Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marguerite - Marguerite - Margueritte, Paul - Marheineke, Philipp Konrad, Philipp Konrad - Marholm - Maria (Søster til Aron og Mose) - Maria (Jesu Moder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marguerite [margə’rit] (bot.), Benævnelse
for visse Chrysanthemum-Arter, saaledes Hvid
Okseøje, C. frutescens o. a. (se Okseøje.
A. M.
Marguerite [margö’rit], fransk Navn for
Margrete.
Margueritte [margö’rit], Paul, fr.
Romanforfatter, f. 1860 i Laghouat i Algérie, d. Jan.
1919, var Søn af General Auguste M., der fandt
Heltedøden ved Sedan. Efter kort Tids
Ansættelse i Undervisningsministeriet helligede
han sig helt Litteraturen. Han var en af de
betydeligste og talentfuldeste af de fem
Forfattere, der brød med Zola efter La terre
(1887) for i Modsætning til denne Bogs grove
Naturalisme igen at dyrke et finere og dybere
Sjælestudium. Af hans mange Romaner kan
nævnes: Mon père (1884), Tous quatre (1885),
La confession posthume (1886), Maison ouverte
(1887), Pascal Gefosse (1887), Jours d’épreuve
(1888), Amants (1890), La force des choses (1891),
Le cuirassier blanc (1892), Ma grande (1893),
L’essor (1896), Souvenirs d’enfance (1906),
Souvenirs de jeunesse (1908), La princesse noire
(1908), La faiblesse humaine (1910), Les
Fabrecé (1912), La maison brûle (1913), Nous les
mères ... (1914) o. fl.
Sammen med sin yngre Broder Victor, f.
i Blidat i Algérie 1866, skrev han en Rk.
Bøger, hvoraf især Skildringen af den fr.-tyske
Krig i Histoire de la guerre 1870—71 (1902,
illustreret) og i Romanerne Le désastre (1898)
samt Serien Une époque (Les braves gens —
Les tronçons du glaive — La commune,
1901—04) greb Sindene ved at berømme
Kejserdømmets dygtige Officerskorps i Modsætning til
Zola’s La débâcle. Af de øvrige Bøger, de to
Brødre skrev i Fællesskab, kan anføres: Le
carnaval de Nice (1887), Le jardin du roi (1902),
Les deux vices (1902), Zette (1903), Les pas sur
le sable (1905), Vanité (1907), L’eau souterraine
(1908) o. fl. Af Victor M.’s Romaner kan nævnes:
Prostituée (1907), Le Talion (1909), L’or (1910),
Les frontières du cæur (1912), La rose des
ruines (1913), La garçonne (1922) o. fl.
S. Ms.
Marheineke [mar’ha^inəkə], Philipp
Konrad, tysk protestantisk Teolog, f. 1. Maj 1780
i Hildesheim, d. 31. Maj 1846 som Prof. og
Konsistorialraad i Berlin. Sine teol. Studier
begyndte han 1798 i Göttingen, hvor han 1804
blev Repetent; men allerede 1805 udnævntes
han til Prof. extraordinarius og
Universitets-Prædikant i Erlangen; 1807 fik han et
Ordinariat i Heidelberg, og endelig 1811 forflyttedes
han til det nyoprettede Univ. i Berlin, hvor
han virkede til sin Død. I første Udg. af sin
Dogmatik (»Grundlehren der christlichen
Dogmatik«, 1819) viser han sig stærkt paavirket
af Schelling, men i 2. Udg. (fra 1827)
fremtræder han som Discipel af Hegel, og det vedblev
han at være hele Resten af sit Liv, som de
efter hans Død udgivne Forelæsninger: »System
der christlichen Dogmatik« (1847) viser. Han
betragtes da ogsaa som en af de mest
udprægede Repræsentanter for den spekulative
Teologi, som mente at kunne godtgøre, at hele
den overleverede Kirkelære, f. Eks. ogsaa
Dogmet om Treenigheden, i Virkeligheden er i den
skønneste Overensstemmelse med Fornuftens
Krav. Han er endvidere en af de første, der har
behandlet Symbolikken som en videnskabelig
Disciplin (»Christliche Symbolik«, I (3 Bd,
1810—13; ufuldendt) og »Christliche Symbolik,
Vorlesungen« (1848), og han har ligeledes skrevet
betydelige kirkehistoriske Arbejder (»Gesch. d.
