Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manna - Manna-Ask - Mannagryn - Mannagræs - Mannalav - Mannasaft - Mannasukker - Mannequin - Mannerheim, Carl Gustaf (finsk Embedsmand) - Mannerheim, Carl Gustaf (finsk General og Rigsforstander) - Mannerheim, Karl Erik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Insekter. Den almindeligst anvendte M. faas af
Manna-Asken, Fraxinus ornus L., et Træ,
som dyrkes paa Siciliens Nordvestkyst, især
omkr. Palermo. Man vinder M. af 7—12 Aar gl.
Træer, idet der foretages talrige, vandrette ell.
lidt skraa Indsnit i omtr. Tredjedelen af
Stammens Omfang og ind til Veddet. Fra Saarene
flyder en brun, blaaligt fluorescerende Saft, der
tørrer ind paa Stammen til en gullighvid,
krystallinsk Masse, som samtidig mister sin bitre
Smag. Den bedste M. (Manna canellata) er de
fra Stammen løsnede flade ell. rendeformede
Stykker, som er skøre og tørre ell. kun svagt
klæbrige og smager sødt, ikke kradsende.
Undertiden dannes stalaktitformede Stykker fra
skraatstillede Stammer. M. af gl. Træer ell.
fra Saar ved Træets Grund størkner
vanskeligere og er mere klæbrig. Af simpel Kvalitet
er den ved Træets Fod opsamlede brunlige M.,
som er blød og klæbrig og smager kradsende,
den kaldes M. communis og M. pinguis. M.
indeholder indtil 80 % Mannit (s. d.) og en
ringe Mængde andre Sukkerarter, i simple
Sorter stiger Mængden af disse paa Bekostning af
Mannit; desuden indeholder simple Kvaliteter
Slim og Glykosidet Fraksin.
M. anvendes i Medicinen som et svagt
afførende Middel, f. Eks. i Form af Mannasaft,
til hvis Fremstilling der tillige benyttes
Sennesblade, Fennikel og Ingefær; endvidere til
Hamborgte og Wiener-Lakserdrik. — Fl. andre
Planter danner enten ved Angreb af Cikader, Skjold-
ell. Bladlus ell. ved frivillig Udflydning sødt
smagende Sekreter, som i Hjemlandene
benyttes baade med. og som Næringsmidler; de
almindeligst kendte afviger i Sammensætning,
idet de væsentlig bestaar af andre Sukkerarter.
Ege-M. dannes i Persien paa Blade og
Frugtskaale af Quercus Vallonea og Q. persica; den
indeholder Rør- og Druesukker samt Slim.
Alhagi-M. (Terendschabin), ligeledes i Persien
af Alhagi Maurorum, en Papilionacee, bestaar af
Rørsukker og Slim. Tamiarisk-M. af Tamarix
gallica var. mannifera ved Stik af Coccus
manniparus paa unge Grene; den indsamles i Egnen
om Skt Katharina Klosteret ved Sinai og
bestaar af Rør- og Frugtsukker samt Slim.
Tamarisk-M. har været anset som Biblens M.;
andre mener, at Beskrivelsen af Biblens M. og
Forholdene, under hvilke den forekom, bedre
passer paa M. Lav, Lecanora esculenta.
B. G.
Manna-Ask, se Manna.
Mannagryn, de afskallede Frø af
Manna-Sødgræs (se Sødgræs), er smaa, hvide og
glatte og har en sød, mandelagtig Smag. De
eftergøres en Del i Tyskland og Rusland af
Hvede- ell. Kartoffelstivelse, men disse
Kunstprodukter har en mere melet Smag end de
ægte M.
K. M.
Mannagræs, se Sødgræs.
Mannalav, se Skorpelav.
Mannasaft, se Manna.
Mannasukker, se Mannit.
Mannequin [man’kæ] (fr., af holl.
