Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mars (Planet) - Mars, Anne Françoise Hippolyte Salvetat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cerulli hævdet den Anskuelse, at disse Kanaler
ikke er reelle, men kun et optisk Fænomen,
fremkaldt ved Øjets Tendens til af mørkere og
lysere Pletter at danne simplest mulige Fig.
Newcomb har optisk og fysiol. diskuteret
Spørgsmaalet og er kommen til det Resultat, at
de af Lowell indtegnede Kanaler vilde dække
mindst Halvparten af Planetens Overflade.
Samtidig hermed har Diskussionen om
Betingelsen for organisk Liv været ganske livlig. Og
her er Meningerne delte. Dette Spørgsmaal
hænger nøje sammen med, hvorvidt der findes
Vand paa M. Janssen, Huggins og Vogel tror
at have paavist Vanddamp i Spektret. Keeler
og Campbell har ikke kunnet finde Spor
heraf. Den sidste besteg i den Hensigt Mount
Wilson 1908 og har fra en Højde af 4400 m — det
dobbelte af Flagstaff Observatoriets Højde —
genfundet, hvad han tidligere havde fundet paa
Lick: den Vanddamp, man har ment skulde
findes i Spektret af M., hidrører fra Jordens
Atmosfære. Han har som tidligere
sammenlignet M.’s Spektrum med Spektret af Maanen og
fundet en fuldstændig Overensstemmelse.
Campbell har forsøgt at løse dette Spørgsmaal ad
en anden Vej. Fotograferer man med
Benyttelse af meget stor Dispersion M.-Spektret, saa
maa efter det Doppler’ske Princip
Spektrallinierne paa M. være forskudte lige over for
Linier af jordisk Kilde, da M. bevæger sig.
Vanddamplinierne fra M. maa derfor være
forskudte i Forhold til Vanddamplinierne fra
Jordens Atmosfære. Campbell og S. Albrecht saa i
M.-Spektret Jordatmosfærens Vanddamplinier,
men der, hvor de skulde optræde hidrørende
fra M.-Atmosfæren, var der intet at se. Man er
derfor berettiget til at udtale, at M.-Atmosfæren
indeholder i hvert Fald kun yderst ubetydelig
Vanddamp, hvis der overhovedet findes noget
af den i M.-Atmosfæren. Polpletterne kan efter
dette vanskelig forklares som Samling af Sne
ell. Is, og man har tænkt paa, om de muligvis
skulde skrive sig fra fast Kulsyre. I hvert Fald
maa de skyldes et Stof, som smelter i Varmen,
thi de aftager i Størrelse, efter som Sommeren
skrider frem paa vedkommende Halvkugle.
Temperaturen har man ogsaa søgt at faa
bestemt. Poynting finder en
Gennemsnitstemperatur af ÷ 30° C, Lowell + 8° C. Paa
Grundlag af de sidste Tiders intense Studium af M.
har man kunnet konstruere gode Kort af
Planeten (de første blev leverede af Mädler i
1830); de bedste Kort har Schiaparelli givet i
sine Afh. I—VI i Atti della R. Accademia dei
Lincei (1878—1900), hvori han har diskuteret
Oppositionerne 1877—88; foruden disse nævnes
Kort af Green, Lohse, Lowell, Flammarion,
Cerulli og Brenner.
Man har to Drabanter, Fobos og Deimos,
fundne af Asaph Hall 11. og 17. Aug. 1877. Efter H.
Struve bevæger de sig om Planeten i dens
Ækvatorplan i en Afstand af 2,68 og 6,69
Marsradius og i en Tid af 7 Tim. 39 Min. 13,9 Sek.
og 1 Dag 6 Tim. 17 Min. 54,9 Sek. Banens
Ekscentricitet er højst ubetydelig. Fobos vil staa
op i V. og efter 5 1/2 Tim. gaa ned i Ø., medens
Deimos staar op i Ø., som de øvrige Stjerner,
men dens Bevægelse Ø. over er saa nær
Himlens daglige Bevægelser V. over (set fra M.), at
der vil hengaa omtr. 132 Timer mellem to
successive Opgange eller mere end 4 af dens
Omløbstider, saa at den viser alle sine Faser 4
Gange i denne Tid. Begge Maaner bliver ofte
formørkede, den indre 1 à 2 Fuldmaaner af 3.
De er saa smaa, at kun i de største Kikkerter
kan de ses. Deres Diameter kan ikke maales,
men af deres Lysstyrke, c. 13. Størrelse, set fra
Jorden og under den Forudsætning, at de har
samme lysreflekterende Evne som M., har
Pickering jugeret, at Fobos skulde have en
Diameter af 8,6 km og Deimos 8,4 km. Lowell har
fundet større Værdier: 43 og 12 km. Af sine
Observationer i 1879 mente Pickering, at
Deimos lyste stærkere paa Vestsiden af Planeten
end paa Østsiden, noget lgn. har man
bemærket ved en af Saturns Maaner, men Pickering’s
Observation er ikke bleven bekræftet af andre.
Skinnet af Fobos vilde være 1/60, af Deimos
1/1000 af vort Maaneskin. Da Deimos Afstand
fra Planetens Overflade er 5,69 Marsradier ell.
20000 km, saa vil dens Diameter vise sig under
en Vinkel c. 1/2000 ell. 1’,7, hvis vi sætter dens
Diameter til c. 10 km. Den vil da kun vise sig
som en Prik. Drabanternes Baneplan falder
paa det nærmeste sammen med Planetens
Ækvatorplan. Banen for den yderste er næsten
cirkelformet, men for Fobos har man fundet
en mærkbar Ekscentricitet af 0,022. H. Struve
har ogsaa paavist, at Apsidelinien gaar fremad
med en saadan Fart, at den kommer Himlen
rundt paa lidt over 2 Aar. Dette maa komme
af Planetens Fladtrykning, som Struve har
beregnet til 1/190 ell. noget mindre end den af
Barnard ved Mikrometermaaling fundne: (Litt.:
Newcomb, Tables of M. [Washington 1898];
Flammarion, M., I, II [[1892—1908];
Lowell, M. and its canals [1906]; Wallace,
M.’s place in the universe [1903]; Samme,
Is M. habitable [1907]).
J. Fr. S.
Mars [mars], Anne Françoise
Hippolyte Salvetat, kaldet Mlle Mars, fr.
Skuespillerinde, f. 9. Febr 1779 i Paris, d. 20. Marts
1847 smst., var uægte Datter af Tragikeren
Monvel og en smuk Provinsskuespillerinde,
optraadte fra 1790 i Børneroller og tilhørte
1799—1841 Théâtre-français, hvor hun bl. a. ved
Faderens Hjælp kom frem i adskillige først
helt naive, senere forelskede
Ungpigeskikkelser. M. skabte i disse Roller et kvindeligt
Idealbillede, der var karakteristisk for Tiden.
Med yndefuld Naturlighed fandt hun elegante
og elskværdige Udtryk for saavel skalkagtig
Lystighed som for rørende Troskyldighed.
»Hendes Taletoner var som Perler trukne paa
en Snor«, sagde J. L. Heiberg. Da hendes
Lærerinde Mlle Contat trak sig tilbage fra Scenen,
gik Koketterne og Verdensdamerne i Arv til
M., som udfoldede legende Aandrighed i
Replikken og udsøgt Elegance i Holdning og
Klædedragt, men den Elskværdighed og Renhed,
der gjorde hendes unge Piger saa henrivende,
forlod hende ikke i det ny Rollefag, som
derved fik et for sympatetisk, næsten agtværdigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
