Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matos Fragoso, Juan de - Matotshin-Strædet - Matpapir - Matrah - Matrand - Matrefossene - Matrem - Matriarkat - Matricaria - Matrice - Matrikel - Matrikul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Carbortero de Toledo, har altid været særlig anset;
El sábio en su retiro, betragtes som ualmindelig
heldig Bearbejdelse af Lope’s El villano en su
rincon; Riesgos y alivio de un manto, en
aandfuld Intrigekomedie. Derimod er La venganza
en el despeño en mislykket Bearbejdelse af
Lope’s El Principe despeñado; den kom
imidlertid til at ligge til Grund for et ital. Skuespil
af Carlo Gozzi: La punizione nel precipizio. 7
af M.’s Stykker er optrykte i Rivadeneyra’s
Biblioteca de autores españoles, 48. Bd.
E. G.
Matotshin-Strædet [’matåt∫kin-], Strædet
mellem den nordlige og sydlige Ø af den russ.
Dobbeltø Novaja Semlja i Ishavet N. f. Rusland.
Med en temmelig uregelmæssig Form strækker
det sig i en Længde af 88 km fra VNV. til ØSØ.
og forbinder det kariske Hav med
Barentshavet. Bredden er ved Enderne 10—12, paa
Midten 4—5 km. P. Gr. a. Dybden, der fl. St.
umiddelbart ved Kysten naar 150 m, er der faa
gode Ankerpladser; den vigtigste er ved Cap
Baranij (Dybde 21 m). Først i Midten af Juli
bliver M. isfrit. Med sine 1000—1300 m høje,
stejle Kystbjerge med snedækte Toppe, nøgne,
sorte Klipper og smaa Dale med Vandløb og
grønne Skraaninger afgiver M. om Sommeren
et pragtfuldt Skue.
M. V.
Matpapir, fotografisk Papir med mat
Overflade.
Matrah, Havnestad i Sultanatet Oman i det
sydøstlige Arabien, ligger V. f. Maskat og har
en Befolkning, der anslaas til c. 10000 Indb.
Handelen er større end Maskats; desuden drives
Skibsbyggeri og Væveri.
M. V.
Matrand, Gaard i Eidskogens Præstegæld,
Vinger og Odalens Fogderi, Hedemarkens Amt.
Her forefaldt 5. Aug. 1814 en Træfning mellem
en norsk Styrke under Oberstløjtnant S. A.
Krebs og en sv. Afdeling under Generalmajor
Gahn. Skønt overlegen i Styrke blev den sidste
slaaet med et Tab af 16 Officerer, 7
Underofficerer og 312 Mand døde, saarede og fangne;
Nordmændene havde 50 Mand døde, 4 Officerer
og 60 Mand Saarede og 1 Officer, 4
Underofficerer og 20 Mand savnede.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Matrefossene, flere Vandfald i Matreelven,
paa Grænsen mellem Hordaland og Sogn og
Fjordane Fylker, Elven falder ud i Masfjorden
i Nordhordland. Fossen har en samlet
Faldhøjde af 325 m. Ved kgl. Res. af 16. Septbr 1908
har Akts. Matrefaldene faaet Tilladelse til at
erhverve og regulere Haugsdals- og
Matreelvene. Efter de udarbejdede Planer forudsættes
udnyttet i Haugsdalselven 50840 elektr. H. K., i
Matreelven 36180, altsaa tilsammen 87020
elektriske H. K. Regulerings- og
Udbygningsarbejderne er endnu (1923) ikke udført i nogen
større Udstrækning.
M. H.
Matrem, d. s. s. M.-Okseøje (se
Chrysanthemum).
Matriarkat (Modermyndighed), modsat
Patriarkat (Fadermyndighed), det
ejendommelige Forhold hos fl. lavtstaaende
Folkeslag, at Husmyndigheden og Familiemagten
over Børnene tilkommer Moderen og Moderens
Familie, ikke derimod Faderen ell. Faderens
Familie, se Familie.
