Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matrikul - Matrikulsdirektoratet - Matrikulskontor - Matrikulskort - Matrikulsnummer - Matrikulskatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2372 i 1911 og 2982 i 1915. Højest staar
Skyldmarken i Buskerud Fylke (1920: 9466 Kr), lavest
i Sogn- og Fjordane Fylke (1920: 4891 Kr), under
Middeltallet i Opland (= Kristians Amt),
Hordaland, Møre, Sør- og Nord-Trøndelag,
Nordland og Troms Fylke. Men selv den laveste
Middelpris i 1920 (4891 Kr) er over 4 Gange
saa stor som den laveste 1899 (Nordland 1037
Kr). Efter Salgspriserne 1916—20 skulde de
norske Landejendommes samlede Værdi udgøre
c. 2909 Mill. Kr, medens den 1899 blev anslaaet
til henved 850 Mill. Kr. (Litt.: Fr. Brandt,
»Tingsretten efter den norske Lovgivning«, 10.
Afsn.; Aschehoug, »Norges nuv.
Statsforfatning«, 2. Udg., II, S. 243; »Statistisk Aarbog
for Norge«, 42. Aarg., S. 40—47). Om
Universitetets M., se Universitet.
(E. H.). Abs. T.
Matrikulsdirektoratet, der ved Lov om
Statens Tjenestemænd af 12. Septbr 1919
udvidedes fra et Kontor til et Direktorat med 3
Kontorer, er en Afdeling af
Landbrugsministeriet; det administrative Omraade for
»Direktoratet for Matrikulsvæsenet« omfatter
Matrikulering af Ejendomme saavel paa Landet som
i Købstæderne og Handelspladserne,
Udstykning, Magelæg og Sammenlægning vedrørende
fornævnte Ejendomme, Udskiftning, Afgang og
Tilgang af Hartkorn. Bevilling til
Navneforandring for Landejendomme, Matrikulens
Arkivsager (Kopier af Matrikulens Kort og Afskrifter
af dens Dokumenter), Optagelse af ny Kort
m. m. — Alle Udstykninger o. l., undtagen for
Staden Kbhvn, skal gennem en Landinspektør
indsendes til Landbrugsministeriet
(Matrikulsdirektoratet). For de sønderjyske Landsdele
gælder en særlig Ordning, idet der findes 5
lokale Amtslandinspektørkontorer i Aabenraa,
Haderslev, Sønderborg, Tønder og Toftlund;
gennem disse Kontorer skal Andragender om
Udstykning o. l. indsendes til
Landbrugsministeriet, men Fraskilleise af Byggegrunde o. l.
ordnes af Kontorerne, hvis Personale er
Statstjenestemænd.
K. Hendriksen.
Matrikulskontor, se
Matrikulsdirektoratet.
Matrikulskort er den Samling Kort, der
opbevares i Matrikulsarkivet (se
Matrikulsdirektoratet), og som danner det tekn.
Grundlag for Matrikulen af 1844; kun en ringe
Del af dem blev dog opmaalt ved denne
Lejlighed, medens største Delen blev tilvejebragt
ved at benytte de Kort (næsten alle i
Maalestok 1 : 4000), der i Slutn. af 18. Aarh. var
blevne udført i Anledning af de store
Udskiftninger, efter at Kortene dog først var blevne
underkastede en Prøvemaaling.
Da de saakaldte slesvigske Sogne
indlemmedes i Kongeriget, maaltes 1865 ny Kort herover
ogsaa i 1 : 4000. For Købstæderne, der ikke var
medtagne i Matrikulen af 1844 maaltes (efter
Lov af 11. Febr 1863) Kort i Maalestok 1 : 800,
og samme store Maalestok er som Regel ogsaa
blevet anvendt ved de siden 1870’erne udførte
Nymaalinger af tæt bebyggede Partier, i
Stations- og Landsbyer. Kortene, der næsten alle
omfatter et enkelt Ejerlav, bruges trods deres
store Alder den Dag i Dag, og de er til enhver
Tid ført fuldstændigt à jour m. H. t.
