- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
590

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maremmer - Maren - Marenco, Carlo - Marenco, Leopoldo - Marend - Marengo - Marengs - Marennes - Marenzio, Luca

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

11 og 30 km og et Areal paa 2600 km2,
gennemskares i Oldtiden af en af Italien’s
Hovedfærdselsveje, Via Æmilia Scauri, og endnu i
Middelalderen laa der enkelte Borge og Landsbyer
hist og her paa Højderne; men hele den nyere
Tid igennem har M. kun været benyttet til
Vintergræsning for Faar og Svin samt for Bøflerne,
der var de eneste større Pattedyr, som kunde
holde ud hele Aaret; endvidere har man
udvundet Trækul samt hist og her tilsaaet en
Hvedeager, hvor Kratskoven var lagt i Aske.
Ganske vist har man af og til anlagt
Kunsthavne for Handelens Skyld; men kun een af
disse, Livorno, har hævdet sin Bestaaen. Først
efter 1829 tog man for Alvor fat paa at gøre M.
beboelige, delte ved Udtørring, dels ved at
fremme Kolonisation ved Udstykning af Jorden.
Udtørringen sker dels ved Dræning, dels ved
Tilledning af Floderne, der højner Bunden ved
Afsætning af Dynd. Endelig vil Jernbanen fra
Livorno til Rom, som man har lagt langs med
Havet, sikkert bidrage mægtig til
Opdyrkningen. Og gl. Kystbyer som Orbetello, Santo
Stefano, Piombino samt den gl. Etrurerby
Populonia, der hidtil har kunnet friste Livet ved
deres Beliggenhed paa høje, fremspringende
Pynter og udsatte for den friske Havluft, se
nu deres Omegn lidt efter lidt befries for
Malaria og befolkes paa ny. (Litt.: L. Simonin,
La Maremme toscane [Revue des deux Mondes,
1862]; Grottanelli, La maremma toscana
[2 Bd, Siena 1873—76]).
(H. P. S.). C. A.

Maren, dansk Kvindenavn; af en Helgeninde
Marina.
(A. O.) G. K-n.

Marenco [ma’ræŋko], Carlo, ital.
Dramatiker (1800—46), var fra den nordital. By
Casselnovo i Lomellina, levede kun som Litterat og har
i alt skrevet 15 Tragedier. Hans Stilling i den
ital. dramatiske Litt. er en mæglende mellem
Alfieri og Romantismen; nogen fremragende
Digter var M. imidlertid ikke. Til adskillige af
sine Stykker hentede han Emner og Inspiration
fra Dantes store Digt, saaledes Corso Donati, Il
conte Ugolino
, Buondelmonte, Pia de’ Tolomei
(dette Stykke vandt mest Bifald); han har
ogsaa skrevet en Arnaldo da Brescia, der er ældre,
men langtfra bedre end Niccolinis Tragedie af
s. N.
(E. G.) E. M-r.

Marenco [-’ræŋko], Leopoldo, ital. Digter,
foreg.’s Søn (1836—1899), har levet et stille
Privatliv i Turin. Foruden en Del smukke
lyriske Digte har han skrevet en Række dramatiske
Værker, mest versificerede Tragedier, hvori
Handling og Karaktertegning er temmelig svag,
medens de udmærker sig ved klangskønne og
virkningsfulde lyriske Partier. Nævnes kan
Piccarda, Carmela, Celeste, Tempeste alpine,
Marcellina, Il falconiere di Pietro Ardena,
Adelasia, La famiglia, Il ghiaccio di Monte Bianco.
Komedien Gelosie lider under lgn. Mangler som
M.’s alvorlige Skuespil, men morede ved sin
Fremkomst.
(E. G.) E. M-r.

Marend (Oldtidens Maranda), By i det
nordvestlige Persien, Prov. Aserbeidschan, har en
Moské, i hvilken Noahs Moder efter Sagnet skal
være begravet.
M. V.

