Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maskingevær eller Mitrailleuse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gives forsk. Højde. Paa Affutagen findes
Stilleskruer til at give Højde- og Sideretning med
og Sæde for Skytten. Da Vægten er 20—30 kg,
og selve M. ogsaa vejer 20—30 kg, bliver hele
Systemet saa stabilt, at Sigtet ikke forrykkes
meget under Skydningen, hvorfor disse M.
særlig egner sig til Præcisionsskydning, ogsaa paa
lange Afstande. Men Vægten er saa stor, at
Gevær og Affutage ved Stillingsvekslen enten
maa bæres hver for sig ell. flyttes ved Hjælp
af særlige Transportmidler (se ndf.). De kan
vanskelig
indordnes i
Skyttelinien, uden at
deres Plads
røbes under
Bevægelsen, og de kan
ikke følge
Skyttelinierne i alt
Slags Terrain. De
ved de ældre M.
anvendte
Hjullavetter, der gav
M. Lighed med
en Feltkanon, er
nu gaaet af Brug.
I Forbindelse
med Affuteringen
kan anføres, at
de tunge M. ofte
forsynes med
Skjolde til
Dækning af
Skytter og Geværer.
I Begyndelsen
af
Verdenskrigen blev der
saaledes anskaffet
Skjolde til alle de tyske M. Der anvendes
særligt Panserstaal (Staal med Tilsætning af
Mangan, Wolfram, Molybdæn, Silicium, Kobolt ell.
Nikkel). Skjoldet er som Regel delt i et Over-
og et Underskjold. Naar dets Vægt ikke skal
overstige 30 kg, kan Tykkelsen ikke gøres
større end 4—5 mm, men med en saadan Tykkelse
giver Skjoldet imidlertid en betydelig Dækning
mod Geværskarp og Sprængstykker af
Artilleriskarp. Men Skjoldet fordrer 1—2 Mand mere
til Betjening og gør det vanskeligere at skjule
M. Under Stillingskrigen tabte
Skjoldene efterhaanden deres
Bet., fordi Skyttegravene blev
skudt sammen, og det var
ligeledes Artilleriildens
overvældende Virkning mod Slutn. af
Krigen, der bevirkede, at
Skjoldet under Kamp i aaben Mark
gjorde saa ringe Nytte, at den
ikke stod i Forhold til
Ulemperne ved Vægtforøgelsen.
Transportmidler. Der
maa skelnes mellem Transport
under Marcher og Transporten
under Kamp, som er
berørt foran. Men i
begge Tilfælde maa M.
transporteres saaledes,
at de kan være i
rette Tid paa
rette Sted.
De lette M.
transporteres almindeligvis af
Skytten, der bærer dem
hængende paa
Skulderen eller paa Ryggen, ved Hjælp af een eller
to Geværremme, ell. de bæres af en Hest (for
Rytteriets Vedk.) i et Læderhylster.
Ammunitionen kan dels bæres af
Betjeningsmandskabet, dels bæres af Heste (islandske), Muldyr
ell. køres paa Vogne. Paa Slagmarken kan
Ammunitionen føres frem paa lette Haandvogne.
De tunge M. bruger meget forsk.
Transportmidler, alt efter deres Art, Terrainets og
Vejenes Beskaffenhed og deres Indordning i
 |
| Fig. 6. Fransk tungt Hotchkiss-Maskingevær. |
 |
| Fig. 7. Hotchkiss-Maskingevær paa Pakhest. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
