Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mathiesen, Aage Henrik - Mathiesen, Andreas - Mathiesen, Haagen - Mathiesen, Henrik - Mathiesen, Mathies Cornelius - Mathiesen, Sigurd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Bleking, og han har tegnet og beskrevet
mange danske middelalderlige Kirker; særlig
undersøgte han middelalderlige
Fæstningsværker. I Aarbøger for nord. Oldkyndighed og
Historie samt »Fra Arkiv og Museum« findes fl.
Afh. af ham. 1897 vandt han den Neuhausenske
Konkurs for Opgaven: »At fremstille
Kjøbenhavns 3. Raadhus før 1728«, hvilket Arbejde
Nationalmuseets Arkiv erhvervede. Med forsk.
Stipendier bl. a. fra Kunstakademiet og
Kultusministeriet har han foretaget en Rk.
Studierejser. M. har i Kbhvn opført mange private
Bygninger, og han har blandt andet
restaureret Kongegaarden i Korsør og
Herregaarden Steensgaard paa Fyn. Sammen med
Arkitekt Ulrik Plesner har han bygget de store
Ejendomme paa Vodroffslund og opført
Studenterforeningens Bygning i Aborreparken og
Kvindelig Læseforenings Bygning paa Hjørnet
af Antonigade og Gl. Mønt.
C. B-r.
Mathiesen, Andreas, norsk Blindelærer
(1839—97), studerede Teologi og tog
Embedseksamen 1866, men blev allerede flg. Aar
Roggen’s Efterfølger som Leder af det faa Aar før
oprettede private Blindeinstitut i Kria. Her
virkede han med stor Iver for Blindesagens
Fremme, ligesom han inden for den nordiske
Abnormskole, bl. a. paa Kongresserne, spillede en
betydelig Rolle. For sit Fags Skyld foretog han
fl. Udenlandsrejser. 1896 gik, under hans
Ledelse, Blindeinstituttet over til Staten. Jfr.
Blindeundervisning.
F. B.
Mathiesen, Haagen, norsk
Forretningsmand, f. i Kria 1759, d. i Kbhvn 12. Oktbr 1842,
blev Student 1776, cand. jur. 1780 og var
derefter i nogen Tid Assessor i
Generallandøkonomi- og Kommercekollegiet. 1787 oprettede
han sammen med Johan Gottlieb Wilde fra
Kbhvn en Klædefabrik paa Moss; men efter at
have sat næsten hele sin arvede Formue til
opgav han den og tog 1793 Borgerskab som
Grosserer i Kria. Ved Giftermaal knyttet til et
af de ældste og største Trælasthuse (M. L.
Monsen) slog han sig paa Tømmer- og
Skovhandel og drev ved Siden af Skibsrederi og
Krambodshandel. Han blev snart en rig Mand,
førte et stort og gæstfrit Hus i Kria og paa sit
Herresæde Linderud i Aker og spillede i det
hele en ikke lille Rolle. Han var som Ideolog
Tilhænger af den fr. Revolution og af den ny
Filosofi, saa i en Forening med Sverige
Muligheden for at indføre og opretholde en
konstitutionel Forfatning i Landet, og under
Begivenhederne 1814 lagde han disse Sympatier for
Dagen paa en Maade, som skaffede ham
Patrioternes Had og Foragt. Han lønnedes vel efter
Foreningen med et Par sv. Ordenstegn; men
Stemningen i Landet var ham dog lidet god,
og da Statholder Grev Mörner ganske hyldede
den mod ham raadende Opinion, fandt han det
raadeligst at sige Fædrelandet Farvel for stedse.
Da han efter et Par Aars Ophold i England og
Frankrig i Slutn. af 1826 slog sig ned i
Danmark, blev han her modtagen med aabne Arme.
Han fik som dansk Undersaat
Generalkrigskommissærs Karakter og erhvervede her betydelige
Ejendomme i og uden for Kbhvn, hvor han
boede til sin Død. Medens Samtiden var den
utvivlsomt dygtige, men vistnok temmelig
frastødende Mand lidet gunstig, har han i nyere
Tid faaet et skaansommere Omdømme; forsk.