K. B.
Matricaria, se Kamille.
Matrice (af lat. mater, Moder), ganske i
Alm. en fordybet Form, til hvilken der passer
en ophøjet Genstand, ell. i hvilken en saadan
fremstilles ved Udstøbning, Presning e. l. I
Galvanoplastikken er M. den over Originalen
tagne Form af Metal, Gibs, Guttaperka o. s. v.
Ved Stereotypien er M. den Papirform, i
hvilken Stereotypen støbes. Særlig ofte bruges
Udtrykket M. om visse Værktøjer til
Formgivningsprocesser ved Metalbearbejdning, saaledes
er ved Presning og Stanzning M. det fordybede
af de to Stempler, mellem hvilke Pladen
bearbejdes, medens det andet Stempel kaldes
Patrice af pater, Fader. I noget ældre teknisk
Sprogbrug kaldes i visse Tilfælde M. for
»Nonne«, Patricen for »Munk«. Se tillige
Skriftstøbning og Stereotypi.
Carl J.
Matrikel, d. s. s. Matrikul.
Matrikul (af lat. matricula, Register),
Fortegnelse især af officielt Indhold; men navnlig
over et Lands Jordejendomme tillige med
Angivelse af den for hver af disse ved Skøn
ansatte indbyrdes Skattetakst; heraf atter
overhovedet: Skyldsætningsmaalestok for
Jordejendomme. En saadan M. fik England i det
væsentlige allerede i Domesdaybook og for øvrigt
er Institutionens Spire at søge dels i de
middelalderlige Jordebøger, dels i de af Fiscus førte
Registre over Afgifter til Staten (saaledes f.
Eks. allerede Karl den Store’s Breviarium
rerum fiscalium). Om den danske M., se
Hartkorn. Ligesom denne har den norske M.
udviklet sig paa Grundlag af Landgilden
(Landskylden). Idet de i Penge erlagte Skatter
rettede sig efter Landskyldens Størrelse, opstod
der Behov for en fælles Maalestok for
Skatbarheden af de i saa mange ulige Skyldspecies
ansatte Ejendomme. Ved Reskr. af 23. Jan. 1665
blev det derfor paabudt, at al Skyld skulde
reduceres til de 3 Species Korn (»Tunge«, d. e.
Vægt i Korn), Smør og Tørfisk, hvorhos det
indbyrdes Forhold mellem disse bestemtes
derhen, at 1 Skippund Tunge (= 1 1/2 Spand Korn)
skulde være = 1 1/2 Løb (= 4 1/2 Bismerpund)
Smør = 3 Voger (= 9 Bismerpund) Fisk. Den
kgl. Kommission, der overdroges Udførelsen af
denne Befaling, holdt sig den dog ikke helt
efterrettelig, idet foruden de 3 nævnte
Skyldspecies fl. a., især Huder og Skind, Talg og Salt
blev bibeholdte. Desuden led den hele Plan af
den væsentlige Mangel, at den ikke tog Sigte paa
at istandbringe nogen relativ Overensstemmelse
i Skyldforholdene mellem de forsk. Landsdele
indbyrdes. Ikke desto mindre forblev denne
senere saakaldte »gamle M.« gældende langt
ned i 19. Aarh. Der gjordes vel et Par Tilløb
til at indføre den danske Hartkornsmatrikul
ogsaa i Norge. Saaledes ved Frd. 22. Apr. 1682,
der i Anledning af Rostjenesteskattens
Indførelse satte 1 Skippund Tunge omtr. = 2 Tdr
Hartkorn, og dernæst ved Brev 7. Juli 1721 og
Instruks 4. Aug. 1722, der paabød
Udarbejdelsen af en ny M. for hele Landet, bygget paa
Hartkornsskyld. Det vidtstrakte Rige med de
meget ulige Vilkaar for Landbonæringerne
frembød imidlertid for store Vanskeligheder for
Datiden, naar det gjaldt at istandbringe en saa
ensartet M., og der kom intet ud af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
