- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
531

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manfredi, Eustachio - Manfredonia - Mangabeiras, Serra das - Mangaia-Archipelaget - Mangal - Mangalia - Mangalur - Mangan - Manganater - Manganbister - Manganblende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ephemerides motuum coelestium, der begyndte 1715
(4 Bd); desuden har han skrevet adskillige
andre mat. og naturvidenskabelige Værker. Som
Digter viste M. den samme Klarhed og Soliditet,
som udmærker hans videnskabelige Skr: han
holdt sig uden for Moderetningerne, tilstræbte
en klassisk Stil i Petrarcas, til Dels ogsaa
Dante’s Fodspor; særlig navnkundig blev han
ved den Canzone, han digtede, da hans
Elskede, Giulia Vandi, gik i Kloster. Af M.’s
Rime er en god Udg. kommet i Bologna 1760.
(E. G.). E. M-r.

Manfredonia, By i det sydlige Italien, Prov.
Foggia, ligger 38 km NØ. f. Foggia ved Foden
af Monte Gargano og ved M.-Bugten, der
skærer sig ind fra Adriaterhavet. (1911) 13700
Indb. M. er en gl By med Mure og Taarne,
med en gl Borg og en gl Domkirke, der
restaureredes 1848. Havnen, der er sikker og
rummelig, men lidet dyb, er af stor Vigtighed
for Kystfarten; M. har Jernbaneforbindelse med
Foggia, men dens Opkomst hemmes stærkt af
de sumpede og malariabefængte Omgivelser. —
I Nærheden laa Oldtidens Sipontum, der drev
stor Handel paa Grækenland. 1256 overførte
Kong Manfred af Sicilien Indbyggerne til den
2 km derfra liggende ny By, som han
opnævnte efter sig selv. M. ødelagdes af Tyrkerne
1620 og har aldrig rejst sig siden til større Bet.
C. A.

Mangabeiras [maŋga’baira∫], Serra das,
lav Bjergkæde (1000 m) i den nordlige Del af
Brasilien, udgør den vestlige Del af den store
Bjergbue, der udgaar fra Atlanterhavskysten
tæt Ø. f. Rio Parnahybas Munding og gaar først
i sydlig, dernæst i vestlige og endelig i nordlig
Retning langs med Rio Tocatins. M. er
bevokset med Skove, danner Vandskellet mellem
Rio Tocatins og Rio Pannahyba og er desuden
Grænsen mellem Staterne Goyaz og Maranhão.
N. H. J.

Mangaia-Archipelaget, se Cooks-Øerne.

Mangal (tyrk.) er Benævnelsen for det i
orientalske Huse alm. anvendte transportable
Varmebækken.
J. Ø.

Mangalia [man’galia], By i Rumænien ved
det Sorte Hav, Prov. Kustendsche i Landskabet
Dobrudsha. M., der ligger ved Mundingen af
en lille Flod M., har 9000 Indbyggere, aaben
Red og i Nærheden Levninger af en gl By
Kallatia ell. Acervetis. I 14. Aarh. var
den en betydelig Handelsby og havde 30000
Indb.
N. H. J.

Mangalur (eng. Mangalore), Havnestad
paa Vestkysten af Forindien, Præsidentskabet
Madras, Hovedstad i Distriktet Sydkanara,
ligger paa Nordsiden af Natravatis Munding og
har (1911) 48412 Indb., af Nation for største
Delen Tuluer. Af Religion er Flertallet
Hinduer, 5718 Muhammedanere, 15375 Kristne. I
Byen findes fl. industrielle Anlæg, der skyldes
Baseler-Missionen (Væveri, Bogtrykkeri,
Bogbinderi). Havnen er kun tilgængelig for mindre
Skibe. Der udføres især Kaffe.
M. V.

Mangan, Mn = 54,93, er et metallisk
Grundstof, der hører til den 7. Gruppe i det
periodiske System, idet det i de Forbindelser, hvor
det optræder med sin højeste Valens 7 nøje
slutter sig til Halogenerne. I Alm. regnes det at
høre til Jerngruppens Metaller, idet det viser
Analogi med disse i de Forbindelser, hvor det
optræder med Valenserne 2 og 3. Det findes
kun i yderst ringe Mængde i fri Tilstand i
Naturen, saaledes i Meteorjern, men det er
meget udbredt i Form af Oxyder, og det
ledsager Jernet i næsten alle dettes naturligt
forekommende Forbindelser. De vigtigste
Manganmalme er Brunsten eller Pyrolusit,
MnO2. Braunit, Mn2O3, Manganit, Mn2
O3,H2O, Hausmannit, Mn3O3, og
Manganspat, MnCO3. M. vindes i stor Maalestok
som M.-Jern-Kulstoflegeringer ved
Nedsmeltning af M.- og Jernmalme med Kul i Højovne,
saaledes Spejljern med 20 % M. og
Ferromangan, Manganjern, med 30—90
% M. Rent M. vandtes tidligere ved at
reducere Manganoklorid med metallisk Magnium ell.
af Manganofluorid med metallisk Natrium, nu
fremstilles det enten ved at reducere rene
Manganoxyder med Kul i en elektrisk Digelovn
ell., efter Goldschmidts Metode, ved at blande
rene Manganoxyder med Aluminiumpulver og
antænde Blandingen med en særlig Sats;
herved dannes Aluminiumoxyd og M., og samtidig
frigøres saa megen Varme, at det dannede M.
smelter sammen til en Klump. Ved den sidste
Metode faas M. kulstoffrit hvad der har Bet.,
naar M. skal anvendes som Tilsætning til Staal.
M. har en Vf. af c. 7,4; det ligner lyst Raajern
med et rødligt Skær, det er metalglinsende og
kan »antage en stærk Politur, det er skørt, men
saa haardt, at det ridser Glas og Staal; det er
umagnetisk. Ved Ophedning i Luften anløber
det med samme Farver som Staal, men ved
fortsat Ophedning brænder det til brunt
pulverformig Oxyd. Ophedet uden Luftens
Adgang smelter det i Omegnen af 1350°, og
allerede lidt over Smeltepunktet er det flygtigt,
saaledes forflygtiges det meget hurtig i en
elektrisk Flammeovn.

M. opløses let i fortyndede Syrer til
Manganosalte; det sønderdeler allerede ved alm. Temp.
langsomt Vand, og med varmt Vand foregaar
Processen temmelig hurtig. M. anvendes som
nævnt som Tilsætning til Jern og Staal for at
give dette værdifulde Egenskaber som
Værktøjsstaal. M. anvendes ogsaa som Tilsætning til
Kobber ell. Legeringer af Kobber og Tin;
derved faas Mangankobber ell.
Manganbronze; disse anvendes f. Eks. til Støbning
af Skibsskruer og Maskindele, der kræver et
fuldstændig homogent og blærefrit Materiale;
at dette kan faas ved Tilsætning af M. hidrører
fra, at M. reducerer tilstedeværende smaa
Mængder Ilter, desuden forøger M. Legeringens
Haardhed. og Styrke. Manganin er en
Legering af c. 84 % Kobber, 12 % M. og 4 %
Ni, der anvendes til elektriske Modstande (se
Manganlegeringer).
M. M-r.

Manganater, mangansure Salte. Det
vigtigste af disse er Kaliummanganat. Den
til disse Salte svarende Syre Mangansyre,
H2MnO4, er meget ubestandig.
M. M-r.

Manganbister, se Bister.

Manganblende (Alabandin,
Brunstenkis), et sort metallisk Mineral, som bestaar af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free