Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mara (Kærlighedsguden) - Mara, Gertrude Elisabeth - Maraak - Marabitanas - Marabu - Marabut - Maracal - Maracaibo - Maracaibo-Bugten - Marachino - Maragall, Juan - Maragha - Maragogipe - Marais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Buddhistische Kunst in Indien« (Berlin 1893
og flg. Udg).
(S. S.). D. A.
Mara, Gertrude Elisabeth, f.
Schmeling, tysk Sangerinde, f. 23. Febr 1749 i
Kassel, d. 20. Jan. 1833 i Reval, var opr.
uddannet til Violinistinde, men blev, efter at have
taget Sangundervisning hos Paradisi i London
og Hiller i Leipzig, 1771 engageret ved Operaen
i Berlin, hvor hun ægtede Violoncellisten
Mara; 1780 gik hun til Wien, 1782 til Paris
og et Par Aar efter til London, overalt
forkælet af Hofferne og forgudet af Publikum.
1788—89 optraadte M. i Italien, men vendte
1792 tilbage til London, lod sig 1799 skille fra
sin Mand, der bortødslede hendes uhyre
Indtægter, — hvilket senere besørgedes lige saa
skaanselsløst af hendes talrige Elskere —, gik
1802 paa Rejser i Tyskland og Rusland, hvor
hun ved Moskvas Brand mistede alt, hvad hun
ejede, gik derefter atter paa Rejser og
afsluttede sit afvekslingsrige Liv som Sanglærerinde
i Reval. M. skal have været en af sin Tids
allerypperste Sangerinder, hos hvem den
naturlige Stemmebegavelse, Omfang,
Klangskønhed og Styrke gik Haand i Haand med en
spillende Lethed og Bevægelighed og en
indtagende Varme i Foredraget. (Litt.:
Rochlitz, »Für Freunde der Tonkunst«, 1. Bd).
S. L.
Maraak, Dampskihsanløbssted ved Bunden
af den for sin storslagne Natur bekendte
Geirangerfjord i Søndmør, er i de senere Aar
bleven et stærkt besøgt Turistpunkt, særlig
efter at den storartede Vej M.—Grjotlien og
dennes Forgreninger fra sidstnævnte Punkt til
Otta i Gudbrandsdalen og til Stryn i
Nordfjord er fuldendte. Ved M. ligger Geiranger
Annekskirke under Sunnelvens Præstegæld,
hvorhos her i de senere Aar er opført fl.
Hoteller.
(P. N.). M. H.
Marabitanas [marawi’tana∫] (San José de
M.), Fort i Brasilien ved øvre Rio Negro, i
Staten Amazonas, nær ved Grænsen mod
Venezuela og Colombia.
N. H. J.
Marabu, se Storke.
Marabut (af arab. marbût ɔ: bunden, nemlig
til Guds Tjeneste) var opr. Navnet paa en i
Nordafrika opstaaet Sekt, der fik særlig
politisk Bet. i 11. Aarh. under Almoraviderne.
Senere er det i den afrikanske Islam, særlig
bl. Kabylerne, blevet Betegnelsen for enhver
hellig Mand. M. har tit haft stor Indflydelse
paa Befolkningen, der ofte tillægger dem
overnaturlige Egenskaber. Undertiden er en M.
knyttet til en bestemt Helligdom, og hans
Værdighed og Ry kan da blive arvelig.
J. Ø.
Maracal [mara’kaj], By i Venezuela mellem
Caracas og Valencia, med hvilke den har
Forbindelse ad Jernbanen. Den ligger i en
ualmindelig frugtbar Egn tæt ved den nordlige
Bred af Valencia-Søen. 440 m o. H. 8000 Indb.;
dem har en stærk Garnison og et slotlignende
Fængsel.