Udstykninger, Magelæg m. m., saaledes at Kopier af
dem, der rekvireres i Direktoratet for
Matrikulsvæsenet, altid viser den sidste Udvikling.
Vedligeholdelsen opretholdes gennem
Udstykningslovents Bestemmelser, der kræver, at
enhver Udstykning skal approberes af
Landbrugsministeriet; saaledes passerer alle
Udstykninger — selv om de i øvrigt ikke strider
mod Udstykningslovens Bestemmelser —
Matrikulsdirektoratet, hvorved alle dettes
Protokoller, Kort og andre Dokumenter bringes à jour,
inden Adkomstdokumenterne kan udfærdiges.
M. gælder ikke som Hjemmel i
Ejendomstrætter, men de har desuagtet og paa Trods
af deres Alder faaet en meget stor praktisk
Bet., saaledes kræver hyppigst Kredit- og
Hypotekforeninger Kopier af M. indsendt med.
Ansøgning om Laan; i stadig stigende Grad
benyttes M. over hele Ejerlav ogsaa af
Kommuner o. a. offentlige og private Institutioner,
hvor de gør stor Nytte som paalidelige
Oversigtskort og til Brug ved større tekn.
Planlægninger; det er ogsaa med Rette, at man mere
og mere bruger dem til saadanne Formaal,
thi selv om de p. Gr. a. deres Alder
selvfølgelig ikke besidder den Nøjagtighed, som Kort
fremstillede efter moderne
Opmaalingsprincipper, er de dog navnlig p. Gr. a. deres aldrig
afbrudte Vedligeholdelse et praktisk godt og
meget anvendeligt Kortmateriale.
Efter Genforeningen fik Danmark udleveret
hele det preuss. Katastervæsens Protokol- og
Kortmateriale vedrørende de sønderjyske
Landsdele; disse Kort er maalte i Beg. af
1870’erne og er væsentligst i Maalestok 1 : 2000, for
Byer og Købstæder dog ogsaa i 1 : 1000, for
1 : 500, og de er gennemgaaende bedre end de
ældre kongerigske Kort, ligesom de ved deres
Fremstilling tilvejebragte Maalresultater er
bevaret, saa at man i de sønderjyske Landsdele
i højere Grad end i Kongeriget kan støtte sig
til Originalmaalene. Kopier ell. Rids af disse
Kort rekvireres gennem
Amtslandinspektørkontorerne i Aabenraa, Sønderborg, Haderslev,
Toftlund og Tønder.
K. Hendriksen.
Matrikulsnummer. Ved Matrikuleringen fik
hver Ejendom. (Gaard, Hus, jordløst Hus o. l.)
sit eget M., der saaledes godt kan omfatte fl.
adskilte Lodder; ved senere Udstykninger faar
Restejendommen tilføjet Litra a og Parcellerne
Litra b, c, d o. s. v.; hvis senere f. Eks. 12e
udstykkes, beholder Resitejendommen sit
Nummer, medens den ell. de ny Parceller faar det
næstfølgende Litra i Alfabetet, efter det sidst
benyttede, altsaa f. Eks. 12 q, 12 r o. s. v.
I de sønderjyske Landsdele benyttes
Udtrykket M. ikke; her betegner »Artikelnummer«
nærmest en Ejendom, og »Parcelnummer«
nærmest en Lod.
K. Hendriksen.
Matrikulskatten. 1692 blev forsk. danske
Skatter paa Hartkornet forenet til een Skat.
Denne benævnedes senere M. ell.
Landkontributionen (undertiden ogsaa
Kvartalskatten, fordi den opkrævedes i 4 aarlige
Terminer). Den indbragte omtr. 600000 Rd. C.
Denne Skat blev senere sammen med andre
lignende Skatter sammenfattede i den
saakaldte Landskat, der indførtes 1818.
C. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
