Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manzoni, Alessandro - Manø - Manøvre (mil.) - Manøvre (Søv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digterens egen Opfindelse. I sine
Karakterskildringer og sin hist. Fremstilling overgaar han
næsten sit nærmeste Forbillede, Walter Scott.
Bogen vakte ved sin Fremkomst stor Beundring
og samtidig stærk Kritik. Det var særlig
Sprogformen, de mange lombardiske Udtryk og
Vendinger, Kritikken gjaldt, og M., som saa det
berettigede heri, rejste til Firenze,
gennemgik med stor Nøjagtighed sin Bog sproglig, og
efter 13 Aars Arbejde udgav han Romanen
paa ny (1840). I denne Skikkelse kom I
promessi sposi til at staa som Norm for det ital.
Rigssprog (se Italien, »Sprog«). Samtidig
med 2. Udg. udkom La storia delta Colonna
infame, en hist., kritisk Studie.
Med Undtagelse af korte Ophold i Paris og
i Firenze levede M. fra 1810 et tilbagetrukket
Liv i Milano, beundret og agtet af alle. Han
stod i nært Venskabsforhold til fl. af Tidens
store Mænd, bl. a. Giusti og Massimo d’Azeglio,
der ægtede en af hans Døtre. Det var til Minde
om ham, at Giuseppe Verdi skrev sit Requiem.
Af Udgaver af M.’s Værker kan nævnes:
Opere varie (Milano 1870), Opere inedite o
rare ved B. Bonghi (smst. 1883—98),
Epistolario di A. M. (smst. 1882—83), og Scritti
postumi di A. M. (smst. 1900), begge ved G.
Sforza. Tragedierne ved L. Venturi (Firenze 1892).
Digtene ved G. Mestica (smst. 1888) og senere
Udgaver. En samlet Udgave af Skrifterne med
Kommentar er paabegyndt 1905 hos Hoepli i
Milano. I Promessi sposi er oversat paa flere
Sprog, paa Dansk »De Trolovede« ved
Schaldemose (Kbhvn 1828—29) og ved J. C. Barth
(smst. 1874—75). (Litt.: A. Piumati, La
vita e le opere di A. M. [Turin 1886]; A.
Graf, Foscolo, M. e Leopardi [smst. 1898];
Helmer Key, »A. M., litteraturhistorisk
studie« [Sthlm 1894]; A. Vismara, Bibliografia
Manzoniana [Milano 1875]; F. d’Ovidio, Le
correzioni di Promessi Sposi e la questione
della lingua [4. Udg., Neapel 1895]).
E. M-r.
Manø, lille dansk Ø i Vesterhavet, ligger ud
for Danmarks tidligere Sydgrænse, c. 12 km
VSV. f. Ribe, c. 7 km SØ. f. Fanø og omtr. i
samme Afstand N. f. Rømø. Den rundagtige
Ø har sin største Udstrækning c. 3,5 km i S.—N.
hele Arealet er 603 ha, og 1921 var der 49
Gaarde og Huse med 195 Indb. (1901: 213, 1860:
235, 1801: 97). Overfladen er for største Delen
jævn og meget lavtliggende, til Dels Marsk og
udsat for Oversvømmelse; kun paa Vestkysten
findes nogen Klitdannelse, som paa et enkelt
Sted naar en Højde af 12 m. Den nordlige Del
kaldes gl. M., og herfra kan der ved
Lavvande ad den saakaldte Ebbevej færdes over til
Fastlandet ved V. Vedsted (c. 6 km).
Bebyggelsen er samlet i M. By, der ligger paa
Vestsiden mod S. Her findes Kirke, Præstegaard,
Skole, Kro, Mejeri, Mølle, Rednings- og
Statstelefonstation, Øen udgør et eget Sogn under
Ribe Herred, Ribe Amt. M., der i Valdemar
II’s Jordebog kaldes Mannæø og Mannø, og
hvis Navn muligvis kommer af Mandsnavnet
Manni, har været langt større før og landfast
med Fastlandet og med Fanø. (Litt.: H.
