Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandstugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ret ubetydelige Forseelser uden Dom ikende en
Soldat indtil 10 Gange Spidsrodsløben gennem
200 Mand. Og var Forseelsen saa alvorlig, at
Sagen ikke skønnedes uden videre Formaliteter
at kunne afgøres af Befalingsmyndigheden,
men maatte forelægges Krigsretten, da var hans
Stilling ogsaa her ganske retsløs. Ethvert
virkeligt Forsvar var ikke blot i Strid med den
gældende inkvisitoriske Proces’ Væsen, men
ogsaa uforenelig med den gængse
Betragtning af det militære Subordinationsforhold.
Straffen betragtedes slet og ret som en
Befaling. — I Slutningen af 18. Aarhundrede
gjordes under Indflydelse af Tidens alm.
humaniserende Bestræbelser enkelte spredte Forsøg
paa at mildne Mandskabets »tyranniske og
brutale« Behandling. Praktisk set levede man
videre paa de gl. hævdvundne Traditioner.
»Endnu som før kunde«, skriver Scharnhorst
om Forholdene i den preussiske Hær, »enhver
sekstenaars Fændrik og enhver raa
Underofficer for en ubetydelig, uskyldig »Exercir- oder
Putzfehler« prygle enhver gl Soldat halvt til
Døde«.
Et afgørende Brud med den gl
Disciplinopfattelse indtraadte først med den af den fr.
Revolution udgaaede Nationalisering af Hæren
i Forbindelse med de ny Retfærdighedsideer og
den ny af de fr. Hære udviklede Taktik,
hvorved den enkelte Soldats Rolle var bleven en
væsentlig anden og mere ansvarsfuld end
tidligere. En ny Betragtning af den enkelte
Soldats Stilling banede sig frem til
Anerkendelse. Landets Borgere kunde man ikke
byde samme Behandling som de gamle
internationale Røverbander. Simpel Billighed
krævede dernæst, at man behandlede ham paa
en Maade, der svarede til hans Bet. Medens
han tjente under Fanerne, havde han som
Landets Borger endog et større Krav paa
betryggende Garantier mod Vilkaarlighed. Til
ubetinget Underkastelse maatte svare ubetinget
Retsbeskyttelse. Den milit.
Kommandomyndigheds Karakter af Diktatur maatte bevares, men
dens Magtbeføjelser maatte fastslaas i bestemte
ufravigelige Regler og dens Magtomraade
maatte principielt begrænses til de egl.
tjenstlige Befalinger. De fundamentale milit.
Begreber: milit. Disciplin og milit. Lydighed, maatte
følgelig bestemmes paany. Navnlig maatte deres
Omfang begrænses til kun at omfatte de
tjenstlige Forhold. Og Soldatens ældgamle Klageret
maatte bygges op paa et nyt rationelt
Grundlag. Enhver milit. Lov maatte bygges paa
Hensynet til Disciplinen og Hensynet til
Retfærdigheden. Disciplinen var Hærens Grundvold. Men
Grundlaget for Disciplinen var Retfærdighed. —
Preussen fandt de ny Ideer levende
Tilslutning inden for den Kreds af Statsmænd og
Militære (v. Stein, Scharnhorst, Gneisenau, Boyen),
der efter det store Sammenbrud 1806 stod
sammen for at genrejse den tyske Hær. Hæren og
dens Institutioner maatte genopbygges fra
Grunden. Og Hærens Aand maatte genfødes.
Orden og Lydighed lod sig ikke haandhæve
ved ydre Tvang, men kun ved at vække den
Enkeltes Eftertanke og Æresfølelse. »Handl
efter Love, ikke efter Luner, og I vil skabe
Eder en Skare af Helte, hvem Sejren er vis.
Mishandlinger, saavel legemlige som med Ord,
dræber al Ærekærhed . . . . Den Hær vil have
den bedste Disciplin, som besidder den mest
menneskelige Lovgivning« (Boyen). De
vanærende Stokke- og Spidsrodsstraffe var ikke
en oplyst Nation værdig. Og skulde det gøres
til en Pligt for enhver at forsvare Landet,
maatte den blotte Mulighed af Mishandling være
udelukket. Disse ny Ideer vakte den største
Opsigt. Paa »Stok-Korporalerne i Officersuniform«
virkede de, skriver Boyen, »wie ein
Donnerschlag«. Med Stokkens Afskaffelse var »Hærens
Opløsning sikker«. Det var imidlertid lykkedes
Gneisenau at vinde Kongen for sine Ideer.
Spidsrodsløben blev helt afskaffet. Og
Stokkestraffen skulde fremtidig kun anvendes overfor
tidligere for vanærende Forbrydelser straffede
Soldater. Samtidig blev det i en — af
Gneisenau affattet — Forordning, der særlig
henvendte sig til Hærens Officerer, fastslaaet som
en »Erfaringssætning«, at Rekrutter meget vel
kan undervises i Eksersits uden Anvendelse af
Stokken. En Officer, hvem dette forekom
ugørligt, manglede den for hans Stilling
uundværlige Uddannelse. Men hermed standsede ogsaa
Reformerne. Den internationale Hvervning blev
helt og for bestandig afskaffet. Soldaten var
nu en Statens Borger, hvem et ærefuldt Hverv
var betroet. Og en ny Aand holdt sit Indtog i
Hæren. Men man naaede ikke i Lovene at faa
draget Konsekvenserne af den ny Betragtning
af Soldatens Stilling. I den daglige Tjeneste
stod han ligesom tidligere ganske uden retslige
Garantier mod vilkaarlig Afstraffelse. Det gl.
Militærparti havde atter vundet Magten. De
enkelte Reformer, der var gennemført
beklagede man. De »ny Ideer« havde kun tjent til at
nedbryde Kommandomyndighedens Autoritet i
Mandskabets Øjne. Og man blev ved det gl.
Den Befalingsmyndigheden paa dens forsk.
Trin tillagte disciplinære Straffebeføjelse er vel
ved faste Regler bleven lovbestemt ligesom
Straffemidlerne ogsaa i Tidernes Løb under
Videnskabens humaniserende Indflydelse er
bleven væsentlig ændrede. Men selve
Disciplinopfattelsen hvilede indtil Revolutionen 1918 —
og hviler formelt sikkert endnu — paa den gl.
fra Landsknægttiden nedarvede
Standsbetragtning.
Herhjemme har Opfattelsen af den milit.
Disciplin, af dens Krav og af Midlerne til dens
Haandhævelse, indtil den nyeste Tid væsentlig
dannet sig under tysk Indflydelse, ofte direkte
gennem bevidst Efterligning. Hovedmassen i
den hvervede Hær var tyske Folk og største
Delen af Befalingsmændene var af tysk Fødsel.
Ligesom man eksercerede og kommanderede
efter tyske Tjenestereglementer, der udkom paa
Tysk, saaledes pryglede man ogsaa Mandskabet
efter tysk Mønster. Disciplinopfattelsen var i sit
Væsen helt og holdent tysk. Og Disciplinen
haandhævedes paa en Maade, der i
Grusomhed ikke stod tilbage for det tyske Forbillede.
Og fra disse under tysk Paavirkning udviklede
Retsanskuelser har man senere haft vanskeligt
ved at frigøre sig. Endnu langt ind i 19. Aarh.
hørte Soldatermishandlinger til Dagens Orden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
