Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manitoba (Provins) - Manitoba (Sø) - Manitou (Badested) - Manitoulin - Manitowoc - Manizales - Manjema - Mankato - Manke - Mankebrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mænd og Indianerkvinder. Endnu 1891 talte
Indianerne 5570 i fl. Reservationer og
Mestitserne 8000 Individer. Ophøjelsen af M. til
britisk Prov, 1870 medførte en Opstand af de
fransktalende Elementer, der dog endte aldeles
ublodig. Og efter 1870 og særlig efter 1881
begyndte en Tilstrømning af engelsktalende
Nybyggere fra de østlige Prov., der hidførte det
eng. Elements saa absolutte Overvægt, at
Separatskolerne kunde ophæves 1890. (Litt.:
Bryce, M., its infancy, growth and present
condition [Lond. 1882]; Boarn and Brown,
The Prairie Provinces of Canada [Lond. 1914];
Campbell, Northern M. [Manitoba 1917]).
N. H. J.
Manitoba [mäni’touba ell. mänito’ba.], Sø i
Kanada, Prov. Manitoba. M., der er af yderst
ringe Dybde, strækker sig med en Længde af
190 km, en Bredde paa 10—35 km og et Areal
paa 4430 km2 i Retningen NV. til SØ.
Vandspejlets Niveau er 228 m o. H.’s og 37 m over
Lake Winnipeg. Søen, hvis Dybde
gennemsnitlig kun er 3,5 m, staar gennem en kort, smal
Kanal i Forbindelse med Lake Winnipegosis,
og mod Ø. har den gennem Floden Lille
Saskatschewan over et lavt, sørigt Terrain
Afløb til Lake Winnipeg. M. er opdaget 1739
af De la Verandrye.
N. H. J.
Manitou [’mänitu. ell. ’mänitou], Badested i
Staten Colorado, U. S. A., ligger i en Dal
mellem Udløberne af Pikes Peak ved Udgangen
af Ute-Passet. De mineralske Sundhedskilder
(6 kulsyreholdige Natronkilder, 3 Jernkilder)
og den smukke Omegn hidlokker mange
Besøgende.
N. H. J.
Manitoulin [mäni’tu.£in]. Øgruppe i
Huron-Søen i Nordamerika. Gruppen, der i Forening
med Kap Hurd-Halvøen deler Søen i to Dele,
bestaar af Hovedøen Great M. samt de
mindre Cockburn ell. Lille M. og Drummond ell.
Vestmanitoulin. Great M., der er 134 km lang,
men temmelig smal og beboet af c. 2000 Indb.,
hvoraf de 3/5 er Algonkin Indianere, adskilles
fra den N. f. liggende stejle Klippekyst i Kanada
ved The North Channel og fra Cockburn ved
Mississagui-Strædet. Med Undtagelse af
Drummond, der hører til Staten Michigan, hører
Øerne til Provinsen Ontario i Dominion of
Canada.
N. H. J.
Manitowoc [mänito’wåk], By i Staten
Wisconsin, U. S. A., N. f. Milwaukee ved
Michigan-Søen. Savmøller, Skibsbyggerier,
Tømmerhandel. Stor Kornhandel. (1920) 17563 Indb.
N. H. J.
Manizales [mani’salæs], Hovedstad i Dept
Caldas (indtil 1905 den nordlige Del af
Antioquia) i den sydamerikanske Stat Colombia,
ligger paa Højsletten mellem Vest- og
Central-Cordillererne i Rio Cauca’s Dal tæt Ø. f.
Floden. Den har (1918) 43203 Indb. og driver en
livlig Handel, navnlig med Kakao, med
Magdalena’s og Cauca’s Dalstrøg. Byen grundlagdes
1848; 1878 blev den for største Delen ødelagt
af Jordskælv. I Omegnen rige Mineraldistrikter.
