Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maribo - Maribo Amt - Mariboe, Ludvig og Vilhelm Adelsteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgangspunkt for Sidebanerne til Bandholm og
Rødby.
Kommunens Indtægt var 1919—20: 461000 Kr,
og Udgifter 371000. S. A. var dens Formue og
Gæld henh. 1687000 og 1557000 Kr.
M. danner med Landdistriktet og Hellested
Sogn et Pastorat i Fuglse Herreds Provsti; i
Verdslig Henseende hører den til 30. Retskreds
(M. Købstad og Birk med Rødby Købstad og
Fuglse Herred samt Fejø Birk), 21. Politikreds
(samme Omraade) med Politimester i Rødby
og Kontorafdeling i M., Amtets 2.
Folketings-Opstillingskreds, M. Skatte- og Skyldkreds og
Midtlaalands Lægekreds.
Historie. M. (Mariebo) skylder sin
Oprindelse til det her i Beg. af Erik af Pommern’s
Regeringstid anlagte
Birgittinerkloster (se Maribo Kloster).
Byen, der vistnok en Tid stod i et vist
Afhængighedsforhold til Klosteret, har utvivlsomt
været Købstad lige fra sin Opstaaen, thi 1421
gav Erik af Pommern sit Samtykke til, at der
maatte bygges en Købstad med Privilegier og
Friheder som andre Købstæder paa Laaland.
M. blev dog aldrig betydelig; dertil manglede
den tilstrækkelig Opland og en Havn. Desuden
er den som alle danske Byer bleven hjemsøgt
af hærgende Ildebrande, saaledes 1596 af en
Brand, »som ikke lod mange Huse tilovers«;
1713 brændte 25 Gaarde og Huse, og 1832 var
der atter to store Brande; 1701 hjemsøgtes den
af en voldsom Pest. Aar 1672 havde den 444,
1769 504 Indb. I 19. Aarh. har den dog
taget Del i Landets alm. materielle Opsving og
er gaaet frem, til Dels p. Gr. a. de forbedrede
Samfærdselsmidler. (Litt.: Wichfeld,
»Fortidsminder fra Egnen om M. Sø« [Kbhvn
1862]; A. Kall-Rasmussen, »Efterretning
om Musse Herred, I, M. Sogn« [Kbhvn 1866];
Trap, »Stat.-topogr. Beskr. af Danm.« [4. Udg.
III [Kbhvn 1922]).
(H. W.). M. S.
Maribo Amt bestaar af den
Laaland-Falsterske Øgruppe, der omgives mod N. af
Vordingborg Bugt ell. Søen mellem Smaalandene,
som adskiller den fra Sjælland, mod Ø. af
Grønsund, der skiller den fra Møen, mod S. af
Østersøen og mod V. af Langelands Bælt.
Foruden af de to større Øer bestaar Øgruppen af
en Del omgivende Smaaøer, hvoraf de største
er Femø, Fejø, Skalø, Askø, Lilleø, Raagø og
Vejrø, i Vordingborg Bugt. Amtets Størrelse,
der ved Inddæmninger efterhaanden er
(betydelig forøget, var 1921 1791,4 km2 (hvoraf 38,8
km2 Vandareal). Antallet af Huse og Gaarde
var s. A. 26739 med 128537 Indb. (1901: 105021,
1860: 86797, 1801: 52896). Heraf levede i
Købstædernes 6277 Gaarde og Huse 40097 (1901:
25805, 1860: 14156, 1801: 5918).
Befolkningstætheden er saaledes for hele Amtet c. 72 og
for Landdistrikterne c. 52 pr km2. Om
Naturforholdene henvises til Art. Falster og
Laaland. Det er det frugtbareste af Landets
Amter, idet der gaar c. 4,8 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Af det samlede Landareal var 1919 66043 ha
besaaet med Korn til Modenhed (heraf 9190
med Hvede og 6078 med Rug), 32691 dyrket
med Rodfrugter (heraf 24035 med Sukkerroer),
36702 ha med Grønfoder og Græs (heraf 7667
Eng), 2795 ha anvendtes til Markfrøavl, 5327
ha var Brak, 1338 ha Tørvemose og 18141 ha
Skov. Særlig karakteristisk for Amtet er den
stærke Anvendelse af Hvede, sammenlignet
med Rug, og endnu mere den udstrakte
Dyrkning af Sukkerroer, hvis Areal er langt over
Halvdelen af hele Danmarks (41640 ha).
