Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maskingevær eller Mitrailleuse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Troppeafdelingerne, lige fra 4-spændige svære
Vogne til smaa enspændige Karrer ell. Heste
(Fig. 7) og Muldyr ell. endog smaa Vogne med
Hundeforspand. Paa Vognene føres foruden M.
en vis Mængde Ammunition efter Vognens
Størrelse. Resten af Ammunitionen føres paa Vogne
ell. Bæredyr. Skal de følge Rytterafdelinger,
maa desuden Betjeningsmandskabet køre eller
ride.
Til de nævnte Transportmidler kommer i den
nyeste Tid for alle Arter af M. Transport paa
Cykler, Motorcykler og Automobiler foruden de
særlige Pansérvogne (Stormvogne), der er
bevæbnede med M. og lette hurtigskydende
Kanoner. Endelig kan som Transportmiddel for M.
nævnes Flyvemaskiner og Luftskibe, hvori M.
dog i Reglen er fast indbyggede, ligesom i
Skibe og Fæstningsværker.
Den taktiske Brug. Under
Verdenskrigen skete der, som det fremgaar af det
foregaaende, en mægtig Udvikling i Brugen af M.
Den fik ikke alene Bet. m. H. t. Konstruktion,
Affutering og Transport af M., men gav
Anledning til en væsentlig Ændring saavel af
Kamptaktikken som af Kampenhedernes Organisation
lige ned til de mindre, taktiske Led. I korte
Træk var Forholdet ved Krigens Beg. det, at
M., der næsten uden Undtagelse hørte til den
Slags, der nu kaldes tunge M., organiserede i
særlige Kompagnier ell. Delinger, dannede et
Hjælpevaaben for Fodfolket, idet M. i
større ell. mindre Antal sattes ind i Fodfolkets
forreste Linier paa de Steder, hvor man
ønskede en særlig kraftig Ild. M. skulde følge de
forreste Linier længst muligt, men paatænktes
dog ogsaa anbragt paa Punkter bag
Skyttelinierne, hvorfra de skulde skyde hen over egne
Skyttelinier ell. gennem Mellemrummene
mellem dem. Antallet af M. var omtr. 2 pr
Bataillon, foruden nogle selvstændige Afdelinger
ved de højere Led og ved Rytteriet. Trangen til
fl. M. og til mere lethaandterlige og
letbevægelige M. viste sig hurtigt meget stærkt. I
Tyskland f. Eks. indførtes derfor under Krigen
efterhaanden 7 forsk. M. (deraf dog de to i
Flyvemaskiner), alle lettere (fra 12,5—21 kg),
og Antallet er nu, foruden særlige Afdelinger
ved de højere Led, pr tysk Bataillon: 1
Kompagni à 9 tunge M. (foruden 3 M. i Reserve)
og desuden ved hvert Fodfolkskompagni 6 lette
M. I Frankrig findes ved hver Bataillon 1
Kompagni à 16 tunge M. og ved hvert
Fodfolkskompagni 16 lette M. For England angives
Antallet af M. i en Division for hver Bataillon at
være c. 5 tunge og 316 lette M. og i en amer.
Division for hver Bataillon 14 tunge og 64
lette M.
Baggrunden for denne store Forøgelse af
Antallet af M. danner den Opfattelse, at de lette
M. ikke mere er et Hjælpevaaben for Fodfolket,
men i en vis Forstand er Fodfolkets
Hovedvaaben, det Vaaben, hvorom alt drejer
sig. Infanteristens Opgave er at bære M. og
dets Ammunition, betjene det og beskytte det.
Fodfolkets Ild taktik er blevet en Gruppetaktik,
idet Kompagniet inddeles i Grupper med hver
1 let M. Gruppen skal holdes sammen om M.
som Gruppens Tyngdepunkt. Gruppens
Størrelse er 8—12—15 Mand med 1 ell. 2 Førere.
Den danske Gruppe bestaar indtil videre af 1
Fører og 8 Mand, nemlig 1 Rekylgeværskytte,
1 Hjælper, 3 Forsynere, 1 Haandgrenader og 2
Geværgrenaderer. Hjælperen kan bevæbnes med
Pistol ell. Karabin, Forsynerne med Karabin
ell. Gevær, de øvrige Folk med alm. Gevær
foruden deres særlige Udrustning
(Haandgranater, Geværgranater m. m.).
De tunge M. anses almindeligvis som et
uundværligt Hjælpevaaben for det med det
lette M. bevæbnede Fodfolk. De skal følge
Skyttelinierne saa nær som muligt og ved deres
langtrækkende, hurtige og sikre Ild hjælpe
Fodfolket og det lette M. frem og i det hele taget
løse de Skydeopgaver, hvortil deres større
Skudhastighed og mere stabile Opstilling gør
dem særlig egnede. (Se nærmere under
Skydning).
Det vil ses, at Udviklingen under og efter
Verdenskrigen er gaaet i Retning af at
formindske Vægten af de M., der skal indgaa
direkte i Fodfolkets Skyttelinier, saaledes at man
f. Eks. ved det lette Browning M. er naaet ned
med Vægten (6,75 kg) til henimod den Vægt,
der erfaringsmæssigt passer for et alm.
Fodfolksgevær, c. 4 kg. Udviklingen har altsaa
baaret i Retning af det egl. automatiske
Fodfolksgevær, Selvladegeværet. Et
saadant Gevær har da ogsaa i en vis Udstrækning
været brugt som Bevæbning for
Befalingsmændene i den fr. Hær under den sidste Del af
Krigen. Men dette Gevær var præget af den
samme Grundskade, som Tyskerne tillægger
deres lette M., nemlig den, at disse Vaaben er
fremkommet som en Nødhjælp under Krigen,
hvor Tid og Lejlighed har manglet til at
foretage de lange og grundige Prøver, som de
automatiske Vaaben fordrer.
I Tyskland indførtes henimod Slutn. af
Krigen den saakaldte Maskinpistol af
Kaliber 9 mm og af Vægt 4,1 kg uden Patroner og
5,2 kg med 32 Pistolpatroner i et
Tromlemagasin. Dette Vaaben, der er udgaaet fra Theodor
Bergmann’s Fabrikker i Suhl, blev 1918
forfærdiget i store Mængder, men naaede p. Gr. a.
Krigens Afslutning ikke at komme til at gøre
sig gældende. Det betragtes af erfarne tyske
Officerer som det enkleste Skydevaaben i alle
Hære og som et meget virksomt
Nærkampvaaben. Det kan ligesom M. afgive vedvarende
Ild og da enten Punktild ell. Fejeild, efter som
Sigtet holdes paa samme Punkt ell. bevæges
hen over Maalet (ved Beskydning af store Maal),
ell. Ildbyger, d. v. s. korte Skudrækker
med Mellemrum, idet Aftrækkeren skiftevis
paavirkes og slippes af Fingeren. Under
vedvarende Ild bortskydes et Magasins 32 Patroner
i 3 1/2 Sek. Vaabnet kan betjenes i alle
Anslagsstillinger i Modsætning til de fleste lette M.,
der er for tunge til at bruges i frit Anslag, og
som det i bevokset og kuperet Terrain kan
volde nogen Vanskelighed at finde Anlæg for
paa en saadan Maade, at der haves frit Sigte.
Ammunitionen til M. er — bortset
fra Ammunitionen til den ovenn. tyske
Maskinpistol — den samme som til vedk. Lands
Fodfolksgevær. Under Verdenskrigen fremkom dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
