Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maya (Maja)-Hieroglyffer - Mayapan - Maya(Maja)-Sprog - Maybole - Mayen - Mayenne - Mayenne (Dept) - Mayenne (Arrondissementshovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at det ikke er let at se, hvad de forestiller. De
sammenhørende Billeder er omgivne med en
Ellipse. Den første kat. Biskop i Yucatan, Diego
de Landa, følte en levende Interesse for
Landets gl. Skrift og søgte Oplysninger derom,
men hvad han meddeler (hans Optegnelser er
udgivne af Abbed Brasseur de Bourbourg),
hjælper ikke synderligt til at tyde de
Indskrifter og Tekster, udtrykte med M.-H., der
efterhaanden er fremdragne. Det er som Følge heraf
ikke lykkedes at tolke ret meget af
M.-H.-Skriften. Det første Forsøg paa at tyde M.-H.
skyldes L. de Rosny Essai sur le déchiffrement de
l’écriture Maya (Paris 1870) og Cyrus Thomas
(1882), Förstemann, »Entzifferung der Maya«
(1894), Seler i Berlin, H. de Charencey o. a.
har ligeledes arbejdet paa at tolke dem. Med
Sikkerhed kender man kun Tegnene for hver
af Maanedens 20 Dage og for hver af Aarets
18 Maaneder, Tegn for Verdenshjørner,
Taltegn o. l. Disse Tegns Bet. kendes, men ikke
deres Udtale. Princippet i Skr. er væsentlig
forsk. fra den ægypt. Hieroglyfskrift. For øvrigt
mangler ikke Forsøg paa at tyde Monumenter
og Optegnelser i M.-H. Særlig virksom har
Brasseur de Bourbourg været, men hans
Resultater maa modtages med stor Varsomhed. For
nylig har A. Eichhorn i Berlin studeret den
arkitektoniske og kunstneriske Komposition i
Bygningslevningerne fra M. og tillige søgt at
tolke et af Mindesmærkerne: »Ein Hymnus auf
das Venusgestirn in Na-ual Bildschrift« [Berlin
1901); samme, »Naual oder die hohe
Wissenschaft bei den Maya-Völkern« (Berlin 1896).
V. S.
Mayapan [-’pan?], Ruinby i Mexiko, Stat
Yucatan, ligger 35 km S. f. Merida ved
Landsbyen Telchaquillo. Bl. Ruindyngerne hæver sig
een ret velbevaret Pyramide med en Højde paa
18 m og en 30 m lang Grundlinie. Iflg. Herrera
blev M., der var Maya-Rigets Hovedstad,
ødelagt 1420, omtr. 80 Aar før Spaniernes
Ankomst og 270 Aar efter dens Anlæggelse.
N. H. J.
Maya(Maja)-Sprog kaldes de
Indianersprog, som tales af Maya-Folkene i
Mellemamerika. Der kendes fl. Mundarter, saaledes
Karibeh i Yucatan (Jukatan) og Tabasco,
Lacandon og Peten i Guatemala, Chaniabal i
Chiapas, Quiché o. a. Huasteca-Sproget N. f. Vera
Cruz er ogsaa et M. Sprogene har bl. a. et
ejendommeligt Konjugationssystem (se Ed.
Seler, »Das Konjugationssystem der Maya
Völker« [Leipzig 1887]). Nogle M. er grundig
undersøgte af Otto Stoll (se hans »Die Sprache
der Ixil-Indianer« [Leipzig 1887], »Die
Mayasprachen der Pokomgruppe« [Wien 1885—96];
smlg. hans »Zur Ethnographie der Republik
Guatemala« [Zürich 1884]). M. var i
Middelalderen Skriftsprog og udtrykkes ved en
ejendommelig Skrift, som man kalder
Maya-Hieroglyfferne. Man har ogsaa Skr i M., optegnede
snart efter Spaniernes Ankomst; de skyldes
mest Indfødte, der gik over til Kristendommen.
