Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marmorkrønike - Marmormosaikfliser - Marmorpapir - Marmoset - Marinotte - Marne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kronologisk Indhold, som er funden paa Paros;
se Arundel. (Litt.: F. Jacoby, »Das
Marmor Parium« [Berlin 1904]).
H. H. R.
Marmormosaikfliser, se Fliser.
Marmorpapir, se Buntpapir.
Marmoset [’ma.əmosit], (eng.) d. s. s.
Uistitien (Hapale iacchus), et Slags Egernabe.
Se Egernaber.
R. Hg.
Marinotte [mar’måt], (fr.) d. s. s.
Murmeldyr.
Marne [marn], Romernes Matrona,
største Biflod til Seine, i hvis højre Bred den
udmunder tæt SØ. f. Paris. Den udspringer paa
Langres-Højsletten og flyder først gennem
Haute-M.’s mere kuperede Egne og siden
gennem M.’s Sletteland i nordvestlig Retning i en
stor Bue omtr. parallelt med Seine forbi
Byerne Chaumont, St Dizier, Vitry, Châlons,
Épernay og Meaux, neden for hvilken den
tager en mere sydlig Retning og falder i Seine.
Dens Længde er 525 km, dens vigtigste Tilløb
fra venstre er Blaise, Petit Morin og
Grand Morin, fra højre modtager den
Saulx. Til Trods for det temmelig rivende
Løb er den dog sejlbar paa en Strækning af
364 km. Den forholdsvis brede Flodseng
indsnævres mellem Épernay og Chateaux-Thierry.
Ved Kanalanlæg staar den i Forbindelse med
Rhinen og Aisne. I Vitry begynder
M.-Rhin-Kanalen, der fører til Rhinen ved
Strasbourg, og mellem Chalons og Épernay
udmunder Aisne-M.-Kanalen, der fører over Reims
til Aisne.
N. H. J.
Egnen om M. nævnes ofte i Historien som
Skueplads for afgørende Kampe, f. Eks. Sejren
over Hunnerne paa de katalauniske Marker ved
Chalons s. M. (451) og Napoleons berømte
Kampe i 1814 for at standse de Allieredes
Fremrykning mod Paris. Fra Verdenskrigen er
M. særlig kendt fra det store Slag, som fandt
St, i Terrainet deromkring 5.—12. Septbr 1914
mellem de tyske Hære under Kejser Vilhelm
(Stabschef: Generaloberst v. Moltke) og de fr.
og den eng. Hær under General Joffre og
Marskal French. Senere i Krigen kæmpedes ogsaa
15.—17. Juli 1918 ved M., men i mindre Stil,
hvilket gerne benævnes »det andet Marneslag«.
Første Slag ved Marne (5.—12.
Septbr 1914).
De tyske Hæres Fremrykning over den fr.
Grænse og gennem Belgien blev imødegaaet af
den belg., eng. og fr. Hær. Belgierne trak sig
18. Aug. tilbage til Antwerpen, og de fr. og
eng. Tropper maatte vige efter uheldige
Grænsekampe i Slutn. af Aug. Efter et af General
Joffre 25. Aug. givet Direktiv skulde der
holdes stærkt igen i Vogeserne og Lorraine,
medens de Arméer, der havde kæmpet i
Belgien og ved den fr. Nordøstgrænse, skulde gaa
tilbage mod S. og saa langt, at man fik Tid til
at foretage de fornødne Omgrupperinger, for
da, saa snart Lejligheden maatte byde sig, at
gaa over til Offensiven. De tyske Hære fulgte
efter Ententetropperne, stadig opholdt af
disses Arrieregarder; mod Verdun og vestligere
rykkede I.—V. Hær, hvis
Hovedfremrykningslinier ses af Kortet; det var opr. Hensigten at
gribe uden om Fjendens venstre Fløj, og at I.
og II. skulde marchere V. om og mod Paris.
Denne Tanke blev dog opgivet, da man ikke
følte sig stærk nok (Afgang af 2 Korps til
Østfronten m. m.); I. bøjede derfor ved Compiègne
i sydøstlig Retning, medens II. V. f. Laon
bøjede mod S. General Joffre havde imidlertid
sidst i Aug. efter Konference med Marskal
French beordret, at Arméerne foreløbig ikke
maatte gaa længere tilbage end til Linien
Paris—Arcis sur Aube—Vitry le François—Verdun.
Regeringen forlod Paris 2. Septbr og gik til
Bordeaux; General Galliéni blev Guvernør i
Paris, hvor man med Kraft arbejdede paa
Forsvarsforanstaltninger, og hvorhen en
nydannet Armé (6., General Maunoury) var bleven
draget.
I Løbet af 3. og 4. Septbr blev Galliéni klar
over, at de tyske Hære, der stadig fortsatte
Fremrykningen, ikke mere truede Paris, men
vendte Flanken dertil, hvilket gav Mulighed for
et Flankestød derfra med 6. Armé; han
konfererede derom med Joffre. Denne indsaa klart
den nye Situation, som han straks vilde
benytte.
Han befalede derfor 4. Septbr:
I Løbet af 5. Septbr skal Arméerne indtage
flg. Stillinger mellem Paris og Verdun for
derfra at begynde Angreb den 6. Septbr:
6. Armé (2 A. K., 3 I. D., 1 K. D.)[1]
Dammartin-Meaux; klar til at passere Ourcq.
Angrebsretning Château Thierry.
Eng. Armé (3 A. K., 1 K. D.)
Changis—Coulommiers, Front mod Ø. Angrebsretning
Montmirail.
5. Armé, Franchet d’Espérey (4. A.
K., 3 I. D., 2 K. D.) Courtaçon—Sezanne.
Angrebsretning mod N. Kavalleriet skal sikre
Forbindelse med den eng. Armé.
9. Armé, Foch (2 A. K., 4 I. D., 1 K. D.)
Sezanne—Marais de St. Gond— Sommesous.
Angrebsretning mod N.
4. Armé, de Langle de Cary (4 A. K.,
1 K. D.)
Sompuis—Vitry—le-François—Sermaize. Angrebsretning mod N.
3. Armé, Sarrail (3 A. K., 3 I. D., 1
K. D.) Révigny—Souilly. Angrebsretning mod
V. Arméen skal holde Forbindelse med Verdun.
De franske Arméer i Lorraine og Vogeserne
havde Befaling til for enhver Pris at hindre de
ligeover for staaende tyske Hæres (VI. og VII.
og Arméabteilung Gaede) Fremrykning, 2.
Armé (Castelnau) i Linien
Pont à Mousson—Nancy, 1. Armé (Dubail) mellem Lunéville
og St. Dié.
P. Gr. a. de tyske Hæres Fremrykning den
5. naaede ikke alle Arméer at indtage de
befalede Stillinger, hvorfra Joffre altsaa tilsigtede
at angribe Fjenden i begge Flanker.
5. Septbr naaede de tyske Hære, dog
efter Kamp enkelte Steder (se nedenfor) frem
til følgende Linier:
I., v. Kluck (5 A. K., 2 K. D): 1 Korps N.
f. Marne ved Monthyon, Front mod V.;
Hovedkræfterne S. f. Marne og Gr. Morin i Linien
Crecy—Choisy—Esternay, Front mod S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
