Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Markmus - Markneukirchen - Markó, Karoly den Ældre - Markobrunner - Mark- og Mosefund - Mark- Og Vejfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinterforraad. De samme Midler, der anvendes
mod forrige, kan ogsaa bruges mod denne; dog
virker Musetyfusbacillen mindre sikkert;
desuden giver Bestrygning med Larvelim, efter at
de nederste Grene er fjernet, en god
Beskyttelse mod denne. Den findes i Mellemeuropa,
Skandinavien og Rusland og er i Danmark alm.
overalt, hyppigst paa de sydlige Øer, findes dog
ikke paa Bornholm. (Litt.: Boas,
»Forstzoologi« med fyldige yderligere Henvisninger). I
det nordlige Norge findes to andre Arter,
nemlig den finmarkske Rødmus (H. rutilus),
der i øvrigt er udbredt cirkumpolart i
Nordeuropas, Sibiriens og Nordamerikas arktiske
Egne, og den graasidede Rødmus (H.
rufocanus), en østlig-arktisk Art, alm. i
Nord-Rusland. Af de talrige fremmede Arter er den
saakaldte Alpemus ell. Snemus (A.
nivalis) berømt som det Pattedyr, man træffer
længst oppe mod den evige Sne i Alpekæden;
selv paa planteklædte Pletter inden for
Snegrænsen finder man dem. Om Vinteren lever
de af indsamlede Forraad i Gange under Sneen.
(M. Ml.) R. Hg.
Markneukirchen [mark’nå^ykerKən]. By i
tysk Fristat Sachsen i Kreishauptmannschaft
Zwickau 4 km fra den bøhmiske Grænse ved
Schwarz- ell. Floszbach i Erzgebirge og
Jernbanelinien Chemnitz—Aue—Adorf, har (1910)
8959 Indb. Fagskole for
Musikinstrumentindustri og Mus. med en værdifuld Samling af
Musikinstrumenter. M. er et Hovedsted for
Fabrikationen af Blæse- og Strygeinstrumenter i
Erzgebirge med Afsætning til alle Verdensdele.
Industrien (Fabriks- og Husindustri), der ogsaa
omfatter Fabrikationen af Musikstrenge og alle
Instrumentdele, er indført af bøhmiske
Protestanter under Trediveaarskrigen. Før
Verdenskrigen var den aarlige Produktionsværdi 10
Mill. Mark.
N. H. J.
Markó [’mårko.], Karoly den Ældre, ung.
Landskabsmaler, f. 1790 i Leutschau, d. 8.
Decbr. 1860 i Villa Appeggi ved Firenze. M.’s
Kunst, uddannet i Budapest og Wien, syslede
først med Portrætfremstilling og brød
afgørende igennem, efter at han var kommen til
Italien. Her overlod hans Velynder Grev
Gherardesca ham Villa Appeggi til Raadighed, og her
malede han en Mængde Landskaber med bib.
ell. mytol. Staffage af Poussinsk Karakter.
Nationalmuseet i Budapest ejer mange af hans
Billeder (»Prospekt fra Kampagnen«, »Jakob og
Laban« etc.), andre i Mus. i Wien, München,
Prag etc. Tre af hans Sønner var ligeledes
Landskabsmalere. I Thorvaldsen’s Mus. ses,
»Udsigt fra en Grotte til Albanerbjergene«
m. m.
A. Hk.
Markobrunner [marko’bron.ər], en af de
fineste Rhinskvine, vokser paa et Bjerg i
Rheingau mellem Erbach og Hattenheim.
K. M.
Mark- og Mosefund. Under denne
Betegnelse sammenfattes de Oldsagsfund, der
fremdrages uden Forbindelse med Grave, i Jord ell.
Vand og under saadanne Forhold, at
Genstandene skønnes i Oldtiden at være nedlagte med
bestemt Forsæt enten som hengemte ell. skjulte
Værdisager ell. som Offergaver. Efter det forsk.
