Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matzen, Henning - Matzen, Matz - Ma-u - Mau, August - Mau, Jens Christian Edvard Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
internationale Privatretskonferencer i Haag,
1899 Medlem af den permanente Voldgiftsret
smst.; ved Domstolens første Sammentræden
1902 angaaende en Tvistighed mellem
Nordamerika og Meksiko om Retten til Udbyttet af
en kirkelig Fond præsiderede M. til megen
Ære saavel for ham selv som for Danmark;
1909 Opmand i den sv.-norske
Rengræsningssag, 1909 T. H. Aschehoug’s Efterfølger som
Medlem af Académie des sciences morales et
politiques. Af M.’s folkeretlige Skr, »Tale i
Anledning af Kongens Fødselsdag« (1893),
»Forelæsninger over den positive Folkeret« (1900),
»Til Norges folkeretlige Stilling« (»Tidsskr. f.
Retsvidenskab«, IV [1901], S. 65 o. ff.),
Foredraget »Folkeretten« (»Vor Fremtid«, II [1909],
S. 273 o. ff.), er navnlig hans Indlæg i det
nordslesvigske Optantspørgsmaal af stort Værd,
saaledes hans Bidrag til Franz von Jessen’s
»Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals
Historie« (1901, fr. Udg. 1906), Bøgerne »Die
nordschleswigsche Optantenfrage« (1904), »Das
Indigenatrecht im Wiener Frieden.
Widerlegung der Schrift des Herrn
Oberlandesgerichtsrats Dr. Otto Brandt in Kiel« (1906),
forsk. Afh. i »Sønderjydske Aarbøger« og
andensteds. Ogsaa i legislativ Syssel tog M.
virksom Del, saaledes i Forhandlingerne om
Vekselloven af 7. Maj 1880, Medlem af
Sølovkommissionen af 1883, i hvilken Egenskab han
forfattede Udkast til Skibsregistreringsloven af
1. Apr. 1892, ligesom han tidligere som
Forhandlingsemne ved det 4. nordiske Juristmøde
i Kbhvn havde fremlagt Afh. »Om
Søpanterettigheder« (1881); Medlem af den dansk-isl.
Kommission af 1907. 1879 havde M. faaet Sæde
i Landstinget, hvor han som Estrup’s tro Mand
hurtig svang sig op til Fører og baade saglig
og politisk udøvede en meget betydelig
Indflydelse. En mægtig og uopslidelig Energi
nedlagde M. i Arbejdet for en systematisk
Organisation af Højrepartiet, ved Udformningen af
Partiets Program, Stiftelsen af Foreninger,
Blade o. s. v.; lige saa forhadt hans Navn
som Provisoriernes Fader var i Venstre, lige
saa populær var han i Højre, hvis mest
veltalende, slagfærdige og aldrig trættede
Folketaler han var. Han var konservativ af
Temperament og Forudsætninger; hans stærke
Fremhæven af Kongemagtens Rolle er sikkert
ikke uden Forbindelse med gammel sønderjydsk
Folkeopfattelse. Efter det politiske Forlig 1894
traadte M. mere i Baggrunden — 1894—1902
Landstingets Formand —, men sine politiske
Ideer og Overbevisning blev han tro til det
sidste. Medlem 1910 af Rigsretten i Sagen mod
J. C. Christensen og Sigurd Berg. Den
politiske Kamptid undlod ikke at præge
Modstandernes Bedømmelse af M.’s Karakter og
Bet. Hans — og hans Forældres — danske
Sindelag blev saaledes paa den uretfærdigste
Maade offentlig draget i Tvivl og sat under
Debat; lige saa usandfærdig og grundløs var den
gængse Paastand om, at han til Fordel for sin
Agitation og hele politiske Virke forsømte sin
Universitetsgerning; den f. Eks. af Erik
Henrichsen i »Mændene fra Forfatningskampen«
givne Karakteristik af M. maa for væsentlige
Punkters Vedk. benyttes med stor Varsomhed.
