Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 675 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marseille - Marselisborg - Marser - Marsh, James - Marsh, Othniel Charles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med i ialt 8938700 t; 1917 kom der kun 8542
Skibe med 5830700 t. Af Skibe i udenrigs Fart
ankom der 1922 til M. 3574 med en samlet
Tonnage af 7483940 t. M.’s Handel foregaar
overvejende med Middelhavslandene, særlig
Algier. 1915 gik 4/5 af Eksporten til
Nordafrika. Der indføres særlig Ris, Korn, Olie,
Kopra og Kolonialvarer, medens Udførselen
væsentlig omfatter fr. Fabriksvarer, i særlig
Grad Bomuldstøi.

M. er en af de ældste Byer i Europa. Opr.
var den en fønikisk Koloni, men blev 600 Aar
f. Kr. befolket fra Fokaia i Lilleasien. Den
aristokratiske Fristat, Grækernes Massalia og
Romernes Massilia, var en blomstrende
Handelsstad, selve Karthagos Medbejlerinde paa
Havet og Sædet for gr. Videnskab og Kunst.
Det gr. Sprog taltes indtil 300 Aar e. Kr.
Under Cæsar blev den 49 f. Kr. erobret efter en
haardnakket Modstand og berøvet største
Parten af sit Distrikt, men den beholdt dog sin
fremtrædende Stilling bl. Galliens Stæder.
Under Folkevandringen blev den Bytte først for
Burgunderne, siden for Vest- og Østgoterne.
Middelalderen var dens Skæbne meget
vekslende, den hørte til Merovingernes og
Karolingernes Riger, kom senere under Burgund og
Arelat og blev ødelagt af Saracenerne. I Slutn. af
10. Aarh. blev den uafhængig og erklærede sig
1214 for Republik. Snart efter kom den under
Huset Anjou, 1481 under Frankrig, og blev et
af de vigtigste Støttepunkter for den kat. Liga.
Ludvig XIV berøvede den 1660 alle dens
Særrettigheder. I 18. Aarh. led den meget af Pest,
og 1720—21 døde 60000 Mennesker. Under den
store Revolution tilhørte den det republikanske
Parti, men da den tog Parti for Girondinerne
(1793), blev den kuet og underkastet et
Rædselsregimente, der bragte dens Handelsliv
rivende Tilbagegang. Efter Erobringen af Algier
og Sues-Kanalens Aabning tog den et storartet
Opsving. 23. Marts 1871 erklærede den sig for
en Kommune af Frankrigs forenede Stater, men
allerede 4. Apr. styrtedes
Kommunalregerin-igen. I M. er født Pytheas og Petronius og
Statsmanden A. Thiers. (Litt.: Brückner,
Historia rei publicæ Massiliæ [Göttingen 1826];
Teissier, Histoire du commerce de M.
1855—84 [Marseille 1887]; P. Masson, Le canal
du M. au Rhône [Annales de Geographie, XXV,
1916]; Dorn, »Seehäfen des Weltverkehrs«
[Wien 1892]).
N. H. J.

Marselisborg, Hovedgaard i Ning Herred
S. f. Aarhus. M. hed opr. Havreballegaard,
senere Aarhusgaard, og tilhørte før
Reformationen Bispestolen i Aarhus. Efter Inddragningen
af Kirkegodset under Kronen blev den en Tid
en kgl. Lensgaard og overdroges 1661 af
Frederik III til den holl. Købmand Gabriel
Marselis som Vederlag for Pengeforstrækninger
under Svenskekrigen. 1680 ophøjedes
Aarhusgaard af hans Søn Constantin til Baroniet M.,
men tilfaldt, da han døde barnløs, 1699
Kronen. Christian V skænkede M. til sin uægte
Søn Grev Ulrik Christian Gyldenløve; efter hans
Død 1719 gik det over til hans Brodersøn Grev
Frederik Danneskjold-Samsøe og tilfaldt 1770,
da ogsaa denne Ejer døde barnløs, atter
Kronen. 1772 blev Baron Christian Rudolph Philip
Gersdorff forlenet med Baroniet M., 1805 blev
Baroniet substitueret med en
Fideikommiskapital, og 1832 blev Hovedgaarden M. af
General i russ. Tjeneste v. Gersdorff solgt til
General Rothe og Justitsraad Ingerslev. Denne blev
1835 Eneejer og efterlod ved sin Død 1864 M.
til sin Søn, den senere Indenrigsminister H. P.
Ingerslev. Han overdrog faa Dage før sin Død
(1896) M. Gaard og Gods til Aarhus By for
1200000 Kr.

Marselisborg Slot opførtes paa en c.
10 Tdr Land stor Grund i M. Skove 1899—1902
efter Tegning af Bygningsinspektør H.
Kampmann; det blev skænket daværende Prins
Christian (nu Kong Christian X) til
Sommerbolig, ved Gaver fra hele Landet, dog mest
fra Aarhus.
B. L.

Marselisborg Slot.

Marser. 1) Et italisk Oldtidsfolk af sabellisk
Stamme, som boede i Centrum af Italien omkr.
Fuciner-Søen. Det var et haardført Bjergfolk,
som Romerne havde stor Nød med at faa
undertvunget. 304 f. Kr. maatte de slutte sig til
det rom. Forbund, men senere gjorde de
endnu et Forsøg paa at løsrive sig. Det var dem,
som spillede Hovedrollen under den saakaldte
Forbundsfællekrig el. marsiske Krig, som
udbrød 91 og efter fl. Aars Forløb førte til, at
M. tillige med de andre italiske Folk fik rom.
Borgerret. Deres Hovedstadl var
Marruvium.

2) Et germansk Folk, som i Oldtiden boede
mellem Rhinen og Weser. De spillede en Rolle
ved den rom. Feltherre Varus’ Nederlag under
Kejser Augustus, men blev senere haardt
medtagne af Germanicus.
H. H. R.

Marsh [’ma._ə∫], James, eng. Kemiker, f.
1790, d. 1840 i Woolwich, var Faraday’s
Assistent ved det kgl. Militærakademi og praktisk
Kemiker ved Arsenalet i Woolwich; han er
væsentligst kendt p. Gr. a. sine Undersøgelser
over Paavisningen af Arsenik ved Hjælp af det
efter ham opkaldte M.’ske Apparat og over
Adskillelsen af Arsenik og Antimon. M.’s
Arbejder herover findes i New Edinburgh phil.
Journ. 1836 og i »Philosoph. Magazine« 1839.
(O. C.). R. K.

Marsh [’ma._ə∫], Othniel Charles,
amerikansk Palæontolog, f. 29. Oktbr 1831 i
Lockport (New York), d. 18. Marts 1899 i New

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>