deutschen Reformiation«, 2. Opl. 1831—34) samt
en »Grundlegung der Homiletik« (1811). Han
prædikede ofte i Trefoldighedskirken i Berlin,
dog uden at finde nogen synderlig Tilslutning;
man kaldte hans Prædikener affekterte og
bombastiske og havde ofte Vanskelighed ved at
finde de Tanker, som skjulte sig bag Ordene;
med sine Fakultetskolleger, navnlig
Schleiermacher, stod han jævnlig paa en ret spændt
Fod.
H. M.
Marholm, L., se Hansson, L.
Maria (hebr. Mirjam), Søster til Aron og
Mose. Den i 2. Mos. 2, 4 ff. omtalte, men ikke
med Navn nævnte, Søster til Mose, antages
alm. for identisk med Mirjam, der saa har
været mindst c. 10 Aar ældre end Mose, da det
hebr. Ord (’alma) for »Pige« V, 8 betyder
»voksen ung Kvinde«. M. omtales dernæst som
Profetinde og Forsangerske ved de hebr. Pigers
Sejrssang efter Overgangen over det røde Hav,
2. Mos. 15, 20. Iflg. 4. Mos. 12, 1 ff. bebrejdede
hun, sammen med Aron, Mose, at denne havde
ægtet en Negerinde, idet de som Adkomst til
deres Indgriben i denne Sag paaberaabte sig,
at ogsaa de havde profetisk Gave. M. blev da
som Straf slaaet med Spedalskhed, fra hvilken
hun først befriedes ved Aron’s Syndsbekendelse
og Mose’s Forbøn. Hendes Død (i Kades)
omtales i 4. Mos. 20, 1. Ogsaa i Mika 6, 4 nævnes
hun som en af de ledende Personligheder
under Ørkenvandringen.
(J. C. J.). J. P.
Maria, Jesu Moder, er kendt fra en Række
nytestamentlige Udsagn, som den moderne
kritiske Forskning dog ikke alle kan anse for at
være hist. paalidelige. Størst Værdi tillægger
man i Reglen Mark. 6, 3 (jfr Matth. 13, 55;
Joh. 6, 42), hvoraf fremgaar, at hun foruden til
Jesus i sit Ægteskab med Tømmermanden
Josef var Moder til 4 Sønner: Jakob, Josef, Judas
og Simon samt mindst to Døtre, og Mark. 3,
20; 31—35 (jfr Matth. 12, 46—50; Luk. 8,
19—21), der viser, at hverken hun ell. hendes
andre Børn havde Forstaaelse for Jesu
profetiske Optræden, men betragtede ham som
afsindig, hvorfor han da ogsaa siger sig løs fra
ethvert Slægtskabsforhold til dem; da Josef
ikke her nævnes, tør man vel gaa ud fra, at
han var død forinden Jesu offentlige Optræden.
Efter Korsfæstelsen oplevede Broderen Jakob en
Aabenbaring af den Opstandne (1. Kor. 15, 7),
der gjorde ham til Discipel, og det er vel da
en rimelig Antagelse, at ogsaa Jesu øvrige
Slægtninge, hans Moder iberegnet, har sluttet
sig til Menigheden, saaledes som det fremgaar
af Ap. G. 1, 14. Derimod vil en Historiker
næppe kunne bygge ret meget paa Fortællingerne
om Jesu Fødsel og Barndom. Matth. 1—2
fortæller derom, at før sit Ægteskab blev M.
frugtsommelig ved den Hellige Aand, hvad der i en
Drøm aabenbaredes for Josef, saaledes at han
alligevel tog hende til sig; efter at hun i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