Af alle sine Fakultetskolleger uden Hensyn til
politisk Trosbekendelse var M. højt skattet som
den uegennyttige, uselviske og umisundelige,
levende og entusiastiske Personlighed, han
var.
Fz. D.
Matzen, Matz, dansk Skolemand, foreg.’s
Broder, f. 31. Maj 1830 i Sønderjylland, d. 4.
Decbr 1907. Han blev 1848 dimitteret fra
Skaarup Seminarium, hvorefter han virkede i
Angel, først som Huslærer og derefter som
Landsbylærer til 1859, da han gik til Kbhvn og blev
ansat ved det offentlige Skolevæsen, hvor han
siden virkede med en kort Afbrydelse fra
1. Januar—1. August 1864, da han var vendt
tilbage til Sønderjylland, men p. Gr. a. sit
danske Sindelag blev afskediget af den preuss.
Regering. Efter sin Afskedigelse blev M. ansat som
Inspektør ved de kbhvn’ske Skoler og virkede
i denne Stilling til 1897. M., der var Medlem af
den store Reformkommission, som udarbejdede
Bestemmelserne af 29. Maj og 9. Aug. 1876 ang.
Kbhvn’s Skolevæsen, har været en flittig
Skolebogsforfatter (Læsebøger og Regnebøger,
Stiløvelser og Grammatikker); endvidere har han
udg. Hjælpemidler ved Religionsundervisningen
og »Om Almueskolernes Organisation og
Virksomhed i en Del større tyske Byer« (1875),
hvori han har nedlagt sine Iagttagelser paa
en med offentlig Understøttelse foretagen
Udenlandsrejse.
(Fr. Th.). H. A. S.
Ma-u (Me-u), Markmaal i Kina à 4 Kió
(Kioh) ell. 10 Fen à 10 Li, omtr. 6 3/4 Ar. I
Anam Længdemaal à 150 Thuok = 72,75 m.
Th. O.
Mau [ma^u], August, tysk Arkæolog, f. 1840, d.
1909 i Rom, hvor han havde tilbragt største
Delen af et virksomt Liv, fra 1873 i det tyske
arkæologiske Instituts Tjeneste. M. var
Specialforskeren for Pompeji og dets ypperlige
Kender. Han bragte hist. Metode i Studiet navnlig
af Maleri og Dekorationskunst, og blev for
talrige Videnskabsmænd den ypperlige Vejleder
og Lærer i Pompeji selv. Talrige Undersøgelser
fremkom, især i Giornale degli scavi di Pompeji
og »Römische Mitteilungen«. Hans mere
populært anlagte Fremstilling: »Pompeji in Leben
u. Kunst« (1900, tidligere eng. Udg.) har faaet
stor Udbredelse. Han har udarbejdet 3 Bd af
Specialkatalogen over Instituttets Bibliotek.
H. A. K.
Mau, Jens Christian Edvard
Theodor, dansk Præst og Forf., f. i Odense 10.
Oktbr 1808, d. i Kbhvn 4. Aug. 1885. Som ung
teol. Kandidat fik han Lejlighed til at lære de
gudelige Forsamlinger at kende, og de fik stor
Indflydelse paa ham. 1834 blev han Sognepræst
for Haarslev og Tingjellinge, og derfra
forflyttedes han 1850 til Skjellerup-Ellinge paa Fyn.
1846 foretog han en Rejse til Norge for at lære
de kirkelige Forhold at kende, og senere var
han ivrig Deltager i fl. nordiske Kirkemøder.
1852—53 var han Landstingsmand for Odense
og Svendborg Amter. 1863 forflyttedes han til
Farum og Værløse, men tog 1880 sin Afsked.
M. har udfoldet en stor Forfattervirksomhed.
1844—54 redigerede han »Kristelig Samler« og
1855—67 »Ny kristelig Samler«, og i begge
Blade har han selv skrevet meget. Bl. hans øvrige
Arbejder maa nævnes »Evangelisk-kristelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