Marengo [ma’ræŋgo], ital. Landsby, c. 5 km
SØ. f. Alessandria, bekendt ved den her stedfundne
Fægtning 16. Maj 1799 mellem Franskmændene
under Moreau og de forenede Russere og
Østerrigere under Bagration, men særlig p. Gr. a.
Slaget 14. Juni 1800 mellem General Bonaparte
og Østerrigerne under Melas. Efter sin berømte
March over Alperne Maj 1800 gik Bonaparte til
Milano og kom derved i Ryggen paa
Østerrigerne, der samledes ved Alessandria. Melas
raadede over c. 30000 Mand; han havde 13. Juni
besat nogle Brohoveder over Floden Bormida,
der løber N.—S. omtr. midt imellem Alessandria
og M. Bonaparte var rykket fra Milano med c.
37000 Mand for at opsøge Fjenden; han
passerede Po mellem Pavia og Piacenza og naaede
13. Juni M. Af Hensyn til den uklare Situation
havde han detacheret General Desaix med 5000
Mand mod SV. med den Opgave at afskære
Østerrigernes Forbindelse med Genua. Melas
vilde søge at slaa Bonaparte for derved at
erobre sine Forbindelser med Hjemlandet. Om
Morgenen den 14. deboucherede Østerrigerne
derfor frem fra Brohovederne og angreb
Victor, der efterhaanden trængtes tilbage. Lannes
og Murat sendtes frem til Understøttelse, og
der udspandt sig en haardnakket Kamp.
Bonaparte havde om Morgenen beordret Desaix til
hurtigst at marchere til M. Henimod Middag
ankom Bonaparte til Valpladsen, hvor han fandt
Situationen kritisk. Trods Indtrædelse af de
sidste Reserver og trods Gardens udmærkede
Forhold brødes dog Franskmændenes Modstand
i Centrum Kl. 1, og Slaget syntes tabt, idet
Franskmændene gik tilbage mod San Giulano,
kun svagt forfulgt af Østerrigerne. General
Melas, der var saaret, forlod Valpladsen, sikker
paa Sejren, og overlod Forfølgningen til
Generalstabschefen Zach. Henimod Kl. 5
Eftermiddag indtraf imidlertid Desaix i Spidsen for
Divisionen Boudet. Desaix blev kort efter
dødelig saaret, men Østerrigerne bragtes til
Standsning og kom i Uorden ved det uventede Stød i
deres højre Flanke, og da nu Kellermann med
sin Dragonbrigade førte et energisk Angreb
frem, sprængtes den forreste østerr. Kolonne,
og det østerr. Rytteri blev kastet. Bonaparte
greb Offensiven overalt, og Østerrigernes
Tilbagegang udartede snart til vild Flugt over
Bormida. Østerrigerne mistede 6400 Døde og
Saarede, c. 3000 Fanger, deriblandt Zach, samt
33 Kanoner. Franskmændenes Tab udgjorde c.
5000 Døde og Saarede og c. 900 Fanger.
Resultatet af Kampen var endvidere, at Melas den
flg Dag underskrev Vaabenstilstanden i
Alessandria.
(B. P. B.) E. C.

Marengs, Smaakager af pisket Æggehvide
og stødt Melis. De gives ofte forsk. Smag ved
Tilsætning af f. Eks. Chokolade, Vanille o. a.
Navnet M. er en Fordanskning af det fr.
meringues.
R. H.

Marennes [ma’ræn], en lille vestfransk
By, ligger 38 km S. f. la Rochelle i Nærheden
af Kysten og Mundingen af Seudre, 4500 Indb.
Bet. ved Siden af Indvinding af Salt og
Fabrikationer af Kemikalier og Skibsbyggeri har
Handelen med Salt, Vin, Brændevin og Østers.
N. H. J.

Marenzio [ma’tæntsio], Luca, ital.
Komponist, (c. 1550—99), Kapelmester hos Kardinal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free