Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matějka - Matejko, Jan - Matelica - Matelote - Matematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjæl), som blev udg. efter hans Død 1911. S. A.
udkom desuden »Malý prorok a jiné prósy«
(Den lille Profet og andre Fortællinger), hvori
Samfundsskildringer af betydelig psykologisk
Værdi.
E. D-H.
Matejko [ma’tæjkå], Jan (Aloisius), polsk
Maler, f. 31. Juli 1838 i Krakov, d. 1. Novbr 1893
smst. M. studerede en Tid i München og Wien og
foretog ret vidtstrakte Studierejser, men
tilhører dog i udpræget Grad polsk Kulturliv; i
Krakov fik han sin første og bestemmende
Uddannelse; her virkede han fra 1873 som Prof.
og Direktør for Kunstskolen, og her malede
han Billede paa Billede til Forherligelse af
Polens Fortid, saaledes kort før sin Død det
ufuldendte »Krakov Universitet i 15. Aarh.« til
det ny Univ.’s Festsal. Han vandt allerede
Berømmelse for det i Paris 1873 udstillede
»Rigsdag i Warszawa 1773« (1867, Wiens Mus.).
Derefter fulgte »Alkemisten Sendziwoj for
Sigismund III«, »Sigismund’s Hofnar«,
»Polakkernes og Lithauernes Forbund i Lublin«, »Sobieski’s
Bøn før Slaget« (Nationalmus. i Rapperswyl),
»Preussens Hyldningsed« og »Kosciuszko efter
Raklawice-Slaget« (begge i Krakovs
Nationalmus.), det mægtig store Billede »Sobieski
undsætter Wien« (i Vatikanet) o. m. a., gerne
Arbejder i meget stor Maalestok, med skarp
Karakteristik, rig, vel stærkt sammentrængt,
Komposition og en kraftig Farvegivning, der
ofte kan virke grelt mosaikagtig. M.’s Hus i
Krakov er blevet omdannet til et Nationalgaleri
for M.’s o. a.’s Værker.
A. Hk.
Matelica [ma’tælika], By i Mellemitalien,
Prov. Macerata, ved Esino, har en Kirke, San
Francesco, med gode Malerier, Garverier og
(1911) 8170 Indb.
(H. P. S.). C. A.
Matelote [ma’tlåt] (fr.), en Fiskeret af
forskellige Sorter Fisk, der først er skaaret i
Stykker og derefter er kogt sammen i tynd
Bouillon med Rødvin, Krydderier, Løg og
Champignons. Benævnelsen à la m. ell. en m.
bruges om Retter, saavel af en enkelt Sort Fisk,
som af Kød, tillavet paa denne Maade.
R. H.
Matematik (gr.). Den rene M.’s
væsentlige Genstand er Egenskaberne ved Tallene og
Formerne i Rummet samt de nøjagtige
Relationer imellem dem, hvad Størrelse og
Beliggenhed angaar. Den gaar ud fra visse Aksiomer
og opfører paa dem en stringent logisk
Lærebygning. Store Afsnit af den rene M. er
opstaaede som nødvendige for Behandlingen af
praktiske Opgaver, men naar dens Dyrkere har
udvidet den langt ud over, hvad der i
Øjeblikket kan ses at tjene saadanne Hensyn, skyldes
det, foruden alm. Erkendelsestrang, den
Tilfredsstillelse, som de mat. Resultaters
Harmoni og absolutte Paalidelighed giver. Den
rene M. er i alle Lande anerkendt som et
fortrinligt pædagogisk Middel, der udvikler
stringent Tænkning og Evne til nøjagtig
Beskrivelse. Den anvendte M. indeholder den
rene M.’s Anvendelse paa Astronomi, Geodæsi,
Mekanik og Fysik, Statistik, Livsforsikring m.
m. I Behandlingen af disse Videnskabers
Problemer kan M. alm. kun give en tilnærmet
rigtig Besvarelse med Bestemmelse af
Tilnærmelsens Grad, idet det ikke er overkommeligt at
inddrage alle de Omstændigheder, der virkelig
har Indflydelse, i Undersøgelsen. Den rene M.
deles ofte i den elementære og den
højere M. Tallene, baade den naturlige Talrække
og de efterhaanden indførte komplekse
Talformer, behandles i Aritmetikken,
Algebraen og den højere Analyse.
Aritmetikken, hvis højere Del kaldes
Talteorien, beskæftiger sig med Egenskaberne ved de
enkelte Talklasser. Algebraen opererer
med Bogstavbetegnelser, der vel hyppigst
betegner Tal, men ogsaa kan have andre Bet., f.
Eks. betegne visse Operationer; vil man
anvende Algebra paa en vis Gruppe Individer, maa
man indføre Betegnelser for de Operationer,
hvorved Individerne sættes i Forbindelse med
hverandre, og opstille visse Grundligninger, der
passer paa Gruppen. Vigtige Afsnit inden for
Algebraen er: de algebraiske Ligningers Teori,
Gruppeteorien (derunder Substitutionsteorien),
Læren om de algebraiske Former med
Invariantteorien. I den højere Analyse
behandles Funktionerne med Anvendelse af uendelig
smaa Størrelser; dens Hovedafsnit er
Funktionsteori, Differential-, Integral- og
Variationsregning. Formerne i Rummet undersøges i
Geometrien, der dels som ren Geometri
(Deskriptiv- og Projektivgeometri, Analysis
situs) bygger udelukkende paa sine egne
Forudsætninger uden Hjælp fra Algebraen, dels som
Trigonometri og analytisk Geometri bruger
Algebraens og Analysens Medvirkning. Som et til
M. hørende Fag regnes den rationelle Mekanik,
der ad matematisk Vej er bygget op paa et
lille Antal fra Fysikken hentede
Forudsætninger. M.’s Filosofi behandler f. Eks.
Spørgsmaalet om, hvorvidt Aksiomerne er
Erfaringssætninger. Om de forsk. Afsnits Indhold henvises
til Specialartiklerne; i det flg. gives en kort
hist. Oversigt over deres Tilblivelse og
Udvikling.
De første paalidelige Overleveringer om M.
har vi fra Ægypterne (Ahmes, 1700 à 2000 f.
Kr.) og Babylonierne. Hos disse Folkeslag
vaktes Trangen til at beskæftige sig med M.
gennem Landmaalingen, Bygningskunsten og
Astronomien. Grækerne, der fik deres første mat.
Impulser fra Ægypterne, udviklede, drevne af
deres Hang til stringent Tænkning, M.’s, særlig
Geometriens, teoretiske Lærebygning til en
beundringsværdig Højde; deres Keglesnitslære og
infinitesimale Undersøgelser maatte vente paa
en Fortsættelse lige til 17. Aarh. I Aritmetik
og Algebra havde de f. Eks. en højt udviklet
Proportionslære (Eudoxos) i geometrisk
Klædning, idet Tal fremstilledes ved Liniestykker,
hvorved Beviserne kom til at omfatte baade
rationale og irrationale Tal. Mellem deres
mange betydelige Matematikere kan særlig
fremhæves de tre store Geometre fra den
alexandrinske Periode (300—200 f. Kr.): Eukleides,
Archimedes og Apollonios samt Diofantos (4.
Aarh. e. Kr.), hvis Arbejde falder inden for
Aritmetikken. Efter den gr. M.’s Forfald er
det hos Inderne, at en mat., særlig en
aritmetisk, Udvikling finder Sted (omkr.
Middelalderens Beg.); af stor Bet. er navnlig deres
Indførelse af Positionssystemet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
