Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manuel II - Manuel, Eugène - Manuel, Jacques Antoine - Manuel, Louis Pierre - Manuel, Niklaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ministerier fulgte hinanden efter faa Maaneders
Embedstid, medens det republikanske Partis
Styrke stadig voksede. Endelig gjorde det 4.
Okttbr 1910 et kraftigt Opstandsforsøg, og da
Hær og Flaade sluttede sig hertil, maatte M.
6. Oktbr flygte til Gibraltar og derfra til
England, hvor han tog fast Ophold.
E. E.
Manuel [ma’nyæl], Eugène, fr. Digter, Søn
af en jød. Læge (1823—1907), var
Latinskolelærer i Provinserne og fra 1849 i Paris. 1878
blev han Generalinspektør for den offentlige
Undervisning. Hans Digtsamling Pages intimes
(1866) blev prisbelønnet af Akademiet,
ligeledes det senere Bd Poèmes populaires (1871).
M.’s beskedne og yndefulde Digte er skrevne
med megen Hjertevarme og stærk Følelse for
Samfundets smaa og fortrykte Eksistenser.
Hans Lyrik er naturalistisk, for saa vidt som
den henter sit Stof fra Dagligtilværelsen, fra
Folkelivet i Værksted og Landsby, fra Fabrik
og Gade; men hans Sympati lægger et
forklaret og forædlet Skær over de jævne
Hverdagsscener og Skikkelser. Det menneskekærlige
Øjemed er fremherskende. Efter Krigen 1870
udsendte han en Samling patriotiske Vers,
Pendant la guerre (1872). M.’s Lyrik er ofte
foredraget offentlig. For Scenen skrev han det lille
sociale Enaktsdramia Les ouvriers (1870),
(»Arbejdsliv«, overs. af Chr. K. Molbech [1875]),
der blev modtaget med stor Varme, og L’absent
(1873), opførte paa Théâtre français. 1881
udgav han en fjerde Digtsamling, En voyage. Et
i høj Grad yndet Udvalg af sine Digte til Brug
for Ungdommen udgav han under Titlen
Poésies du foyer et de l’école (1888 og mange
senere Udg., illustreret Udg. 1893). Hans
Poésies complètes udkom 1899 i 2 Bd, Mélanges
en prose 1905, Poésies choisies 1907, Lettres
de jeunesse 1909.
S. Ms.
Manuel [ma’nyæl], Jacques Antoine,
fr. Politiker (1775—1827). Ved Krigens Udbrud
1792 gik han frivillig til Hæren, blev snart
Kaptajn og kæmpede 1796—97 i Italien, men maatte
som Følge af Saar tage Afsked og blev senere
Sagfører. Han vandt stort Ry som Taler,
valgtes 1815 til Repræsentanternes Kammer og tog
efter Slaget ved Waterloo Ordet for Napoleon
II’s Ophøjelse samt udtalte sig skarpt mod
Bourbonernes Genindsættelse og for Hævdelsen
af Folkets Selvbestemmelsesret (gentog
Mirabeau’s djærve Ord 23. Juni 1789). Han blev
derfor strøget af Sagførernes Liste, men valgtes
1818 til Deputeretkammeret og forsvarede med
stor Veltalenhed de konstitutionelle Friheder
(talte særlig mod Grégoire’s Udvisning 1820).
Da han 27. Febr 1823 under Forhandlingerne
om Toget til Spanien havde mindet om, at
Udlandets Indblanding førte til Ludvig XVI’s
Afsættelse og senere Henrettelse, blev han for
denne formentlige Billigelse af »Kongemordet«
udstødt og 4. Marts med Magt fjernet fra
Kammeret. Han levede senere paa Lafitte’s Gods
nær ved Paris. I hans Jordefærd deltog 100000
Mennesker.
E. E.
Manuel [ma’nyæl], Louis Pierre, fr.
Skribent og Politiker, f. 1751, henrettet 17. Nov.
