Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marini, Giambattista - Marinilla - Marino (By) - Marino (se San Marino) - Marinos - Marino's Kloset - Marinus - Marinøgle - Mario, Alberto - Mario, Giuseppe - Marion - Marionetter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der nogen Sinde har levet. Det var hans
udtrykkelige Hensigt at frembringe Effekt og
forbavse ved en lavet Kunststil, hvor alskens
sproglige Virkemidler som Antiteser, Ordspil o. l.
var bragte i Anvendelse, og hvor især
kunstfærdig gjorte Beskrivelser skulde fængsle
Læseren. Han bliver derved Typen for den preciøse
Retning i Italien, hvor den efter ham, fik
Navnet il marinismo; i Spanien, hvis Litteratur
ogsaa blev stærkt paavirket af Marini, kaldtes
Retningen »Gongorisme«. Af hans Værker satte
man især Pris paa det mytologiske Epos Adone
(1623); ogsaa det fortællende religiøse Digt La
strage degl’innocenti beundredes stærkt. Men
han har skrevet meget andet: Lyrik, episke
Digtninge, Satirer, Hyrdedigte og Breve.
(E. G.). E. M-r.
Marinilla [mari’nilja], By i den sydamer.
Republik Colombia, Dept Antioquia, ligger 5
km Ø. f. Rio Negro og har c. 6000 Indb. I
Omegnen findes Guld- og Saltminer. — Under de
talrige Borgerkrige har M. været det
konservative Partis (de »Blaa« ell. »Godos«, Goterne)
faste Støttepunkt.
N. H. J.
Marino, By i Mellemitalien, Prov. Roma.
M. ligger 20 km SØ. f. Rom paa en Høj N. f.
Albaner-Søen og har Station paa Jernbanelinien
Roma—Neapel. (1911) 7600 Indb. Her findes
stor Sæbefabrikation samt Jern-, Kobber- og
Læderindustri.
C. A.
Marino, se San Marino.
Marinos, gr. nyplatonisk Filosof, f. i
Palæstina. Han havde til Lærer Nyplatonikeren
Proklos, hvem han 485 efterfulgte som Lærer
i Filosofi ved Højskolen i Athen. Vi har af ham
en Levnedsbeskrivelse af Proklos, udgiven af
Boissonade (Leipzig 1814) og i Cobet’s Udgave
af Diogenes Laertios (Paris 1850).
H. H. R.
Marino’s Kloset, se Kloset.
Marinus, to Paver af dette Navn, der i
visse Paverækker opførtes under Navnet
Martinus II og III. M. I var Pave 882—884 og M. II
942—946, men ingen af dem er kendt undtagen
den sidste som et Kreatur af Alberik II.
L. M.
Marinøgle [-’nøglə], se Maanerude.
Mario, Alberto, ital. Politiker (1825—83),
deltog 1857 i en republikansk
Sammensværgelse i Genua og gjorde herved Bekendtskab
med en eng. Dame, Jessie M. White, der var
en ivrig Beundrer af Mazzini. Han ægtede
hende snart efter og blev Brevskriver til Daily
News. 1860 sluttede han sig til Garibaldi paa
Sicilien og var senere en, af Republikanernes
Ordførere, siden 1880 som Redaktør af Bladet
La lega della democracia i Rom. Hans Enke
skrev 1884 Garibaldi’s Levned og Mazzini’s 1886.
E. E.
Mario, Giuseppe, Marchese de Candia,
ital. Operasanger (Tenor), f. 1810 i Torino, d.
11. Decbr 1883 i Rom, kom 1836 som Officer i
den piemontesiske Hær til Paris, vakte her
Opsigt i de fineste Kredse ved sin smukke
Stemme og sin fornemme Fremtræden, gav
efter for den tenorfattige Operaledelses
Opfordring til at gaa til Scenen, studerede et Par
Aar ved Konservatoriet under Ponchard og
Bordogni og debuterede 1838 paa den store
Opera som Robert le diable, gik 1840 over til
den ital. Opera, og var nu i henved 30 Aar
den eleganteste og mest fejrede Operaelsker
(Almaviva i »Barberen«, Raoul i »Hugenotterne«
o. s. v.), ved Scenerne i Paris, London og
Petrograd, mest sammen med Sangerinden Giulia
Grisi (s. d.), med hvem han 1844 giftede sig.
