Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mazagran - Mazamet - Mazapil - Mazarin, Jules - Mazarinades - Mazas - Mazatenango - Mazatlán
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stort andet end sort Kaffe til at holde
Kræfterne oppe med.
R. H.
Mazamet [maza’mæ], By i fr. Dept Tarn,
ligger omtr. midtvejs mellem Toulouse og Cette
ved Arnette ved Foden af Montagne Noir. M.
har betydelige Uldspinderier og Væverier
foruden talrige Garverier. 14000 Indb.
N. H. J.
Mazapil [masa’pil], By i det mellemste
Meksiko, Stat Zacatecas, 2500 m o. H. i en
vandløs Egn, med Guld-, Sølv- og
Kobbergruber. 3000 Indb.
N. H. J.
Mazarin [maza’ræ], Jules, fr. Statsmand,
f. i Piscina i Italien 14. Juli 1602, d. i Paris
9. Marts 1661. Hans Fader var en Sicilianer,
knyttet til den rige ital. Slægt Colonna. Han
lod Sønnen
studere først
hos Jesuitterne
i Rom, siden
ved sp.
Universiteter; M.
delte sin Tid
mellem
Studierne og
Hasardspil, og da
han havde
endt det jur.
Studium,
foretrak han at
blive Soldat.
Under
Valtelin-Krigen
førte han en lille
Hærafdeling
for Paven;
han fik her
Lejlighed til at vise saa megen diplomatisk
Evne, at han knyttedes til det pavelige
Diplomati fra 1630, og i de flg. Aar viste han under
vanskelige Forhandlinger den største
Dygtighed. 1632 gik han over i Gejstligheden, og 1634
blev han pavelig Udsending i Frankrig. Han
vandt her Richelieu’s Opmærksomhed, og 1640
bevægede denne ham til at gaa i fr. Tjeneste
og skaffede ham Kardinaltitel. Hans
diplomatiske Uddannelse fuldførtes nu under denne
store Læremester, og ved Richelieu’s Død 1642
blev M. hans Efterfølger som ledende
Minister. Han benyttede den Tid, Ludvig XIII
endnu levede, til at sætte sig i Forbindelse med
Anna af Østerrig og satte efter Kongens Død
igennem, at hun blev Regentinde med udstrakt
Myndighed. Dronning Anna blev inden længe
hans Elskerinde, og hans Magt over hende blev
for bestandig urokket. I de flg. Aar førte M.
Trediveaarskrigen videre med Held, og 1648
kunde han slutte den med store diplomatiske
Triumfer. Derimod blev hans Stilling indadtil
bestandig værre. Den smidige Diplomat var i
Finanssager ukyndig og ligegyldig, og medens
Statens Pengeforhold blev stedse uheldigere,
samlede han sig selv paa lidet redelig Vis en
stor Formue. Desuden var der i de højere
Klasser af Befolkningen en dyb Uvilje mod
enhver Art Yndlingestyre, her endda skærpet
ved, at det var en fremmed, en Italiener, der
udøvede det. M.’s beregnende
Imødekommenhed kunde ikke faa Bugt hermed. Adelen og
den højere Embedsstand vendte sig mod ham,
og de fik let Støtte hos den parisiske Almue,
hvis Harme var stor mod den fremmede
Pengeøder. 1648 søgte M. at standse denne
Bevægelse, men han opnaaede blot at bringe den til
Udbrud; de flg. Aars Frondebevægelse (se
Fronden) truede alvorlig M.’s Magt. Fl.
Gange maatte han flygte fra Landet, men
urokkelig udholdende og sikker paa
Dronningens Støtte fik han dog til sidst Bugt med de
indbyrdes stærkt uenige Modstandere. Febr
1653 kom han tilbage, og han var fra nu af
ubestridt Leder af Frankrigs Politik. Over for
de besejrede Modstandere viste han stor
Mildhed, og der kom fra nu af Ro. Parlamentet
maatte betale sin Deltagelse i Bevægelsen med
betydelige Indskrænkninger i dets Magt. I
Mellemtiden var Krigen fortsat med Spanien,
trods al Uroen i Frankrig vedblivende med
Held. 1659 sluttede den med Pyrenæer-Freden,
en ny Triumf for M.’s diplomatiske
Overlegenhed. I de flg. Aar stod han som Leder af hele
Europas Politik. Under Frankrigs Beskyttelse
vendte Karl II tilbage til England, og det var
ved dets Indflydelse, Sverige slap heldig ud af
Kampen med Danmark, Brandenburg, Polen og
Rusland. Den indre Styrelse vedblev derimod
at være tarvelig, Finansstyrelsen elendig. Selv
vandt han stedse større Rigdomme; det regnes,
at han efterlod 50 Mill. Frc., svarende til c.
200—300 Mill. efter Nutidsværdi. Han brugte
delvis sine Rigdomme til store Fester og til at
samle saavel Kunstværker som Bøger. I Paris
lod han bygge et imponerende Palads, der
siden er blevet det store Nationalbiblioteks
Bygning. Sin Arv efterlod han sin Familie, som
han i det hele i høj Grad havde begunstiget.
(Litt.: Lettres [udg. fra 1872]; Cousin, La
Jeunesse de M. [Paris 1865]; Chéruel, Hist.
de France pendant la minorité de Louis XIV
[4 Bd, 1879—80] og Histoire de France sous le
Ministère de M. [3 Bd, 1883]; de Cosnac, M.
et Colbert [1892]; Hassall, M. [Lond. 1903]).
P. M.
 |
| J. Mazarin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