Saaledes bl. a. en Krønike om Begivenheder
foregaaede i Aarene 1511—18 i en Egn af
Yucatan, 24 km fra Mérida, forfattet af et Medlem
af den i Egnen fordum herskende Fam.,
Nakuh-Pech, i Daaben kaldet Pablo Pech. Den er
udgiven og tolket af H. de Charencey i hans
Chrestomathie Maya (Paris 1891). Det
bekendteste Værk, der er affattet i det gl. M., er
Popol Vuh. (Litt.: H. de Charencey,
Mélanges de Philologie et de Paléographie
Américaine [Paris 1894]).
V. S.
Maybole [’meibou£], By i Midtskotland, i
Ayrshire, har et gl Slot, et Raadhus og Rester
af en Kirke fra 14. Aarh.; Skomageri og
Agerdyrkningsredskaber. 6000 Indb.
N. H. J.
Mayen [’majən], By i preuss. Rhin-Provins
i Regeringsdistriktet Koblenz, 27 km VNV. f.
Koblenz ved Rhinens Biflod Nette, (1919) 13010
Indb. M. har en tidligere kurfyrstelig Borg samt
Fabrikation af Klæde, Uld, Læder og Møllesten;
tillige findes Basalt- og Skiferbrud. Ved Reifer
Mølle findes den sydlige Ende af det
derværende Lavaomraade.
N. H. J.
Mayenne [ma’jæn], Romernes Meduana,
Flod i det nordvestlige Frankrig, udspringer
paa Normandiets skovrige Højder (417 m) i
Dept Orne. Paa sit 185 km lange sydlige Løb
gennemløber den Dept M. i et bredt, lidet
nedskaaret Dalføre, er sejlbar neden for Byen M.
og forener sig med Sarthe oven for Angers til
Floden Maine, der falder ud i højre Bred af
Loire.
N. H. J.
Mayenne [ma’jæn], Dept i det nordvestlige
Frankrig, ligger N. f. Loire og gennemstrømmes
af Smaafloderne M., Sarthe og Vilaine. Dept
udgør 5212 km2 og er et bakket, bølgeformigt
Land, der hæver sig mod N., hvor Mont
Souprat naar 417 m. Som det tilgrænsende
Bretagne bestaar det af Granit, Skifer og
Sandsten. Jordbunden er for det meste frugtbar,
hvad der i særlig Grad gælder om de brede,
lidet nedskaarne Floddale. 70 % er dyrket
Jord, Resten Enge, Skove, Hede og Vinbjerge.
Indbyggerantallet gaar stærkt tilbage; 1911
havde M. 297732 Indb. (61 pr km2), men dette
Tal var 1921 sunket til 262447 (50 pr km2). Indb.
beskæftiger sig især med Agerbrug (Hvede og
Byg, Kartofler), Frugtdyrkning og Kvægavl.
Indbringende Bierhverv er Opdrætning af Høns,
Biavl og Tilvirkning af Cider. Som
Næringskilder kommer Bjergværksdrift og Industri i
anden Rk. Der brydes en Del Jern og Stenkul
foruden en Del Bygningssten og Skifere. Den
betydeligste Industrigren er Bomuldsspinding
og -vævning. Desuden findes en Del
Jernstøberier og Garverier. Dept deles i de 3
Arrondissementer: Château-Gontier, Laval og M. med 27
Kantoner og 276 Kommuner. Dept udgør
Bispedømmet Laval under Ærkestiftet Tours og
hører til 4. Hærkorps. Hovedstaden er Laval.
N. H. J.
Mayenne [ma’jæn],
Arrondissementshovedstad i fr. Dept M., ligger ved Floden M. og er et
Knudepunkt paa Vestbanen. Af fremtrædende
Bygninger findes kun Kirken, der er opført i
12. Aarh., og et gl. Slot, der nu er indrettet til
Fængsel. Byen har en Landbrugsskole, et
Seminarium og en Sindssygeanstalt og er Sædet
for en Handelsdomstol. Bomuldsspinderierne og
Væverierne i Byen og Omegn beskæftiger 8000
Arbejdere. Der fabrikeres fortrinsvis kulørte
Lommetørklæder. Byen, der (1910) talte 9960
Indb., har desuden livlig Handel med Kvæg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
