Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marokko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Disse er opstaaede i Tertiærtiden ved Foldning
og danner Mellemleddet mellem Tell-Atlas i
Algérie og de sydspanske Bjerge. Først ind i
Kvartærtiden er denne store Bjergbue blevet
afbrudt ved den Sænkning, som dannede
Gibraltarstrædet. Mod SØ. gaar Bjerglandet over
i et med Halfa bevokset Steppeplateau, der
dels afvandes af Floden Muluja, dels mod S.
og Ø. ved Saltsumpene Schott-el-Gharbi og
Schott-Tigri er uden Afløb. Vestpaa snævres
denne Slette ind til en smal Lavning mellem
Rif-Bjergene og Mellem Atlas. I denne
Lavning gaar Jernbanen, som fra Algérie fører
til Fes og videre til andre Byer i det vestlige
M. Mellem Atlas er en Foldekæde, som
strækker sig fra Mulujas mellemste Løb mod SV.;
dens højeste Punkt er Moussa-el-Sala
(4000 m). Ved en Længdedal skilles den fra
Høje Atlas, som i Forlængelse af den
algierske Sahara Atlas strækker sig til Cap Ghir
ved Atlanterhavet, hvor Bou-Orioul og Ari
Aïachi begge angives til 4250 m,
Tisi-n-Tamchourt til 4700 m. Passerne ligger i
en Højde af 2000—3000 m. Ved en Længdedal,
som gennemstrømmes af Kildebækkene til
Oued Sous, Oued Draa og Oued
Daura, skilles Høje Atlas fra Parallelkæden
Antiatlas, hvis Passer ligeledes ligger mere end
2000 m o. H. De nævnte Floder fører kun i
deres øvre Løb Vand til alle Aarstider. Ved
Foden af Bjergene anvendes de til Vanding af
Oaser og fører derefter kun sjældent Vand.
N. f. Cap Ghir ligger mellem Atlas og Oceanet
et bredt Forland, det saakaldte atlantiske
Plateau, som fra Bjergene ned mod Kysten
danner fl. mere ell. mindre tydelig adskilte
Terrasser. Den øverste Terrasse ved Bjergenes
Fod nyder godt af Vandet fra en Række
Floder, som har deres Kilde i Atlas, navnlig
Oued Sebou, Oum-er-Rebia og Oued
Tensift. Disse Floder vander en Række
Oaser ved Bjergenes Fod, og her ligger
Landets Hovedstæder o. fl. a. større Byer.
Plateauet er opbygget af foldede palæozoiske
Sedimenter, overlejrede af vandret lejrede,
mesozoiske Sedimenter. Kystlandet udmærker sig
ved en særdeles frugtbar Jordbund af sort
Løss, den saakaldte Tirs. Selve
Atlanterhavskysten er flad og sandet med Klitter og
Strandlaguner (deriblandt Merdja-Ras-ed-Dura).
Klimaet ligner N. f. Atlas-Bjergene de øvrige
Middelhavslandes. Ved Atlanterhavets Kyst
mildnes dog Sommervarmen betydelig af den
N. fra kommende kølige Havstrøm. Tanger
har i Middeltemperatur for Decbr 12,6°. for
Aug. 20,6°, Casablanca 11,9° for Jan., 22,9° for
Aug., Mogador 13,9° for Jan., 20,3° for Septbr.
Medens Kysten har en meget kølig Sommer, er
dette ikke Tilfældet i Indlandet. Hovedstaden
M. i det Indre har for Jan. 10,6°, for Juli 32,0°.
Middelekstremerne er for Tanger 2,9° og 37,0°,
for Casablanca 3,9° og 31,9°, for Mogador 7,3°
og 27,1°, for Hovedstaden M. 2,7° og 41,4°. Mod
N. og i det Indre af Landet kan Frost
forekomme i enkelte Vintre. Det samme er naturligvis
Tilfældet i Bjergene. Regnen er mod N. rigelig.