Brun, »Forsøg paa en phys.-oecon. Beskr.
over Eilandet Mandøe« [Haderslev 1806]). M. S.
Manøvre (fr.) kaldes en Troppebevægelse, der
under Hensyntagen til Terrainet, Fjenden og
egne Tropper foretages for at naa et taktisk
ell. strategisk Maal, undertiden uden direkte
Kamp; man taler saaledes om at manøvrere
en Modstander ud af en Stilling ved en
Omgaaen ell. ved at true hans Tilbagetogslinie.
M. af sidstnævnte Art var meget anvendt i 18.
Aarh. med de smaa Hære og den metodiske
Krigsføring; man brugte M. i St f. Kamp
(Manøvrekrige). Metoden fik sit Dødsstød af
Napoleon, idet hans M. gik ud paa at lade
Tropperne bevæge sig til de gunstigste Stillinger,
for derfra gennem den sidste Kamp at
ødelægge den fjendtlige Stridsmagt. Ang. M. i Bet.
Øvelse, s. d.
(B. P. B.). E. C.
Manøvre. (Søv.). Ved M. betegnes visse i
en bestemt Hensigt foretagne Arbejder med
Skibets Fremdrivningsmidler og Roret. M. er
forskellig i Sejlskibe og Dampskibe. Sejlskibene
manøvreres ved Hjælp af Sejlene og tillige
ved Roret, naar der skal foretages
Retningsforandring. Sejlene er anbragt saaledes, at der
nærlig er samme Sejlareal foran og agten for
Skibets Omdrejningspunkt, hvorved
Drejningsmomenterne ophæver hinanden, naar Sejlene er
stillet ens, hvilket er Tilfældet under alm.
Sejlads. Skal Skibet derimod foretage en Drejning,
forøges saa vidt muligt Virkningen af de Sejl,
der virker til Drejningen, medens de, der
modvirker den, stilles saaledes, at deres Virkning
bliver saa ringe som mulig. Ligger f. Eks. Skibet
bi de Vind og skal direje fra Vinden, holdes
For sejlene fulde, medens Agtersejlene bjerges
ell. stilles saaledes, at Vinden blæser langs
Sejlet. Ved en Drejning til Vinden bliver det
omvendte Tilfældet. Som Regel kan saavel
fulde som bakke Sejl stilles saaledes, at de
medvirker til Drejningen. Jo længere Sejlet staar
fra Omdrejningspunktet, jo mere langskibs de
er stillet, og jo større Vindens Indfaldsvinkel
er, des mere virker de til Drejningen. Fulde
Sejl virker til Fart, bakke til Sakning, Rorets
Drejningsmoment anvendes i Forbindelse med
Sejlernes. Af M. med Sejlskibe kan nævnes:
Vendinger (Stag- og Kovending), Kursændringer
ell. Drejninger (mod og fra Vinden), Ankrings-
og Letnings-M. med henh. Bjergning og
Tilsætning af Sejl, Bak og Fuldbrasning for henh. at
standse Skibet og give det Fart igen. En særlig
vigtig M. er »Mand over Bord«, hvor det
gælder om at faa Farten taget fra Skibet saa
hurtigt som muligt, og Redningsbaaden sat i
Vandet. Bjergning og Tilsætning af Sejl samt
Rebning benævnes ogsaa Sejl-M. Op- og Nedtagelse
af Dele af Rejsningen kaldes Rejsnings-M. M.
ud og ind af Havn maa af større Sejlskibe
foretages ved Varpning ell. Bugsering. Da
Orlogsskibene havde Sejlrejsning, øvedes M.
daglig, for at de kunde foregaa orlogsmæssig,
d. v. s. hurtigt og smukt, og for at give
Besætningen en sund Motion. Dampskibene
manøvreres ved Hjælp af Maskinen, der driver
Skrue ell. Hjul samt Roret. M. er i øvrigt
nærig de samme som i Sejlskibe. Drejninger
foretages, naar der er god Plads, med god
Fart paa Maskinen og Roret »lagt for Fart«.
Skal der udføres snævre Drejninger, kan dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