N. H. J.
Manjema, centralafrikansk Folkestamme,
hørende til Bantu-Folkene, bebor Landet mellem
øvre Kongo og Tanganika. Selv kalder de sig
Uenja. M. er delt i et stort Antal indbyrdes
fejdende Stammer; Kannibalisme er alm. udbredt,
hvad der sikkert staar i Forbindelse med de
uophørlige Krige. Hovednæringsvejen er
Agerdyrkning; Industrien er ubetydelig. M.’s
frugtbare Land udgør nu et Forvaltningsdistrikt i
Kongostaten.
(C. Fr.) C. A.
Mankato [man’ka.tou, mänkä’tou]. By i Staten
Minnesota, U. S. A., SV. f. St Paul ved
Minnesota River. Kat. Kollegium, Fabrikation af
Teglsten og Cement, Stenbrud, Kvæghandel. (1910)
10365 Indb.
N. H. J.
Manke. Saaledes benævner man hos Dyrene
den Del af Ryggen, som til Grundlag har de
forreste Brysthvirvlers Tornudvækster; men
man taler sædvanlig kun om M., naar disse
Tornudvæksters øverste Ender rager saa højt
op, at Ryglinien fortil kommer til at skraane
opefter, saaledes som f. Eks. hos Hesten og
visse Oksearter, saasom især Bisonoksen. Det
egl. Tamkvæg (Taurina) har derimod ikke
nogen egentlig M., uagtet ogsaa her de
forreste Brysthvirvlers Tornudvækster er
kendelig længere end de bagfor liggende.
Dette (Mangel af en egentlig M.) beror
væsentligst paa Hvirvelsøjlens fortil og nedad bøjede
Retning. M.’s Højde, Længde og Skarphed
veksler betydelig efter Hestens Alder, Race og
Brug. I Dyrets unge Alder er M. altid lav.
Naar hos den voksne Hest M. er, hvad man
kalder høj, vil Halsens Rejsning begunstiges,
ɔ: Hesten vil have let ved at føre Halsens
øverste Parti og dermed Hovedet opad og bagtil;
den vil m. a. O. ved Halsens Bevægelser let
kunne forandre Tyngdepunktets Beliggenhed,
hvilket er af særlig Bet. hos Ridehesten, der
skal kunne udfolde Sikkerhed og Smidighed
under Bevægelsen. En lang M. er, ligeledes
især hos Ridehesten, et for Ryggens Styrke
gunstigt Bygningstræk; thi jo længere M. er, og
jo mere gradvis den gaar over i den bagfor
liggende Del af Ryggen, des lettere kan Hesten
(p. Gr. a. Nakkebaandets Tilhæftning til
Tornudvæksternes øverste Ender) ved at sænke
Halsen ell. ved at bøje Nakken forhindre, at
Ryggen giver for meget efter under Rytterens Vægt,
og des bedre bliver Sadellejet (des mindre let
glider Sadelen frem og trykker M.) — Naar
M. er høj og Skulderen lang og skraa baade i
Retning forfra bagtil og i Retning ovenfra
nedad, indenfra udad, saaledes som Tilfældet gerne
er, naar dens Leje mod Brystet ikke er
forrykket, og naar Ribbenenes Runding ikke er
særlig stærk, bliver M. skarp; i modsat Fald
bliver den tilrundet; det første er
sædvanlig Tilfældet hos den lette Hest, det sidste hos
den grove Trækhest. Det er dog sjælden, at M.
er ubetinget skarp, fordi Skulderen, naar
Skolehesten undtages, oftest er mere ell. mindre
fremskudt (se i øvrigt Ydrelære).
H. G.
Mankebrud er Fællesbetegnelsen for
samtlige de Beskadigelser, som fremkaldes ved Tryk
paa Manken af Seletøjet ell. Sadelen hos
Hesten. Paa Manken er Huden i Midtlinien nøje
forbunden med de stærkt fremspringende
Skeletdele, og netop fordi der her mangler et
Underlag af Muskler ell. Fedtvæv, er denne
Region meget ømtaalelig for Tryk. Snart er det
Mankeremmen, som hviler for haardt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
