Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maurikios - Mauriner - Mauritania - Mauritia - Mauritius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maurikios, byzantinsk Kejser (582—602),
udmærkede sig ved heldige Kampe mod
Perserne. Besiddelserne i
Italien søgte han at
sikre ved Indretningen
af Eksarkatet, og ogsaa
i Nordafrika blev
Styrelsen organiseret.
Derimod blev selve de gr.
Lande haardt truet ved
Indfald af Slaver og
Avarer. Det lykkedes
vel til sidst M. at
trænge dem tilbage, men
han blev kort efter
dræbt ved en Opstand
af Soldaterne, som var
misfornøjede med hans Strenghed og
Karrighed. Opstandens Leder Fokas blev
hans Efterfølger paa Kejsertronen. —
Under M.’s Navn er der overleveret et Skr.
af krigsvidenskabeligt Indhold (udg. af
Scheffer i hans Udgave af Arrian [Upsala
1664]); dog er det ikke troligt, af dets
Forf. er den samme som Kejseren.
H. H. R.
Mauriner (Congregatio S. Mauri)
kaldes de fr. Munke, der hører til den
Kongregation af Benediktinerordenen, som blev
stiftet 1618 og stadfæstet af Paven 1621,
og som har Navn efter Benedikt’s
Discipel, Maurus. M. har en enestaaende
Fortjeneste af den hist. Granskning, de har
saa lysende Navne som Mabillon,
Montfaucon, Martène, Durand, d’Achery. De har
grundlagt de hist. Hjælpevidenskaber
Diplomatik og Kronologi, og de har udg.
fortræffelige Udgaver af Kirkefædrene og af
Du Canges Glossarium. Jansenismen havde
et Fristed i M.’s Klostre. I 18. Aarh. blev
Voltaire læst mere i M.’s Klostre end
Bibelen, hedder det, og Verdslighed og
Rationalisme holdt sit Indtog, Deres store
Rigdomme tænkte Staten at forny sin Kasse
med, allerede førend man under
Revolutionen ophævede dem tillige med alle
andre Klostre i Frankrig. En Del af M. fik
Stillinger som Bibliotekarer og Arkivarer,
deres Klostre blev Kaserner og deres
Kirker Magasiner, og deres paabegyndte
videnskabelige Arbejde lagdes øde. Mange
af M. aflagde Ed paa Konstitutionen, men
en Del holdt Stand og maatte lade Livet. —
En Slags Genoplivelse af M. betegner den
af Dom Guéranger i Solesme 1837
oprettede Benediktinerkongregation. (Litt.: G.
C. Alston, »Entstehen und Geist der
M.« [»Studium und Mitteilungen ans dem
Benediktiner- und Cistercienserorden«:, 28.
Bd]).
L. M.
Mauritania (Mauretanien) hed i
Oldtiden en Landstrækning i Nordafrika
omtr. svarende til det nuv. Marokko. Det
begrænsedes af Middelhavet,
Atlanterhavet, Ørkenen og Atlas-Bjergene samt mod
Ø. af Floden Muluccha (nu Muluja), som
skilte det fra Numidien. Befolkningen,
Maurer, som deltes i forsk. Stammer, var
af haardfør Natur og for en stor Del
Nomader; dog fandtes der ogsaa nogle mindre
Byer i Landet. M. beherskedes af Konger, af
hvilke Bocchus ved den
jugurthinske Krig
opnaaede en meget
betydelig Landudvidelse,
idet hele det vestlige
Numidien forenedes
med M. (104 f. Kr.);
snart opløstes dog hele
det saaledes udvidede
M. i en østlig og en
vestlig Del, hver under
sin Konge. Begge Riger
fik af Cæsar yderligere
Udvidelser p. Gr. a.
deres Understøttelse
under Borgerkrigen (46); i
Virkeligheden var de dog i høj Grad afhængige
af Romerne, som endog tillod sig at
anlægge talrige Militærkolonier i
Landet. Først under Caligula og Claudius
blev M. formelt inddraget under det rom.
Rige, idet der oprettedes to Provinser, M.
Tingitana med Hovedstaden Tingis (nu
Tanger), svarende til det opr. M., og
M. Cæsariensis med Hoved staden
Cæsarea (opr. Iol, nu Scherschel) imod
Ø.
H. H. R.
Mauritia L. fil.
(Mauritiuspalme), Slægt af Palmerne (Panserfrugtedes
Gruppe), store ell. middelstore Træer med
søjleformet Stamme og en stor Krone af
viftedannede Blade. Ham- og Hunblomster
sidder paa særlige Grene. Frugten er et
pansret Bær af Størrelse som Valnødder
ell. Hønseæg. 9 Arter i Sydamerikas
tropiske Egne. M. flexuosa L. fil. (Miriti,
Morriche) er en meget anselig Palme,
fra 25—45 m høj. Den findes paa
Trinidad, i Guyana, Venezuela og Brasilien og
vokser selskabelig, særlig paa
Strækninger, der aarlig oversvømmes. For
Indbyggerne er den meget nyttig: Stammens Ved
og Marv (Sago), dens Blade m. m.
benyttes i udstrakt Maalestok. Der faas
Palmevin af den, og Frugterne spises. M.
vinifera Mart. (Buriti, se Fig.) bliver af
lgn. Højde og er paa samme Maade nyttig
som foreg. Art. Den vokser i Brasilien. Af
Bærrenes Kød tilberedes en velsmagende
Drik (Sajette) og en Art Syltetøj; af
Stammen tappes Vin. Begge Arter findes
undertiden dyrkede i Palmehuse.
A. M.
 |
| Mauritia vinifera. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