»Manneken« ɔ: lille Mand) kaldes den Trædukke med
bevægelige Lemmer, som tjener Kunstnerne som
Model, særlig ved Draperistudier, Leddedukke
(smgl. Gliedermann); bruges ogsaa om
Model for Kostumiers; Betegnelsen er derfra i
nyeste Tid gaaet over paa de Damer, der
fremviser Kostumer.
A. Hk.
Mannerheim [’manərhæ^im], Carl Gustaf,
Greve af, finsk Embedsmand, f. 10. Aug. 1797
nær Åbo, d. 7. Oktbr 1854 i Sthlm som
Præsident i Viborgs Hofret, er navnlig kendt som
Entomolog. Paa sit specielle Omraade, Billerne,
har han udg. talrige Arbejder, der udmærker
sig ved skarp Karakteristik og nøjagtig
Beskrivelse af de enkelte Former. Hans store
Samlinger tilhører Univ. i Helsingfors.
R. H. S.
Mannerheim [’manərhæ^im], Carl Gustaf,
finsk General og Rigsforstander, Friherre, f.
1867. Som russ. Officer deltog han som Oberst
i den russ.-jap. Krig 1904 og senere i
Verdenskrigen, hvor han som General førte en
Kavaleri-Division i Polen og derefter kæmpede paa
den østerr. Front. Efter Finlands Løsrivelse
kom M. i Spidsen for de finske »hvide«
Tropper, med hvilke han 1918 nedkæmpede de
»røde« Terrorister og viste glimrende
Tapperhed og Organisationsevne. Skønt han havde
forsk. Konflikter med Regeringen paa militære
Spørgsmaal, var hans Popularitet dog saa stor,
at han s. A. valgtes til Rigsforstander og 1919
underskrev han Finlands ny Grundlov,
hvorefter han traadte tilbage, og Ståhlberg blev
Præsident for Republikken Finland.
E. C.
Mannerheim [’manərhæ^im], Karl Erik, finsk
Statsmand, ovenn. Greve M.’s Broder, f. 14. Decbr
1759 i Sverige, d. i Åbo 15. Januar 1837. M. var
allerede 1783 Major ved Åbo Lens
Infanteriregiment; forinden var han Officer ved rent sv.
Regimenter. M. var 1788 med i
Anjala-Forbundet, men var Modstander af de fremtrædende
finske Selvstændighedsplaner. Han dømtes 1790
til Døden, men benaadedes. 1796 fik han sin
Afsked og levede som Privatmand indtil Krisen
1808—09. Hans Virksomhed i Overgangstiden
blev af største Bet., idet han saavel ved Valget
til den »finske Deputation« som under
Deputationens Virksomhed — M. var dens Ordfører —
i øvrigt arbejdede for, at der skulde
sammenkaldes en alm. finsk Landdag. M. er derved
bleven en af de kraftigst medvirkende ved
Grundlæggelsen af Finlands nyere Statsorden.
M. var 1809 Formand, i Stændernes
Finansudvalg og Medlem af den Komité, som skulde
fremsætte Forslag til Ordningen af Finlands
civile Administration. 1819 blev M.
Gehejmeraad, 1823 Greve. 1816—20 var han
Landshøvding i Åbo og Björneborgs Len og 1822
Viceformand i Senatets Økonomidepartement. Han
er som Embedsmand bleven beskyldt for
Selvraadighed og Partiskhed, men høstede tillige
alm. Anerkendelse for sin store Dygtighed og
Kraft. M. stod Kejser Alexander I nær og søgte
paa alle Maader at bevare Kejserens Velvillie
for Finland. Da General Zakrevski 1824 var
blevet Generalguvernør, fik M. en vanskelig
Stilling p. Gr. a. den ny Guvernørs
Selvraadighed og despotiske Foranstaltninger; M.
søgte overhovedet at forhindre et aabent Brud
mellem Zakrevski og Senatet. 1826 efter
Tronskiftet i Rusland tog M. sin Afsked. Han er
blevet karakteriseret som »en af de mest
begavede og kundskabsrige Medlemmer af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
