Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marche - Marche - Marche-les-dames - Marchena - Marches - Marchese - Marchesi, Mathilde - Marchesi, Pompeo - Marchetti, Alessandro - Marchetti, Filippo - Marchettus fra Padova - Marchfeld - Marchi, Emilio de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Granit, Gnejs, Skifere og Porfyr. Højderne
naar indtil 900 m, og de mange dybt
nedskaarne Dale gennemstrømmes af Smaafloder, der
søger ned til Loire. M. har sit Navn (ɔ:
Grænseland), fordi det i 10. Aarh. dannede
Grænseomraadet mellem Aquitanien og de frankiske
Kongers Domæne. 1527 kom det ind under den fr.
Krone. Hovedbyen er Guéret.
N. H. J.
Marche ell. Marche-en-Famenne
[’mar∫-ã-fa’mæn], By i belg. Prov. Luxembourg ved
Marchette (Maas’ Flodbassin) og Jernbanelinien
Liège—Marloie, (1920) 3813 Indb. M. er
Hovedbyen i Famenne, har stor Handel med
Landbrugsprodukter; Højovne og Jernudsmeltning.
M. eksisterede allerede i 7. Aarh. Den blev
nedbrændt 1236 og 1318, og 1688 lod Ludvig XIV
dens Fæstningsværker sløjfe.
N. H. J.
Marche-les-dames [’mar∫-le-’dam], By i
belg. Provins og Arrondissement Namur, 7 km
ØNØ. f. Namur, smukt beliggende omgiven af
Klipper ved venstre Bred af Maas ved
Jernbanelinien Namur—Liège, (1920) 1010 Indb.
Højovne; i Omegnen findes Zink, Bly og Pyrit.
M. har sit Navn af et Abbedi, som de namurske
Korsfareres Kvinder grundlagde i 12. Aarh., og
hvis Kirke indeslutter mærkelige gl. Gravsteder.
N. H. J.
Marchena [mar’t∫æna], By i det sydlige
Spanien, Prov. Sevilla, ligger 55 km ØSØ. f.
Sevilla ved Skæringspunktet af Banelinierne
Sevilla—Malaga og Cadiz—Cordoba. (1920) 12370
Indb. De betydeligste Bygninger er et Palæ,
der tilhører Hertugen af Arcos, Kirken Santa
Maria i maurisk Stil og et Badeetablissement
med en Svovlkilde.
C. A.
Marches [’ma.ət∫iz], et eng. Udtryk beslægtet
med Mark. Det bruges især for at betegne
Grænseegnene mellem England, Skotland og
Wales. I den skotske Jurisprudens betyder M.
Ejendommens ell. Godsets Grænse.
N. H. J.
Marchese [mar’keze], se Markis.
Marchesi [mar’kezi], Mathilde, f.
Graumann, Koncertsangerinde og Sanglærerinde, f.
26. Marts 1826 i Frankfurt a. M., d. i London
17. Novbr 1913. Elev af Nicolai i Wien og
Garcia i Paris, blev 1854 ansat ved Konservatoriet
i Wien, gik 1861 til Paris, modtog 1865
Ansættelse ved Konservatoriet i Köln, kom 1868
tilbage til Wien og bosatte sig endelig 1881 i
Paris. Hun har udg. en meget anset og stærkt
benyttet Sangskole (oversat paa Dansk), forsk.
Samlinger Vocaliser, og skrevet »Erinnerungen
aus meinem Leben« (1877) og »Aus meinem
Leben« (1888). 1852 ægtede hun Salvatore
Marchesi, Cavaliere de Castrone,
Marchese della Rajata, ital. Sanger og
Sanglærer, f. 15. Jan. 1822 i Palermo, d. 20. Febr
1908 i Paris, opr. Officer i den neapolitanske
Garde, studerede Jura og Filosofi, og samtidig
Sang og Musik hos Raimondi i Palermo og
Lamperti i Milano. Da han af politiske Grunde
1848 maatte søge Ly i Amerika, debuterede han
her som Operasanger (Baryton) i Verdi’s
»Ernani«, vendte tilbage til Europa, fortsatte sin
Uddannelse under Garcia i Paris, og efter at
være bleven gift, optraadte han sammen med
sin Hustru ved Koncerter og paa forsk.
