floder er til Trods for, at de
sanitære Forhold er meget forbedrede, dog
langt fra god. Fra 1848 har M. faaet sin
Vandforsyning fra det i en Afstand af 25 km
liggende Londendale; 1885—94 byggedes en 154
km lang Vandledning fra Lake Thirlmere i
Cumberland. 23 km af den Ledning, som
tilfører M. 171000 m3 Vand i Døgnet, er Tunneler
og paa 23 Broer gaar den over Floder. M. er
Midtpunktet for den eng. Bomuldsindustri og
Verdens vigtigste Bomuldstøj fabrikerende By,
og dens Bomuldsbørs behersker
Verdensmarkedet; som Stabelplads for Bomuldsfabrikata
Situationsplan over Manchester. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>