Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maribo Kloster - Maribo Søer - Maricopa - Maridalen - Marie Sofie Frederikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der siden 1596 er Byens Sognekirke. Af en
Grundplan i Resen’s Atlas fra c. 1670 fremgaar
det, at Klosteret har indtaget et stort Areal.
Op til Kirkens Sydside stødte Munkenes
Bygninger, medens Nonneklosteret (en anselig
firfløjet Gaard) laa N. f. Kirken. Tæt ved
Nonneklosteret laa det saakaldte »Nykloster«, kendt
som Opholdssted for Leonora Chr. Ulfeldt
1685—98. (Litt.: A. Kall-Rasmussen,
»Hist.-top. Efterretn. om Musse Herred«, I S. 59 ff.;
»Aarb. f. nord. Oldkynd.«, 1890, S. 267 ff.;
Vilhelm Lorenzen, »De danske
Birgittinerklostres Bygningshistorie« [Kbhvn 1922]).
C. Ngd.
Maribo Søer i Midtlaaland bestaar af to,
mellem hvilke Maribo ligger. 1) Den mindre
Nørre (ogsaa kaldt Grimstrup) Sø, der ligger i
Musse Herred og har et Areal af 47 ha. 2)
Den 925 ha store Søndersø, som fortrinsvis
kaldes Maribo Sø, ligger paa Grænsen mellem
Musse og Fuglse Herreder og har en største
Udstrækning af 7 km. Sydkysten er meget
uregelmæssig med langt udløbende Landtunger,
hvoriblandt Vornæs, som næsten deler den i to
Dele, og Skelsnæs. I Søen findes mange Øer og
Holme, hvoraf de største er Borgø og Hestø.
Da Søernes Bredder for en Del er
skovbevoksede, og dette ogsaa er Tilfældet med Øerne, er
hele Komplekset af stor landskabelig Skønhed.
Søernes Afløb til Smaalandshavet er Hunsaa,
som falder ud tæt ved Bandholm.
M. S.
Maricopa [märi’koupa], nordamer.
Indianerstamme, hørende til Yuma-Folkene, lever i en
Reservation i Arizona ved Gila-Flodens
mellemste Løb. M. er Agerdyrkere og, navnlig
tidligere, dygtige Pottemagere. (Litt.: D. G.
Brinton, The american race [New York
1891]).
(C. Fr.). N. H. J.
Maridalen i Aker Herred, Aker
Sorenskriveri, Akershus Fylke, er en c. 6 km N. f. Kria
i nordlig Retning løbende Dal. Den er for
største Delen optaget af det 3,6 km2
store Maridalsvand (149 m over Havet).
Terrainet omkring dette bestaar i N. og
V. af lave, dyrkede Bakker, medens i Ø.
Grefsenaasen falder ned i Vandet med bratte
Skraaninger. Dalen fortsætter mod N. langs
Skarselven omtr. 4 km opover som en bebygget
Dal, hvorpaa den deler sig og gaar over i trange
Fjelddale. Fra det nordvestlige Hjørne af
Vandet trænger Skjærsøelvens Dalføre op i
nordvestlig Retning. Denne Dal er kun
bebygget i den nederste Del; det er for øvrigt en
trang Fjelddal.
God Vej fører gennem Dalen paa Vandets
Vestside og fortsætter op til Skars nu nedlagte
Krudtfabrik. Paa Østsiden gaar Nordbanen langs
Vandet. Den gl. Ankervej ell. »Grevevej« gaar
gennem Dalen i Retning SV.—NO.; den
anlagdes som Forbindelsesvej mellem Fossum
Jernværk S. f. Bogstadvand og
Maridalshammeren ved Maridalsvandets Nordende, samt
fortsætter derfra til Hakedalens Værk. Den er
nu nedlagt og bruges, kun som Vintervej. Af
Gaarde mærkes Sander, Vaggestein og
Kirkeby med Ruiner efter en Kirke.
Maridalsvandet udgør en vigtig Del af Akerselvens
Vasdrag; dette leverer Kria sin væsentlige
Forsyning af Drikkevand og Drivkraft til talrige
Fabrikker m. v. Vandets vigtigste Tilløb er
Skarselven og Skjærsjøelven. Paa
Maridalishammeren, der ligger ved sidstn. Elv,
er af Kria Kommune anlagt en Station for
Kraftoverføring herfra til Kria. Man har
nyttiggjort sig den hele samlede Faldhøjde — c.
98 m — mellem Skjærsjøen og Maridalsvandet,
idet Vandindtaget er forlagt helt op i Skjærsjøens
Sydende, medens Kraftstationen ligger i
umiddelbar Nærhed af Maridalsvandet.
Overføringens Længde er c. 10 km. (Litt.: »Norges Land
og Folk«: J. Vibe, »Akershus Amt«;
»Elektroteknisk Tidsskrift« Nr 2 og 3 [1901]).
(J. F. W. H.). M. H.
Marie Sofie Frederikke, dansk
Dronning, Datter af Landgreve Karl af
Hessen og Prinsesse Louise, Frederik V’s yngste
Datter, født 28. Oktbr 1767 i Hessen, d. 21.
Marts 1852 i
Kbhvn. Da
Faderen Aaret
efter hendes
Fødsel
udnævntes til
Statholder i
Slesvig og
Holsten,
voksede hun op
paa Gottorp
og
Louiisenlund.
Prinsesse M., der
udmærkede
sig ved et
tiltalende Ydre
og et fint,
vindende Væsen,
blev godt
undervist og interesserede sig særlig for
Historie og dennes Hjælpevidenskaber. 31. Juli
1790 formæledes hun i Kapellet paa
Gottorp Slot med Kronprinsregenten Frederik,
for hvem hun nærede sand Kærlighed og
Hengivenhed. Det unge Ægtepar holdt 14.
Septbr et glimrende Indtog i Kbhvn og var
Genstand for den varmeste Hyldest saavel i
bunden som i ubunden Stil. I Ægteskabet fødtes
to Prinser og seks Prinsesser; men kun to af
disse Børn: Prinsesserne Caroline og
Vilhelmine overlevede Forældrene, de øvrige døde i
en spæd Alder. Denne store Sorg bevirkede, at
Kronprinsessens Religiøsitet, der havde et
mystisk Element, blev endnu stærkere og
inderligere. 1805—09 opholdt hun sig paa Slottet i
Kiel, og her proklameredes hun altsaa ved
Frederik VI’s Tronbestigelse 13. Marts 1808
som Dronning, men betraadte som saadan først
Hovedstadens Grund 31. Oktbr 1809, modtagen
med Begejstring af den kongetro Befolkning.
Dronning M., der i aandelig Henseende var
særdeles livfuld, genvandt efter den sidste
Barselseng ikke sin fulde legemlige Kraft. Hun
maatte af Hensyn til sit svagelige Helbred
undgaa enhver legemlig Anstrengelse og stærkere
Bevægelse, hvorfor man saa godt som aldrig
saa hende til Fods. Dette gav Anledning til det
besynderlige Folkesagn, at hun ved Ed havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
