Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Materialprøveanstalter - Materialprøvemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsanstalter som Statsprøveanstalten (s. d.) i
Kbhvn, Statens Provningsanstalt i Sthlm,
medens Højskolernes M. kun bruges til
videnskabelige Undersøgelser og Undervisning. Der
findes ogsaa private M., der, ligesom Statens,
udfører alle begærede Undersøgelser mod
Betaling, og store Virksomheder har undertiden
M. udelukkende til eget Brug.
E. Su.
Materialprøvemaskiner bruges til at
undersøge de i Teknikken anvendte faste Stoffers
Styrke, Elasticitet, Sejghed, Haardhed,
Slidfasthed o. s. v.
Styrkeprøvemaskinerne danner den største
Gruppe. De skal som Regel kunne udvikle en
meget stor Kraft og maa samtidig være
forsynet med Apparater, der maaler denne Kraft
med en Nøjagtighed af 1—2 %. Det er i
Hovedsagen Maaden, hvorpaa Kraften maales, der
adskiller Maskinerne fra hverandre, medens
Kraftens Frembringelse enten sker ved et
hydraulisk drevet Stempel ell. en mekanisk drevet
Skrue. Kraften skal stige jævnt, uden Stød,
medmindre man netop vil prøve Stødkræfters
Virkning (se Slagforsøg). Der haves
Maskiner, der udelukkende er bestemt til enten
Træk-, Tryk- ell. Bøjningsforsøg og
udelukkende til et bestemt Materiale, f. Eks. Metaltraad
(se Traadprøvning) eller Mørtel (se
Mørtelstyrke), og saadanne
Specialmaskiner er naturligvis at foretrække, naar
samme Prøve skal udføres ofte, men her skal
navnlig omtales de saakaldte
Universalmaskiner, d. v. s. Trækprøvemaskiner, der mere ell.
mindre let kan ombygges til Tryk og Bøjning,
og hvis Bygning som Regel er meget kraftig,
hyppigt svarende til en Maksimalydelse af 50 t.
Den simpleste Maade at udføre et Trækforsøg
paa, er at ophænge Prøvestangen lodret og
belaste dens nedre Ende med Lodder, der da
samtidig frembringer og afvejer Kraften.
Denne Fremgangsmaade er meget paalidelig, men
besværlig, naar Prøvelegemerne ikke er meget
svage. Ved noget stærkere Legemer han man
lade Lodderne virke gennem et
Vægtstangsapparat, der forøger deres Virkning, og dette
bruges f. Eks. ved Trækforsøg med
Cementmørtel (se Mørtelstyrke), men ved de
fleste M. er Kraftens Frembringelse og
Maaling uafhængige af hinanden. Kraften
frembringes enten ved en hydraulisk Presse ell. en mek.
drevet Skrue, medens den maales ved et
Vægtstangsapparat ell. ved et Manometer. Rent
skematisk er en saadan Anordning vist i Fig. 1;
P betegner her Prøvestangen, der skal trækkes
over; dens nederste Ende er forbundet med
Stemplet i en hydraulisk Presse, den øverste
Ende med Vægtstangen AOB
(Omdrejningspunkt O), der holdes vandret ved Forøgelse af
Lasten paa Vægtskaalen, efterhaanden som
Trykket i Pressen vokser. Fra dette simple
Princip er der imidlertid mange Afvigelser i
de virkelig udførte Maskiner; Prøvestykket kan
anbringes i lodret ell. vandret Stilling,
hvorefter Maskinen kaldes staaende ell. liggende;
Kraftfrembringeren og Kraftmaaleren kan have
fat ved samme Ende af Prøvestykket begge to
(Fig. 3) ell. som i Fig. 1 ved hver sin Ende;
de Vægtstangssystemer, der maaler Kraften,
kan enten være indrettede som Bismere med
forskydeligt Lod (Fig. 2), som
Vinkelvægtstænger med løse Lodder (W i Fig. 3) ell. som
Pendulvægte.
De kraftigste M. findes bl. de hydrauliske,
saaledes har Prøveanstalten i Berlin en
Maskine, der kan trykke med 3000 t og trække
med 1500 t, og Bureau of Standards i
Washington har en 4530 t Presse (Tinius Olsen), den
stærkeste M., der eksisterer. Ved hydrauliske
M. kan Kraften maales ved et paa den
hydrauliske Cylinder anbragt Fjermanometer, men
dette maaler ogsaa Stempelfriktionen og er ikke
meget paalideligt og derfor lidet anvendt;
naar Fjermanometret erstattes med et aabent
Kvægsølvmanometer ell. et Pendulmanometer,
og Stemplet gøres friktionsløst, opnaas derimod
gode Resultater (Amsler). Navnlig ved de
hydrauliske, men ogsaa ved de mekaniske M.
bruges i stigende Grad Maaledaaser (s.
d.) som Kraftmaalere.
Af M. med Kraftskrue og Vægtstangsapparat
til Kraftmaaling kan nævnes: Gravenstaden,
Mohr & Federhaff (Fig. 2), Düsseldorfer
Maschinenbau Aktiengesellschaft, Tarnogrocky,
Schopper, Fairbanks, Avery, Riehle, Tinius
Olsen; de to sidste anvendes næsten overalt i
U. S. A., og ogsaa meget i Europa.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. Mohr & Federhaff’s Materialprøvemaskine. |
 |
| Fig. 3. Werder’s Materialprøvemaskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
