Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maskingevær eller Mitrailleuse - Maskinhus - Maskiningeniør - Maskinisolering - Maskinist - Maskinistskoler - Maskinkorpset - Maskinlære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Del særlige Patroner, navnlig til Brug i M.,
saaledes Patroner med panserbrydende Skarp,
Indskydningspatroner og Brandpatroner.
Førstnævnte Patroner har Skarp med en
cylinderformet, tilspidset Staalkerne, omsluttet af Bly,
og yderst som sædvanlig en tynd Staalkappe.
Disse Skarp har en betydelig panserbrydende
Evne. Indskydningspa tronen har bagtil i
Skarpet en lysende Sats, som gør det muligt, selv
om Dagen, at iagttage Skarpets Bane indtil en
vis Afstand, f. Eks. 1000 m. I M. kan disse
Patroner bruges paa den Maade, at de med
bestemte Mellemrum indsættes i Patronbaandene
mellem de alm. Patroner (f. Eks. hver 5.
Patron). Ved Hjælp af disse Patroner kan
Maskingeværskytterne til Stadighed se, om M.’s
Ild ligger rigtigt over Maalet. Brandpatronen
har i Skarpet, i Huller ell. Riller, et Stof, f.
Eks. Fosfor, som ved Anslaget tænder Ild. Den
bruges navnlig mod Flyvemaskiner og Balloner.
Da de nævnte særlige Patroner imidlertid
ogsaa kan finde Anvendelse i alm.
Fodfolksgeværer, vil det ses, at deres Indførelse ikke
har forandret noget i den for
Ammunitionsforsyningen i Felten vigtige Regel: M. bruger
Fodfolksgeværets Patroner.
Antallet af Patroner pr M. varierer saa
stærkt, alt efter det Train, som man mener
at kunne føre frem i de forreste Linier, at
nøjagtige Tal ikke har nogen større Interesse.
Man regnede før Krigen med en
Ammunitionsforsyning pr tungt M. paa 10000—16000
Patroner ved Geværet og i Fægtningstrainet. Men
denne Ammunition kan jo til Stadighed
suppleres fra de bagvedværende
Ammunitionskolonner. Oftest regner man med, at der i de
forreste Linier til umiddelbar Raadighed for hvert
let M. bør være 2—3000 Patroner. I Tyskland
findes nu eksempelvis umiddelbart ved hvert
let M. 3150 Patroner og desuden ved
Kompagniet 18900, ved Bataillonen 19200 Patroner. For
de tyske tunge M. er de tilsvarende Tal 5000,
60000 og 40000 Patroner.
Idet der henvises til hosstaaende Oversigt
over M. i forsk. Lande, skal det bemærkes, at
de dér anførte Oplysninger, der er hentet fra
mange forsk. Kilder, ikke kan gøre Fordring
paa Fuldstændighed ell. detailleret
Nøjagtighed, dels fordi de Kilder, hvorfra
Oplysningerne er hentet, ikke altid er samstemmende,
dels fordi den Brydningstid, som er fulgt efter
den store Krig paa saa mange af Hærvæsenets
Omraader, og som ogsaa stærkt berører M.,
endnu ikke er endt. (Litt.: De forsk. Staters
Reglementer og Lærebøger, hvoraf en Del kan
faas i Boghandelen, von Alten, »Handbuch
für Heer und Flotte«, 6. Bd [Berlin 1914]; C.
Nordenskjöld og J. Nyberg,
»Kulsprutevapnet« [Upsala og Sthlm 1915,
indeholder bl. a. en meget omfattende
Litteraturfortegnelse]; George og Erdmann,
»Waffenlehre« [Berlin 1919]; Benedict
Crowell, America’s Mimitions [Washington 1919];
M. Schwarte, »Die Technik im Weltkriege«
[Berlin 1920]; Halvor Jessen, Særtryk af
»Dansk Artilleri-Tidsskrift«, 1. H., Jan. 1920:
»Maskingeværerne i Verdenskrigen« [Kbhvn
1920]; Skydeskolen for
Haandvaaben, »Oversigt over de vigtigste Staters
Maskingeværsystemer 1922« [Manuskript]).