1793. Han begyndte 1783 sin litterære Løbebane
med Essais historiques, critiques. littéraires et
philosophiques; dette Værks regeringsfjendtlige
Karakter bevirkede, at han maatte tilbringe 3
Maaneder i Bastillen. 1786 udgav han Coup
d’oeil philosophique sur le règne de saint Louis.
Da saa Revolutionsbevægelsen begyndte,
modtog han den med Begejstring, og 1789
offentliggjorde han en Pjece ved Navn: La Bastille
dévoilée, 1791 fulgte La Police de Paris dévoilée,
1792 Lettres sur la Révolution. Han fulgte
stadig den revolutionære Udvikling og tog saaledes
ivrig Del i Opstanden 10. Aug. 1792. Derefter
valgtes han i Paris til Konventet, hvor han i
Beg. var særdeles yderliggaaende, men snart
gik over til et mere maadeholdent Standpunkt.
Han stemte mod Ludvig XVI’s Henrettelse, og
da denne alligevel vedtoges, opgav han sin
Stilling i Konventet. Følgen blev, at han blev
arresteret Aug. 1793 og efter nogle Maaneders
Fængsel henrettet.
P. M.
Manuel [’ma.nuæl], Niklaus, med
Tilnavnet Deutsch, schweizisk Statsmand,
Digter og Maler, f. i Bern 1484, d. 1530 smst. —
Som Statsmand har M. gjort sig fortjent af sit
Land ved de store Tjenester, han ydede det,
dels som Gesandt, dels som Medlem af det store
Raad, som Landfoged i Erlach (1523) og som
Medlem af det lille Raad; deltog i Stormen paa
Novara 1522. I sin fremskudte Stilling tog han
meget virksom Del i og støttede den
reformatoriske Bevægelse i Schweiz, idet han særlig
berømmes for det store Retsind og den kloge
Besindighed, hvormed han forstod at mægle
mellem de iltre Gemytter i de forsk. Partier
inden for Reformationsbevægelsen. Ogsaa som
Digter har M. ydet sit Bidrag til den ny
Bevægelses Gennembrud i en Rk. folkelig djærve,
satiriske Digtninge, hvis anti-katolske Tendens
let forstaas af Titlerne, saaledes »Vom Papst
und seiner Priesterschaft« (1524) og »Der
Ablazkrämer« (1525), to Fastelavnsspil,
endvidere Dialogerne »Barbali« (1526), mod
Nonnevielsen, og »Krankheit und Testament der
Messe« (1528; paa Dansk: »Dialogus, en greselig ond
tiende o. s. v.«, se Dialogus), samt »Elsli
Tragdenknaben« ell. »Chorgericht« (1530). — Af
M.’s Værker paa Billedkunstens Omraade,
hvor han formentlig efter hans ubehjælpsomme
Teknik at dømme var Autodidakt, og hvor han
viser forbavsende Alsidighed, er hans
Hovedværker gaaede tabt, saaledes Malerierne i
Berner Münsterens Korhvælving, Alterbilledet i
Grandson og de to, som nu kun kendes i
Kopier: Dødedansbillederne i Dominikanerklostret
i Bern (1519) og Salomon’s Afgudsdyrkelse,
Facademaleri i samme By; men i Museerne i hans
Fødeby og i Basel bevares endnu en Række
mindre Arbejder (Malerier og Tegninger) af
ham, saaledes i Bern: St Lukas malende
Madonna og Maria’s Fødsel (Dobbeltbillede), to
Mamdsportrætter (1520) samt hans Selvportræt;
i Basel: Johannes den Døbers Henrettelse, den
hellige Anna selvtredie, Pyramus og Thisbe,
Paris Dom, Lucretia, David og Batseba
samt Døden og Skøgen, alle de nævnte
Værker Malerier (flere malede brunt i brunt).
Endvidere (især i Basel) en Række Glasmalerier
(til Raadhuset i Basel) og Tegninger hertil.
I disse, der snart minder om Dürer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
