Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marées, Hans von - Mareflynder - Marehalm - Marekanit - Marekatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landskaber, noget à la Puvis de Chavannes, men
uden dennes sikre Ro og af anden
Farvevirkning; M. satte sine skønne friske Farver op
skitsemæssigt, men med stor dekorativ Kraft:
»Ynglinge i Orangelund«, »Mænd i Landskab«,
»Dansende Mænd« etc. Ogsaa antikke Myter
(»Paris’ Dom«, »Helenas Rov«, »Hesperiderne«)
og kristne Motiver (»Maria«, »Sct. Hubertus«).
For Neapels zool. Station udførte han 1873
monumentale Fresker (Forarbejder hertil i
Elberfeld-Mus.). Endelig fra samme Tid gode
Portrætter: »Kunstneren og Lenbach«, Ad.
Hildebrand m. v. De fleste af hans Værker
blev efter hans Død skænkede til den bayerske
Stat (nu optagne i Schleissheim som et
særligt M.-Galeri). M. er nu godt repræsenteret i
fl. tyske Mus.; i Berlins Nationalgaleri og
Hamburgs Kunsthalle adskillige, o. s. fr. (Litt.:
Wölfflin, »H. v. M.« i »Zeitschr. f. bild.
Kunst«, Neue Folge III; C. Fiedler, »H. v.
M.« [1889]; v. Pidoll, »Aus d. Werkstatt
eines Künstlers« [1890]; Schubring, »v. M.«
[1904]; Meier-Graefe’s store Værk »H. v.
M.« [3 Bd, 1909—10, nyt Opl.]; Hartvig,
»M.’s Fresken in Neapel« [1909]; »H. v. M.’s
Briefe« [München 1920]).
A. Hk.
Mareflynder, se Flynderfisk S. 287.
Marehalm (norsk Strandrug, Elymus
L.), Slægt af Græsfamilien (Byg-Gruppen),
fleraarige og anselige Græsser med temmelig stive
Stængler og Blade. Akset er alsidigt, og ved
hvert af dets Led sidder 2—6 Smaaaks, der
har 2 ell. mange Blomster. Yderavnerne er
sylspidse ell. forsynede med kort Stak. 30
Arter i Lande med tempereret Klima. Sand-M.
(E. arenarius L.) er alm. i Danmark og Norge
langs sandede Kyster og i Klitter; desuden
vokser den i Rusland, Nordasien,
Nordamerika, paa Island og paa Færøerne. Straaet
bliver betydelig mere end 1 m højt (undertiden
2 m), og Bladenes Længde er 60—70 cm; de
er brede, glatte paa Undersiden og stærkt
furede paa Oversiden, Ribberne mellem
Furerne er ru af korte Haar, og Spalteaabninger
findes paa begge Sider. Smaaaksene er 3- ell.
4-blomstrede, hverken Yder- ell. Inderavner
har Stak. Sand-M. blomstrer i Juni—Aug.;
Frøene, der omsluttes fast af Avnerne, modnes
i Aug. Rodstokken er stærkt forgrenet, kryber
vidt om og danner spredte Skud, der udvikler
sig til kraftige Tuer; Græsset egner sig derfor
ret godt til i Klitegne med Sandflugt, f. Eks.
paa Jyllands Vestkyst, at holde Sandet i Ave,
men staar dog i saa Henseende tilbage for
Sand-Hjelmen. Thi dels er dens Forgrening mere
aaben end Hjelmens, dels trives den bedst paa
St., hvor Sandflugten een Gang er dæmpet, om
end den er i Stand til at gennemvokse en
Tilfygning. Den plantes som
Forebyggelsesmdddel over for ny Udbrud. Forud for Hjelmen
har den det, at den kan vokse paa Flader, der
om Vinteren staar under Vand. Som Fodergræs
anvendes M. ikke; Kvæg og Faar søger den
dog, særlig om Foraaret, naar Bladene er unge
og ret saftige. Kornet har allerede fra
Oldtiden og ned til vore Dage været brugt til
Fødemiddel paa Island, særlig i
Vester-Skaptafell-Syssel, hvor det endnu benyttes af den
fattigere Befolkning. Smst. maatte man i 16.—18.
Aarh. næsten udelukkende bruge Korn af M.
p. Gr. a. de vanskelige Transportforhold. Om
Kornets Behandling (Høstning, Tærskning og
Tilberedning) se E. Olafson’s og Bj.
Pálsson’s »Rejse gennem Island« I, S. 829—32, samt
S. M. Holm, »Um meltakid i Skaptafellssysslu«
(»Rit þess islenzka lærdomslista félags« I, S.
26—60 og II, S. 139—67).
A. M.
Marekanit kaldes naturlige Glaskugler af
f. Eks. 1—2 cm Tværmaal, som stammer fra en
perlitisk afsondret Obsidian fra Marekanka ved
Ochotsk i Sibirien. P. Gr. a. indre Spændinger
brister de ofte til et støvfint Pulver ved et
enkelt Hammerslag.
(N. V. U.). O. B. B.
Marekatte kaldes bl. den gl. Verdens Aber
en stor Gruppe smukke, elegante, smaa og
mellemstore Former, der sammen med Bavianerne
danner den store Familie Cercopithecidæ.
Grænsen mellem M. og Bavianer er ret udvisket,
men karakteristisk for de Slægter, der
henføres til M., er deres lille runde, ikke
hundeagtige, Hoved, deres slanke, smidige Krop med
lamge smækre Lemmer og meget lang Hale
samt endelig de lidet fremtrædende Sædepuder.
Det er klatrende Former, der med stor
Behændighed og Hurtighed færdes i Træernes Kroner.
De egl. M. (Cercopithecus) har store
Kæbeposer og lidt fremspringende Snude; Halen
uden Endekvast; Haandens Tommel lang. Alle
Arterne hører hjemme i Afrika, hvor de lever
selskabeligt, ofte i store Flokke førte af gl.
Hanner. Det er overvejende Skovdyr, der
navnlig samler sig i Mængde, hvor visse Frugter,
Bær og Nødder, som de ynder, er modne; ogsaa
ude i Steppernes høje Græs træffes de, og her
søger de for Natten Tilhold i de enkeltstaaende
høje Mimosetræer; de udstrækker ogsaa ofte
deres natlige Plyndringstogter til beboede Egne,
hvor de da navnlig hjemsøger Bananplantager,
 |
| Marekatte. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
