Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mantshuriet - Mantua - Mantuano ell. Mantovano - mantuanske Arvefølgekrig - Mantz, Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nat inditil Marts. I Middeltemp. for Juli har
Niutschwang 25,1°, Mukden 26,4°. M.
frembyder rig Afveksling af Naale- og Løvskov,
Eng og Mose. I Lavlandet hen imod Mongoliets
Grænse tager Steppen Overhaand.
Plantevækstens Artssammensætning viser Slægtskab
med det nordlige Kina og Japan. I Skovene
lever Bjørn, Ulv, Tiger, Sobel, Hjort, medens
Antiloper findes paa Stepperne. Over 90 % af
Befolkningen er Kinesere. Nogenlunde
vel befolket er endnu kun den sydlige Del af
Landet, men stadig gaar Udvandrerstrømmen i
N. paa. Af Kinas Provinser stiller særlig
Shantung et stort Kontingent til Udvandrerskaren.
De opr. Beboere er forsk. tungusiske Stammer,
af hvilke Soloner, Manægirer,
Dahurer og Golder lever i det nordlige M.,
medens Mantshuerne i det sydlige M.
næsten helt har antaget kin. Sprog og Kultur.
Den vigtigste Næringsvej er Agerbruget, for
hvilket baade Klima og Jordbund stiller
gunstige Betingelser. Kulturplanterne er
mangfoldige. De vigtigste er Hvede, Byg, Ris, Majs,
Hirse, Bælgsæd, Hamp, Bomuld, Indigo,
Ginseng, Opium. Kvægavlen er her vigtigere end i
Kina; der holdes Svin, Faar, Hornkvæg og
Heste. Jagten paa Pelsdyr er af Bet. Af
Mineraler findes Kul og Guld, der ikke udvindes.
Der udføres især Ginseng, Svin, Pelsværk og
Perler. Historie. Ved Beg. af vor
Tidsregning afløste fl. Smaariger hverandre. Ved Aar
420 erobrede Stammen Tasienpi det
nordlige Kina, som den beherskede indtil 556. 925
trængte den tungusiske Stamme Khitan frem
i M., erobrede Liao-Dalen og gjorde sig derfra
til Herre over Nordkina. Dette Rige afløstes af
en anden tungusisk Stamme, der 1115—1234
regerede i Kina som Kin-Dynastiet. 1217
erobrede Mongolerne M. 1368 maatte de vige
for Kineserne, der erobrede den sydligste Del
af M. og grundlagde Mukden. Imidlertid
grundlagde Mantshuerne deres Rige, 1605 erobrede
de Liao-Dalen og gjorde nogle Aar efter
Mukken til deres Hovedstad. 1634 angreb de Kina,
og 1644 faldt Peking. Siden har M. været
forenet med Kina, de 3 Provinser styres som kin.
Provinser. I 17. Aarh. fik M. Russerne til
Naboer, Jablono i-Bjergene blev 1689 fastsatte
som Grænse. 1858 afstodes Landet N. f. Amur
til Rusland, og 1860 skødes den russ. Grænse
frem til Ussuri. Siden har Russerne stadig haft
Blikket henvendt paa M., særlig fordi de
trængte til en isfri Havn i Østasien. Efter Kinesernes
Krig med Japaneserne opnaaede Russerne at
forpagte Havnene Port Arthur og Talienwan
paa 25 Aar, og senere har de faaet Koncession
paa Baner, der skal forbinde Port Arthur med
det sibiriske Jernbanenet. Da Bokseropstanden
1900 ogsaa naaede til M., benyttede Russerne
Lejligheden til at stille de lokale kin.