Kreaturholdet bestod 1920 af 30658 Heste, 117009
Stkr Hornkvæg, 14188 Faar og 53848 Svin,
foruden Geder og Fjerkræ. Amtets samlede
Hartkorn var 1905 30984 Tdr, fordelt paa 215 større
Gaarde (med 12 Tdr ell. derover), 4387
Bøndergaarde (med 1—12 Tdr) og 10097 mindre
Brug (under 1 Td.). Den samlede
Vurderingssum til Ejendomsskyld var 1920 for
Landdistrikterne: 462,2 Mill. Kr og for Købstæderne:
158,3 Mill. Kr, heraf Jordværdien henh. 249,2
og 41,5 Mill. Kr. Amtet bestaar af Købstæderne
Maribo, Nakskov, Sakskøbing, Rødby, Nysted,
Nykøbing og Stubbekøbing og Herrederne
Laalands Nørre, Laalands Sønder, Fuglse, Musse,
Falsters Nørre og Falsters Sønder. Det udgør
en Del af 2. Landstingskreds og har 5
Folketings-Opstillingskredse. I gejstlig Henseende
udgør det Laaland-Falsters Stift (s. d.). I øvrigt
deles Amtet i 5 Retskredse: 27., 28., 29., 30. og
31., hvis Hovedtingsteder er henh.
Stubbekøbing, Nykøbing, Sakskøbing, Maribo og Nakskov,
og 4 Politikredse: 19., 20., 21. og 22. med
Politimester i henh. Nykøbing, Sakskøbing, Rødby og
Nakskov. Det hører til 2. Udskrivningskreds,
har 4 Lægekredse, 4 Skatte- og 8 Skyldkredse. —
Øerne var fra 1660 delte i Halsted
Kloster Amt (der omfattede Laalands Nørre og
Sønder Herred), Aalholm Amt (Fuglse og
Musse Herred) og Nykøbing Amt (Falster
Nørre og Sønder Herred med Fejø Birk), indtil
de 1803 sloges sammen til M. A. Se i øvrigt
Art. Laaland, Falster og
Laaland-Falsters Stift. (Litt.: J. H. Larsen,
»Lolland og Falster, topogr. beskrevne« [Kbhvn
1833]; J. Ph. Hage, »Nye Mariboe Amt«
[Kbhvn 1844]; P. Rhode, »Saml. til de
danske Øer Lollands og Falsters Hist.«, paa ny
udg. af J. J. F. Friis [2 Bd, Kbhvn 1859];
endvidere Trap’s 4. Udg. 1922 og Daniel
Bruun, »Danmark, Land og Folk«, 4. Bd,
1922]).
(H. W.). M. S.
Mariboe, 1) Ludvig, norsk
Forretningsmand og Politiker, f. i Kbhvn 12. Oktbr 1782,
d. i Slesvig 19. Juni 1841. Han var Jøde, men
opdroges i den kristelige Religion. 16 Aar gl
sendtes han til Livorno, hvor han i 5 Aar var
Volontør i et Handelshus, og under Opholdet
her lod han sig døbe. Efter at være hjemkaldt
var han Faderens Kompagnon og Chef for
Husets udenlandske Korrespondance. Han havde
imidlertid for længst udset Norge til sit
fremtidige Hjem og modtog 1804 Bernt Anker’s
Tilbud om at flytte til Kria for at forestaa hans
udenlandske Korrespondance. Efter Anker’s Død
etablerede M. sig som Købmand i Kria, deltog
i det Ankerske Fideikommis’ Forretninger og
satte med rastløs Virketrang mangfoldige
Foretagender, navnlig af industriel Art, i Gang.
Paa samme Tid deltog han med Kraft,
Interesse og Offervillighed i forsk. fædrelandske
Anliggender. Saaledes indlagde han sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