C. Q.
Maskinhus kalder man den Bygning eller
den Afdeling af en Fabrik, i hvilken
Dampmaskinen ell. en anden til Drift af Fabrikken
anvendt Kraftmaskine findes.
H. H. S.
Maskiningeniør [-sje-], se Ingeniør.
Maskinisolering, se lydisolerende
Maskinunderlag.
Maskinist. Hermed betegnes enhver, som
har med Pasningen af Maskiner at gøre,
nemlig Maskinmestre og Maskinpassere (samt ofte
ogsaa Motorpassere). — Maskinisteksaminerne
er Navnet paa de Eksaminer, som en M. maa
underkaste sig for at faa Ret til at tage
Tjeneste som Maskinmester til Søs. Nærmere
Oplysninger om disse Eksaminer findes for
Danmarks Vedk. i »Lov om Eksaminer for
Skibsmaskinister m. m.« af 12. Apr. 1911, og for
Norges Vedk. i »Lov af 14. Decbr 1917 om
maskinister paa dampfartøier av
handelsmarinen«.
H. H. S.
Maskinistskoler kaldes i Norge kommunale
Læreanstalter med Bidrag af Statskassen, hvis
Formaal er at forberede til den ved L. af 14.
Decbr 1917 bestemte Eksamen (jfr. Plan,
approberet ved kgl. Res. af 22. Juni 1922) for
Maskinister paa Dampfartøjer af Handelsmarinen.
Statsbidraget tilstaas f. T. paa Betingelse af, at
vedk. Kcmmune bærer 25 % af Lønudgifterne
efter Fradrag af Indtægterne og desuden bærer
helt alle de øvrige Udgifter. Skolerne sorterer
under Handelsdepartementet. Saadanne Skoler
findes f. T. (1923) i Kria, Fredrikstad,
Tønsberg, Skien, Arendal, Kristiansand, Stavanger,
Haugesund, Bergen, Aalesund, Kristiansund,
Trondhjem og Tromsø.
Wt. K.
Maskinkorpset, et under Søværnet staaende
milit. Korps, hvis særlige Hverv det er at besørge
Tjenesten i Orlogsskibenes Maskiner. Efter L. af
30. Septbr 1909 bestod Korpset af Direktøren
for Skibsbygning og Maskinvæsen som Chef,
1 Marinestabsingeniør, 5 Marineoveringeniører,
14 Marineingeniører af 1. Grad, 18
Marineingeniører af 2. Grad, 10 Maskinmestre og et Antal
Ingeniørassistenter, der alle er ligestillede med
Officerer; endvidere 23 Maskinister af 1.
Klasse, 42 af 2. og 58 af 3., et ubestemt Antal
Maskinoverkonstabler og 20 Overfyrbødere,
ligestillede med Underofficerer, og endelig 90
Fyrbødere. Marineingeniørerne fik deres
Uddannelse paa Kadetskolen og Maskinisterne paa
Konstabelskolen. Overfyrbødere og Fyrbødere
rekrutteredes fra de dertil egnede
Værnepligtige. I H. t. L. om Søværnets Ordning af
7. Aug. 1922, der skal gennemføres i Løbet af 5
Aar, vil Maskinkorpset blive ophævet, og det
til Maskinernes Betjening hørende Personel vil
blive underlagt Divisionscheferne. Det vil
komme til at bestaa af Maskinmestre af 1.—3. Grad,
Undermaskinmestre, Maskinassistenter,
midlertidige Underofficerer og Menige.
C. B-h.
Maskinlære kaldes Læren om Maskiners
Konstruktion og Beregning. M. omtaler først de
enkelte Dele — Maskinelementer — som
anvendes i Maskinerne, og giver Regler for
Beregning af deres Styrke, for deres Form og for
Valget af Materialet dertil. Dernæst behandler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