I Tanger falder aarlig i Gennemsnit 83,7 cm,
fordelt paa 93,9 Dage. Regntiden varer fra
Oktbr til Maj, men Sommeren er dog ikke
ganske regnløs. Længere mod S. tager
Regnmængden af. I Casablanca falder aarlig 42,3 cm
(Novbr—Marts), i Mogador 33,4 cm
(Novbr—Marts). Inde i Landet er Nedbøren endnu
ringere end ved Kysten. I Hovedstaden M. falder
aarlig 23,7 cm i 55 Dage. Novbr og Marts er de
regnrigeste Maaneder, de danner Beg. og
Slutn. af den fattige Regntid. S. f. Atlas findes
ingen Regnmaalinger, men den ørkenagtige
Natur viser, at Nedbøren maa være yderst
ringe. Klimaet er i det hele taget sundt, og
Malaria er ukendt. Plantevæksten ligner
de øvrige Middelhavslandes, mest Sydspaniens.
Ved Atlanterhavskysten møder man de samme
Krat af Genisteer, Cistus og Dværgpalmer som
i Andalusien. Kulturlandet indtager ikke store
Arealer. I Rif-Bjergene findes en Del Skov.
Atlanterhavskysten med sin frugtbare Jordbund
er i vid Udstrækning dyrket, og trods
Nedbørens ringe Størrelse dyrkes Byg, Hvede,
Bønner o. fl. a. Kulturplanter uden Vanding. I
nogen Afstand fra Kysten afløses Kulturlandet
af tørre Stepper, som udnyttes af Nomader. N.
for Oum-er-Rebia dannes Steppevegetationen
væsentlig af Artemisier, Salturter og Græsser,
medens der længere mod S. optræder
succulente Euphorbier og tornede Acacier. Paa de
højere Plateauer mellem Oum-er-Rebia og
Oued Tensift vokser Skove af en tornet
Sapotacé: Argania Sideroxylon, et Træ, som kun
forekommer i M. Dets Frugter bruges til
Kreaturfoder og til Fremstilling af Olie. I
Atlas-Bjergene, hvor Nedbøren er større, afløses
Steppen af Maki og højere oppe af Skov, hvori
vokser stedsegrønne Ege, Callitris quadrivalvis, og
i større Højder ogsaa Ceder (Cedrus atlantica).
Skovgrænsen dannes af forkrøblede Stenege.
I Henseende til Dyreverdenen er M.
kun lidet forsk. fra de øvrige Middelhavslande;
dog forekommer Løve og Panter, om end ikke
særlig hyppig. Vildsvin er derimod
overordentlig alm., af Aber forekommer Gibraltar-Aben.
Længst mod S. findes Antiloper og Strudse.
Befolkningen er meget blandet.
Rif-Bjergene bebos af de saakaldte Rifberbere. De
er af Middelhøjde, og mange af dem (c. 30 %)
er lyshaarede og blaaøjede. De er bosatte i
Landsbyer og lever af Agerbrug, desuden
driver de betydelig Vinavl trods deres Bekendelse
af Islam. Rifberberne anerkender ikke
Sultanens Herredømme, og den marokkanske
Regering har intet andet Udbytte af sit nominelle
Overherredømme end at maatte betale
Skadeserstatning for Berbernes Sørøverier og
lejlighedsvise Angreb paa de sp. Kolonier ved
Kysten. Mellem Rif-Bjergene og Atlas samt i hele
den vestlige Del af M. lige til Mogador er det
arab. Sprog herskende, men Befolkningen
falder i to Dele: de nomadiserende
Araberstammer, der dels er virkelige Arabere, dels
Berbere, som har antaget Arabernes Sprog, og
den bosiddende Befolkning, Maurerne. Disse
er Blandinger af Arabere, Berbere, Negre og
fra Spanien fordrevne Maurere, de er fanatiske
Muhamedanere og i høj Grad
europæerfjendtlige. I det centrale Atlas omtr. fra Fes til den
øvre Oued Draa bor de nomadiserende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