Myndigheder under russ. Opsigt. Da Japan Febr 1901
protesterede herimod i Petrograd, svarede
Rusland med yderligere at udvide sit Magtomraade
i M., saa Landets fuldstændige Inkorporation i
Rusland kun syntes et Tidsspørgsmaal. Ganske
vist gik Rusland Apr. 1901 ind paa at ville
rømme det i 3 Sæt og senest 3. Oktbr 1903. Men
da Japan efter dette Tidsrums Forløb
konstaterede, at Rusland ikke havde indfriet sit Løfte,
og i den Anledning vilde indlede ny
Forhandlinger om det mantshuriske Spørgsmaal, afviste
Rusland Japans Indblanding og erklærede, at
det var en Sag mellem Rusland og Kina. Den
Krig, der da udbrød 8. Febr 1904, begyndte ved
Port Arthur og havde fra Slutn. af Apr. 1904
det sydøstlige M. til Skueplads (se
russisk-japanske Krig). Efter Fredsslutningen
begyndte Russerne og Japanerne Oktbr 1904 at
rømme M., naar undtages, at Japanerne paa
Liaotong-Halvøen indtraadte i alle Russernes
Rettigheder. I øvrigt skulde M. atter overlades
til Kina. 22. Decbr afstod Kina traktatmæssig
Liaotung-Halvøen til Japanerne og tilstod
samtidig Japan Kontrol med den mantshuriske
Bane indtil Changchun samt Retten til at bygge
en Bane fra Antung til Mukden. Endelig skulde
Kina aabne 16 Havne og Stæder i M. for
Handelen med de Fremmede. (Litt.: A. Hosie,
Manchuriet, its people, resources and recent
history [London 1901]; A. Little, The Far
East [Oxford 1905]; N. A. Orloff, »Die
Eroberung der Mandschurei durch die
Transbaikal-Kosaken im Jahre 1900« [Strasbourg 1904];
Samme, »Die Mandschurek [Berlin 1904]; B.
L. P. Weale, The Truce in the East and its
Aftermath [London 1907]; H. J. Whigham,
Manchuria and Korea [London 1904];
Muszynski von Arenhort,
»Militär-topographische Beschreibung der Mandschurei« [Wien
1905]; A. Sowerby, The Exploration of
Manchuria [Geogr. Journ. 1919]; The economic
History of Manchuria. Published by the Bank of
Chosen [Seoul 1921]).
M. V.
Mantua, se Mantova.
Mantuano ell. Mantovano, Tilnavn for
fl. ital. Kunstnere, som stammede fra eller
særlig har virket i Mantua, saaledes for Andrea
Andreani og Kunstnerfamilien Ghisi (Sculfor).
Af de øvrige Kunstnere, der er kendte under
Navnet M., nævnes de to kendteste: Dionisio
M., italiensk Bygmester og Maler, f. c. 1624 i
Bologna, d. 1684 i Madrid; han kom 1656 til
Spanien, hvor han bl. a. virkede som
Teatermaler i Buen Retiro og udnævntes til Hofmaler.
Af hans Værker fremhæves en Plafond i
Damegaleriet i Madrids Raadhus. — Endvidere
Rinaldo M., ital. Maler i 16. Aarh., Elev af
Giulio Romano, under hvem han arbejdede paa
Freskerne i Sala de’Giganti i Palazzo del Te i
Mantua og i samme By Sant Andrea
(Korsfæstelsen). Af hans øvrige, ikke hyppig
forekommende, Værker (Vasari beretter, at han
er død ung) nævnes: »Madonna med Hellige«
(Brera, Milano), »Maria’s Himmelfart« (Galeri
Torino), »Julius Cæsar’s Triumf« (Wien),
»Sabinerindernes Rov« og »Karthagos Erobring«
(London).
(A. R.). A. Hk.
mantuanske Arvefølgekrig, se Mantova.
Mantz [mã.ts?], Paul, fr. Kunstskribent, f.
i Bordeaux 1821, d. i Paris 1895. Efter at have
virket som Kunstanmelder ved forsk. Blade
skrev han Salonanmeldelser i Gazette des
beaux-arts fra 1859 til 1872, da han blev
Kunstredaktør af Temps. Han var Medarbejder
ved Ch. Blanc’s Værk: Histoire des peintres.
Af M.’s selvstændige Værker nævnes: Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