N. H. J.
Maracaibo [mara’kaiwå], Hovedstad i Staten
Zuila, Venezuela, ved den vestlige Side af
Indløbet til Maracaibo-Søen. (1920) 46706 Indb. M.
er en af det nordlige Sydamerikas
betydeligste Handels- og Søfartsbyer; en Sandbarre ved
Søens Munding forhindrer dog Skibe over 3 m
i at anløbe Byen. Industrien omfatter
Skibsbygning og Fabrikation af Lædervarer.
Handelen, dels en betydelig Mellemhandel med
Colombia, dels Udførsel af Huder, Kinabark,
Kakao, Balsam, Sukker, Huder, men især
Kaffe, drives hovedsagelig af tyske Købmænd. I
M. fandtes tidligere et nu nedlagt
Jesuitterkollegium, et af de betydeligste i Sydamerika.
Byen har nu Nationalkollegium,
Navigationsskole og Kunstskole. M. er grundlagt 1571.
N. H. J.
Maracaibo-Bugten [mara’kaiwå-] skærer sig
fra det caribiske Hav ind i Venezuela. Ved en
Indsnævring deles den i 2 Dele: den egl. M.,
Golfo de Maracaibo, et Vandomraade
paa 15000 km2, der omsluttes af Halvøerne
Goajira og Paraguana, og Maracaibo-Søen,
Laguna de Maracaibo, en
Ferskvandssø paa 16300 km2. Søen har gennem et snævert
Farvand, Saco de Maracaibo,
Forbindelse med Bugten; men da dette er forsynet med
Sandgrunde, mellem hvilke der gaar en strid
Strøm, er Indsejlingen til Søen meget
vanskelig. M. kaldtes først Golfo di Venezia, en
Benævnelse, der skyldtes den Omstændighed,
at de Indfødte havde opført deres Huse paa
Pæle i Søen, hvorved deres Byer fik nogen
Lighed med Venedig. Senere ændredes Navnet
til Golfo de Venezuela, hvorefter Staten fik sit
Navn. Søens lave, sumpede Bredder omgives
med en c. 75 km bred Bræmme af tropisk
Urskov.
N. H. J.
Marachino, d. s. s. Maraschino.
Maragall [mara’galj], Juan, katalansk
Digter, 1860—1911. Han levede i Barcelona som
Journalist i en Aarrække og redigerede her
Diario de Barcelona indtil 1903. M. er at
betragte som en af de mest fremragende
Personligheder i den litterære nykatalanske
Renæssance; hans Arbeider er alle skrevne paa
Katalansk, men han hørte ikke til den Retning, som
i stillede sig fjendtlig imod den sp. Rigsenhed.
Hans ædle, af Idealisme prægede Karakter
genspejler sig i hans Digtning, hvori man
navnlig finder kendelig Paavirkning fra Goethe. Et
Bd Poesies udkom 1895; senere fulgte Visiones
y canis (1900), Les disperses (1904), Enllá
(1906) og Seqüencies. M. har desuden, overs.
adskilligt af Goethe, saaledes Størstedelen af
»Faust«, »Iphigenia« og »Spruche« samt Novalis’
»Heinrich von Ofterdingen«. (Litt.: J.
Fornell, M. La seva personalitat poética [Revue
hispanique, 50. Bd 1920]).
E. G.
Maragha, By i det nordvestlige Persien,
Prov. Aserbeidschan, ligger ved Floden Safi og
har c. 14000 Indb. M. var forhen Hulagu-Kan’s
Residens.
M. V.
Maragogipe [maragu’зipə]. By med c. 3000
Indb. i den bras. Stat Bahia, ligger ved
Paraguassus Udmunding i Allehelgensbugten,
omgiven af et frugtbart Land med Skove af
Kokospalmer og store Plantagearealer. Byen har
Tobaksfabrikker og en levende Handel med
Sukker, Tobak og Mandioka-Mel.
N. H. J.
Marais [ma’ræ] (fr.), »Kæret«,
»Køkkenhaven«, den gængse Benævnelse paa 1) den Del
af Paris, der begrænses i V. af Rue Saint
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
