Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martelli, Pier Jacopo - Martellotaarne - Marten - Martène, Dom Edmund - Martens, E. - Martens, Feodor Feodorovič - Martens, Georg Friedrich von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metrum, Alexandrinerne, ved en Art jambiske
Fjortenstavelsesvers, der rimer to og to, men
ikke med skiftende kvindelige og mandlige
Rimpar, heller ikke med en Cæsur, der ganske
svarer til Alexandrinernes. De fik Navnet
»Martellianervers« og brugtes senere en Del af
Chiari, Goldoni o. a. Emnerne til M.’s
Tragedier er mest de sædvanlige antikke. Nogen
synderlig stor Digter var han ikke; som hans
heldigste Frembringelse anses Satiren Femia
sentenziato, rettet mod Scipione Maffei. Hans
Teatro udkom i Rom 1715, hans Opere i
Bologna 1729 (7 Bd).
(E. G.). E. M-r.
Martellotaarne er runde, fritstaaende
indtil 10 m høje Murbygninger, som tidligere
anvendtes meget i Kystforsvaret, navnlig i
England og Italien. Benævnelsen hidrører fra et
paa Corsica værende Taarn ved Navn
Martello, som 1794 ydede kraftig Modstand mod
et Angreb af eng. Skibe — det tvang med sin
ene Kanon 2 Linieskibe til at ophøre med
Angrebet uden selv at have lidt nævneværdig
Skade. M. bestod i Alm. af 2 Etager, af hvilke
den øverste var indrettet til Beboelse, den
nederste til Magasinrum. Øverst fandtes en
Platform, hvor een ell. nogle faa Kanoner var
opstillede bag et Brystværn af Murværk.
Undertiden var M. omgivne af en Grav.
Konstruktionen er nutildags ganske uanvendelig over
for det moderne Skibsskyts.
Sch. P.
Marten, Flække i Preussen, Provins
Westfalen, ligger 6 km V. f. Dortmund. (1919) 10998
Indb. M. har Stenkulsminer samt
Maskinindustri.
N. H. J.
Martène [mar’tæ.n], Dom Edmund, fr.
Lærd og Benediktinermunk af
Maurinerkongregationen, f. i St Jean de Losne ved Dijon 22.
Decbr 1654, d. i St Germain des Prés ved Paris
20. Juni 1739. M. var af en anset burgundisk
Slægt, 17 Aar gl traadte han ind i Klostret
St Remy ved Reims som Munk af den hellige
Maurus’ Kongregation. P. Gr. a. hans store
videnskabelige Interesse blev han kaldet til
Klostret St Germain des Prés, hvor han studerede
tinder Ledelse af d’Achery og Mabillon, og fra
nu af var hele hans Liv viet til den hist.
Videnskab, i lang Tid i Samarbejde med hans
Ordensbroder Ursinus Durant. Fra 1708 rejste han
først rundt i Frankrig og undersøgte Kirke- og
Klosterarkiver til Fuldstændiggørelse af
Værket Gallia christiana og dernæst i Tyskland og
Nederlandene for at samle Aktstykker til
Frankrigs Historie. Under Studiet af Liturgi og
Klostre saavel som af Frankrigs Historie støder
man stadig paa M.’s grundige Undersøgelser
og rige Samlinger.
L. M.
Martens, E., se Bjørnsen, L.
Martens [’martins], Feodor Feodorovič,
russ. Folkeretslærer, f. 27. Aug. 1845 i Pernau,
d. 19. Juni 1909, 1871 Docent i Petrograd, 1872
Prof. ved den kejserlige Retsskole og
Alexander-Lyceet, 1877 Prof. ved Univ. i Petrograd.