1867 trak han sig tilbage fra Scenen og
henlevede sine sidste Aar i Rom.
S. L.
Marion [’märjən], 1) By i Indiana NØ. for
Indianopolis ved en Biflod til Wabash.
Fabrikation af Tøndestaver og Møbler. Sæde for Marion
Normal College og Business University. M., der
grundlagdes 1832, opkaldtes efter General
Francis Marion. (1920) 23747 Indb.
2) By i Ohio N. f. Columbus. Maskin- og
Vognfabrikker, (1920) 27891 Indb.
3) By i Iowa 10 km N. f. Cedar Rapids.
Kornhandel. (1910) 4400 Indb.
N. H. J.
Marionetter (i 13. Aarh. Mariola, senere
diminutivt Mariolettes), smaa Figurer af
Jomfru Maria, der forekom i Massevis. Senere gik
M. over til at betegne Dukker med artikulerede
Lemmer, der bevæges med Traade fra oven ell.
stikkes paa Hænderne og spilles i dramatisk
Aktion med Fingrene fra neden. M. kendtes i
de ældste Kulturlande, af Romere, Grækere og
Kinesere, og de er fundne i ægypt.
Oldtidsgrave. Den kat. Kirke, der havde megen Sans
for teatralsk Fremstilling, anvendte dem fra
meget gl Tid i Kirkerne, i Frankrig til 1647, da
den unge Ludvig XIV saa en Marionetkomedie
om Mariæ Himmelfart blive spillet i en Kirke
i Dieppe og efter Sigende forargedes i den
Grad over dette Syn, at han lod sligt forbyde,
dog kun i Kirker. Udenfor fortsattes
Dukkespillet i Byer og Landsbyer langt ind i 18. Aarh.
Teatinermunkene, som indførtes i Frankrig af
Mazarin, spillede med M. foran deres
Klosterport i Paris og fra Palmesøndag til 1. Søndag
efter Paaske paa den lille Bro ved Hôtel-Dieu.
Der fremstilledes Kristi Fødsel og
Lidelseshistorien. I den første spillede Krybben en stor
Rolle, og Komedier, hvori den forekom,
opførtes i Marseille til vore Dage.
De verdslige M. stod højt i Gunst i Italien.
Allerede 1589 klager Bernardino Baldi over, at
de er gaaede i Forfald og faldne i Hænderne
paa uvidende og ulitterære Gøglere, der ikke
engang forstaar sig paa Mekanik. I Italien har
det dannede Publikum aldrig vendt sig fra
Genren. De tekn. Ord i Marionetspillet er ital.
Bevægedes de med Hænderne, hed de burattini
efter en forgudet Komiker Burattino, som
agerede først i 17. Aarh., ell. fantoccini (fr.
fantoches) af fante, et Barn. Dukkekomedien hed
ogsaa Pulcinella, efter Polichinel-Figuren, som
spillede Hovedrollen, og Dukkerne puppazzi.
M. var opr. de højere og dannede Klassers
Lyst. Dukketeatre drog Verden rundt og gav
Forestillinger ved alle Europas Hoffer og i
fornemme Kredse. Europas berømteste
Automatkunstnere arbejdede paa deres
Fuldkommengørelse, f. Eks. Matematikeren Gianello, der
forbedrede de sp. M. (titeri) for Kejser Karl V.
Ved Siden af dem bestod der faste Teatre,
benævnte efter den lokalt populære Hovedfigur.
I Paris indførte La Grillan 1673 fra
Italien 1 1/36 m høje M. paa sit Théâtre des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