Operascener, fik, som hun, Ansættelse ved
Konservatorierne i Wien og Köln og bosatte sig
sluttelig i Paris. Han har skrevet en Del Vocaliser,
Romancer og Sange, Artikler om Musik, og
leveret ital. Oversættelser af fr. og tyske
Operatekster.
S. L.
Marchesi [mar’kezi], Pompeo, Cavaliere,
ital. Billedhugger, f. 1789 i Milano, d. 6. Febr
1858 smst. M. var uddannet og i sine Værker
stærkt paavirket af Canova. Efter
Ungdomsarbejder som »Terpsichore« og Statuen af Volta i
Como kom de Værker, der især fæstnede hans
By: Marmor statuen af Goethe (siddende) for
Frankfurts Stadbibliotek (1840), Gravmælet over
Emanuel Filibert af Savojen i Torino (1843) og
den kolossale Marmorgruppe: »Langfredagsfest«
i Kirken S. Carlo i Milano (1852). M. har
modeleret den østerr. Kejser Frants I’s Statue til
Byen Graz (sammen med Manfredoni) og til
Hofburg i Wien. Han virkede som Prof. ved
Akademiet i Milano.
A. Hk.
Marchetti [mar’ket.i], Alessandro, ital.
Fysiker og Digter, f. 1632 i Pontormo, d. 6.
Septbr 1714. Han studerede under Borelli, blev
filosofisk Prof. ved Pisas Univ. og udgav en Del
Skr ang. Fysik. Som Digter har han navnlig
gjort sig bekendt ved sin ualmindelig elegante,
metriske Overs. af Lucretius’ De rerum natura;
denne udkom dog først efter M.’s Død (London
1717, ved P. Rolli; siden oftere), da
Storhertugen af Toscana havde forbudt dens Udgivelse
som en »fritænkersk Bog«. M. havde i Sinde
at skrive et større originalt Digt, hvori han til
Dels vilde gendrive den rom. Epikuræer, men
blev ikke færdig dermed. M.’s Vita e poesie
er udkommen i Venedig 1755.
(E. G.) E. M-r.
Marchetti [mar’ket.i], Filippo, ital.
Komponist (1831—1902), studerede i Neapel og
debuterede i Turin (1856) med Operaen Gentile
da Varano. M. levede dernæst skiftevis i Rom
og Milano, og først 1865 lykkedes det ham at
slaa igennem som Komponist ved Operaen
Romeo e Giulietta. Senere har M. ladet forsk.
Operaer opføre med skiftende Held — hans
Stil er nærmest den Verdiske.
W. B.
Marchettus fra Padova [-’kæ-], ital.
Musikteoretiker fra 13.—14. Aarh., Repræsentant for
Ars nova. Hans to bevarede Skr Pomerium og
Lucidarium in arte musicæ (Gerberts
Scriptores III) behandler henh. Mensuralmusikken
og Koralen i en for hans Tidsalder frisindet
og mærkelig fremskreden Aand. (Se om ham
Riemann, »Gesch. d. Musiktheorie« og J.
Wolf, »Gesch. der Mensuralnotation«).
A. H.
Marchfeld [’markfælt], den største Slette i
østerr. Provins Nedreøsterrig, strækker sig
langs venstre Bred af Donau ndf. Wien omtr.
fra Korneuburg 50 km mod Ø. til højre Bred
af March og naar 20 km mod N. omtr. til
Bockflüss. Den aarlige Middeltemperatur er
over 10°, medens Regnmængden ikke naar 40
mm. Landbruget maa derfor kæmpe med
Tørken, der ofte lader Kløveret og Græsset visne.
Særlig findes Heste- og Gaaseavl. Anlæg af
Kanaler til kunstig Vanding er planlagt. M. har
fl. Gange tjent som Slagmark (Aspern og
Wagram).
N. H. J.
Marchi [’marki], Emilio de, ital. Forf. og
Skolemand, f. 1851 i Milano, d. smst. 1901. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