1868 blev M. knyttet til Udenrigsministeriet,
hvor han vandt sine første Sporer under Fyrst
Gortschakov’s Ledelse og siden som Statsraad
benyttedes meget i diplomatisk Tjeneste, bl. a.
som indflydelsesrig Delegeret ved
internationale Konferencer. I Litteraturen debuterede
han med Monografien Le droit de la propriété
privée en temps de guerre (Russisk, 1869), der
bl. a. efterfulgtes af Les consuls et la
juridiction consulaire en Orient (Russisk, 1873;
oversat paa Tysk af H. Skerst, 1874), den berømte
»Folkeret« (5. russ. Udg. 1905, paa Tysk: »Das
Völkerrecht. Das internationale Recht der
civilisierten Nationen« ved Carl Bergbohm
[I, 1883, II, 1886], oversat paa Fransk af
Alfred Leo, I—III 1883—87), et i russ. Videnskab
banebrydende Arbejde, La paix et la guerre
(1901, Overs. af N. de Sancé) o. m. a. Af
fremragende Værd og enestaaende i Litteraturen er
M.’s Recueil des traités et conventions, conclus
par la Russie avec les puissances élrangères
(I—XV 1874—1909, russ. og fr. Tekst), med sin
Fylde af Stof og Rigdom paa Oplysninger en
sand Guldgrube for Historikere og
Retsforskere. For den internationale Voldgifts- og
Fredssag var M. levende interesseret; som Tsar
Nikolaj II’s højtbetroede Tillidsmand var han
virksom for Udbredelsen af Cirkulærnoten af
24. Aug. 1898, der fremkaldte den første
Fredskonference i Haag 1899. Sine venskabelige
Følelser for Danmark og danske Forhold lagde
M. oftere for Dagen, jfr saaledes hans Mémoire
sur le télégraphe en Chine (Kbhvn 1883) og
den opsigtvækkende Afh. La neutralisation du
Danemark i Revue des deux mondes, LXXIII
Aarg., 8. Bd 1903. I sin Afh. »F. von M. und
der Berliner Vertrag« (»Zeitschr. f. das Privat-
und öff. Recht der Gegenwart«, XI (1884), S.
405 ff.) karakteriserede H. Lammasch M.’s
Metode og Arbejdsmaade som »de
videnskabelige Fundamenter for den russ. Orientpolitik«
og bebrejdede ham, at han drev Politik under
Teoriens og hist. Overvejelsers Flag, en
Bebrejdelse, der ogsaa er gentaget af andre
Folkeretskyndige. (Litt.: Frantz Dahl i
»Tidsskrift f. Retsvidenskab«, XXII [1909], S. 498 ff.).
Fz. D.
Martens, Georg Friedrich von, tysk
Folkeretslærer og Diplomat, f. 22. Febr 1756 i
Hamburg, d. 21. Febr 1821 i Frankfurt a. M.,
1780 Dr. jur., 1782 Privatdocent i Göttingen,
1783 Prof. ord. smst., 1808—13 Statsraad i
Westfalen under Kong Jérome, 1815
Forbundsgesandt i Frankfurt a. M. Baade som
akademisk Lærer, praktisk Diplomat og
videnskabelig Forf. brød M. ny Baner; i hans
Auditorium, ved hans Forelæsninger og praktiske
Kursus uddannedes en Skare af yngre
Diplomater, overalt betragtedes han som en
Autoritet i folkeretlige Spørgsmaal, og udgaaende fra,
men gaaende uden over J. J. Moser begrundede
han den positive Folkeret. Grotius-Pufendorf’s
filosofisk-deduktive Opfattelse af Folkeretten
som blot naturlig Ret med denne Opfattelses
Efterklang hos Chr. Wolf afløses af M.’s
praktiske og konkrete System; vel findes naturretlige
Rudimenter i M.’s Lære, men den egl. Kilde
til Folkeretten søger M. i Praksis og de
mellemstatlige Traktater. Fra M.’s Primae lineae juris
gentium Europaearum practici in usum
auditorum adumbrata (1785) udgik hans klassiske
Précis du droit des gens moderne de l’Europe
fonde sur les traités et l’usage (1789, i talrige
Udg. og Overs., nyeste Bearbejdelse ved S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