Nedlægningsmotiv sondres mellem Skattefund
og Offerfund. Skattefundene indeholder selvsagt
mere ell. mindre kostbare Sager, oftest mange
i Tal og af forsk. Art. I Offerfundene kan
derimod ogsaa forekomme Sager af ringe Værd
ell. Sager, som forsætlig er beskadiget. En egen
Gruppe inden for Offerfundene udgør saadanne
Fund, som hvert kun indeholder Sager af een
og samme Art. I det enkelte lader der sig dog
ikke drage nogen skarp Grænse mellem Skatte-
og Offerfund. M. o. M. foreligger fra næsten alle
Afsnit af Oldtiden. Nogle af de allerstørste og
vigtigste Oldtidsfund henhører under denne
Kategori.
C. Ngd.
Mark- Og Vejfred. I Danmark er enhver
pligtig til paa alle Aarets Tider at holde sine
Husdyr paa sin egen Grund. Kommer de ind
paa anden Mands Grund, skal Ejeren derfor
erstatte al den Skade, de tilføjer paa Afgrøde
i Marker ell. Græsgange ell. paa Tørvemoser,
Hegn, Plantninger, Veje o. l. ell. paa andre
Husdyr, jfr. D. L. om M. o. V. af 25. Marts
1872 § 1. Træffes Dyrene paa fremmed Grund,
er dennes Ejer berettiget til at optage Dyrene
og holde dem tilbage, til Dyrets Ejer foruden
Erstatning for tilføjet Skade betaler
Ufredsbøder (Optagelsespenge) og Erstatning for
Foder og Pasning af Dyret, indtil det afhentes.
Afhentes det optagne Dyr ikke inden en vis Tid
efter, at Optagelsen er meddelt Dyrets Ejer ell.
kundgjort i Sognet, skal det sælges ved
Auktion, og kun det Overskud, som bliver tilbage,
efter at Omkostningerne er afholdte, og
Optageren er dækket for sin Fordring, udbetales til
Dyrets Ejer, saafremt han da melder sig inden
Aar og Dag. Svin, Faar, Lam, omstrejfende
Hunde og Fjerkreaturer er Jordbrugeren, naar
han forgæves har søgt at optage dem, berettiget
til, paa hvilken Maade han ved og kan, at
fjerne fra sin Grund og er angerløs, selv om
Dyret kommer til Skade derved ell. endog
omkommer, jfr. L. 25. Marts 1872 § 7.
K. B.
I Norge er Ansvaret for Husdyr, som
kommer ind paa anden Mands Ejendom, forsk. efter
Dyrets Art: 1. For Ged er Ansvaret ubetinget.
Ejeren er her altid erstatningspligtig og skyldig
til Bøder. Ged i fremmed Have, som er omgivet
med lovlig Gærde, kan dræbes paa Stedet. 2)
Ang. Svin maa Ejeren altid erstatte den
Skade, de gør; hvis Jorden er aaben (ufrossen) ell.
skikket for Græsning, maa han ogsaa erlægge
Bøder. 3) For Hest og Storfæ (Okse og Køer)
skal der betales Erstatning, undtagen hvor
Grundejeren, men ikke Dyrets Ejer har
forsømt sin Gærdepligt. Derhos maa han erlægge
Bøder, hvor Gærdepligt finder St., og dertil,
enten om Dyret er vanefuldt, ell. Dyrets Ejer
har forsømt sin Gærdepligt, men Grundejeren
har opfyldt sin. De samme Regler gælder
principielt m. H. t. Faar; men her kan
Kommunestyret vedtage strengere Bestemmelser. 4) For
Fjerkræ (Duer ikke indbefattet), som kommer
ind i anden Mands Have ell. besaaede Ager (ell.
Gaas i uslaaet Eng), maa der altid ydes
Erstatning og erlægges Bøder. For øvrigt kan
skadegørende Dyr indsættes, tilbageholdes og i visse
Tilfælde sælges.
K. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