Momenter tyder hen paa, at der før i fl.
Henseender er gjort ham Uret. (Litt.: H. K.
Steffens, »Linderud og Slægterne Mogensen og
M.« [Kria 1899]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Mathiesen, Henrik, norsk hist. Forf., f.
ved Trondhjem 9. Juli 1847, gennemgik
Trondhjems Realskole, men maatte p. Gr. a.
Øjensvaghed opgive at studere. En Tid var han ved
Handelen, men sluttede hermed for at
uddanne sig som Tegner og, fornemmelig, for at
studere Norges, særlig Trondhjems og dens
Domkirkes Historie. Af hans større Arbejder paa
dette Omraade kan nævnes: »Trondhjems ældre
Topografi« (»Hist. Tidsskr.«, 3. Rk., Bd 2), »Det
gl. Trondhjem. Byens Historie 997—1152« (1897),
»Trondhjem i Borgerkrigene. Byens Historie
1152—1263« (1902) samt »Trondhjems
Arbejderforening 1850—1900« (1900). En hel Del mindre
Bidrag af ham til Trøndelagens Historie er
spredt i Blade og Tidsskrifter. Ogsaa i
Tegninger har M. givet Bidrag til Norges, specielt
Trondhjems, Historie og Topografi
(Plancheværker, tilhørende Universitetsbiblioteket, Kria).
Olavsfestens Genindførelse skyldes i første Rk.
M.’s Initiativ.
(K. F.). Wt. K.
Mathiesen, Mathies Cornelius,
sønderjysk Redaktør, f. paa Rømø 1. Novbr 1853,
d. i Gl. Haderslev 17. Febr 1915. Hans Fader
var Lærer, og han selv gennemgik 1871—74
Seminariet i Tønder. Aaret efter sin Afgang herfra
blev han Lærer ved den danske Realskole i
Haderslev, men da denne var blevet lukket af
de preuss. Myndigheder 1881, ansattes han
(1882) som Medarbejder ved »Dannevirke« i
Haderslev, af hvilket Blad han siden (1891) blev
Udgiver og Redaktør. Denne Stilling beklædte
M. indtil Jan. 1900, da Bladets Ejer, J. H.
Bjørnshauge, besluttede at opgive den nationale
Kamp og søge Forlig med den preuss. Stat.
M., der ikke vilde følge med i den ny Kurs,
blev da afskediget. Hans Stilling ved
»Dannevirke« havde i mange Henseender været
vanskelig og trykkende; Bladet var under hans
Ledelse i stærk økonomisk Tilbagegang, især
fordi der inden for dets gl. Opland var opstaaet
to andre danske Dagblade, »Modersmaalet« i
Haderslev og »Hejmdal« i Aabenraa. Han
maatte omtr. alene bestride hele sit Blads Redaktion
og Administration, og dette ved Siden af den
preuss. Justits’ Forfølgelser sled stærkt paa
hans Kræfter. Han overgik efter Brudet med
Bjørnshauge til »Modersmaalet« som Redaktør
af dette Blad, med hvilket »Dannevirke« snart
efter den ny Kurs’ Sammenbrud forenedes. Men
allerede 1904 nødte hans svækkede Helbred ham
til at opgive Redaktørstillingen. Derefter havde
han sin Hovedvirksomhed som Sekretær ved
det 1902 oprettede »Jernfond«, der skulde yde
et materielt Rygstød for danske nationale
Foretagender i Nordslesvig, og i denne ny Stilling
gjorde han megen Gavn.
H. L. M.
Mathiesen, Sigurd, norsk Forf., f. i
Larvik 13. Juli 1871. Hans ejendommelige
Forfatterskab, som indlededes med Novellesamlingen
»Unge Sjæle« (1903), minder i Emnevalget om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
