Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meddelagtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt forfægtet i Danmark) opstiller en
Modsætning mellem Gerningsmændene ɔ:
de, som umiddelbart udfører Forbrydelsen, og
de egl. Meddelagtige ɔ: de, som
realiserer Forbrydelsen indirekte med
Gerningsmanden som Redskab. Den første straffes som
Forbrydelsens Aarsag, den sidste, fordi han uden
selv at være Aarsag virker for en andens
Forbrydelse. Praktisk Bet. faar denne Teori dels
ved Besvarelsen af forsk. Detailspørgsmaal (f.
Eks. at en Søn, der anstifter en Trediemand
til Drab af Faderen, kun straffes for
Anstiftelse til alm. Manddrab, da Gerningsmanden
ikke selv begaar Fadermord), dels ved, at den
altid kræver udtrykkelig Hjemmel i Loven for
den egl. Meddelagtiges Strafbarhed. Den
subjektive Teori sondrer derimod inden for
M. mellem Hovedmænd og Bipersoner, efter
som den Handlende selvstændig vil
Forbrydelsen ell. lader dens Iværksættelse bero paa de
andre Deltagere. Teorien udformes derpaa —
i øvrigt paa meget forsk. Maade — ved at
opstille forsk. Kategorier af Meddelagtige,
henhørende dels til den ene, dels til den anden
Hovedgruppe. I Virkeligheden er alle de
saakaldte Meddelagtighedsteorier mere ell. mindre
bevidste Udtryk for den Erkendelse, at der
inden for de ved et Forbryderdramas
Udførelse medspillendes Kreds kan være Grund til at
give nogle af Deltagerne en mildere Straf,
fordi de viser en mindre forbrydersk Energi end
de øvrige, og Teoriernes indbyrdes Afvigelser
beror paa den forsk. Maade, hvorpaa man
søger at bestemme, hvem Strafnedsættelsen bør
komme til gode. I saa Henseende kan dog
næppe nogen alm. Regel fastholdes; Domstolenes
Skøn i det enkelte Tilfælde maa være det
afgørende, og kun den Vejledning kan gives, at
en mildere Straf navnlig bør ramme dels den,
som faktisk har ydet en ringere Medvirken
til Forbrydelsen, dels den, som, om end hans
Bistand som f. Eks. Gerningsmandens har
været væsentlig, dog p. Gr. a. et
Afhængighedsforhold, under Indflydelse af Trusler e. l. kun
har været et Redskab for andre og stærkere
Villier. D. Strl. Kap 5 hylder nærmest den
subjektive Teori og tynges som Følge heraf med
en Mængde subtile og strafferetlig set ret
værdiløse Sondringer. Hovedsondringen er mellem
fysisk og psykisk M. Fysisk M. ɔ: ved
Raad ell. Daad at yde Gerningsmanden Bistand
til Forbrydelsen, deles atter i foregaaende,
samtidig og efterfølgende M. Straffen for den, som
før Udførelsen yder Gerningsmanden Bistand,
kan gaa ned til 1/3 af den ringeste for
Forbrydelsen foreskrevne Straf (§ 48); samtidig M.
medfører fuld Straf ell. ikke under Halvdelen
og ikke over 3/4 af den højeste for
Forbrydelsen foreskrevne Straf, efter som en mere eller
mindre væsentlig Bistand er ydet
Gerningsmanden (§ 47); efterfølgende M. (§ 55) bestaar
i, efter Forbrydelsens fuldstændige
Iværksættelse at gøre sig medskyldig i denne ved uden
noget derom forud udtrykkelig ell. stiltiende
givet Tilsagn at foretage Handlinger, der gaar
ud paa at sikre Gerningsmanden den ulovlig
erhvervede Fordel, selv at deltage i denne ell.
paa anden Maade fortsætte den ved
Forbrydelsen tilvejebragte retsstridige Tilstand, og
medfører Straf fra 1/2—1/4 af den for Forbrydelsen
foreskrevne Straf; dog er Børn under 15 Aar
ubetinget fritagne for Straf for efterfølgende M.
Som selvstændig Forbrydelse behandler
Straffeloven det hyppigst forek. Tilfælde af
efterfølgende M., nemlig Hæleri, hvis Straf saaledes
bliver den samme uanset Tyveriets
Beskaffenhed som simpelt ell. groft, og i nyere Love og
Lovudkast er al »efterfølgende« M. behandlet
som en selvstændig Forbrydelse, sikkert med
Rette, da M. i en Forbrydelse efter dennes
Fuldbyrdelse i Virkeligheden er en Modsigelse.
Psykisk M. deles i Straffeloven i Anstiftelse
og anden psykologisk M. Anstifter er den, som
ved Løfter, Trusler ell. andre Forestillinger
bestemmer en anden til en Forbrydelse, i
Modsætning til den, som ved Løfter,
Opmuntringer ell. andre Forestillinger søger at
virke til Iværksættelsen af en Forbrydelse, f.
Eks. ved at bestyrke et allerede fattet Forsæt
ell. fraraade dets Opgivelse — en lige saa
praktisk uigennemførlig som teoretisk uholdbar
Sondring. Anstifteren straffes som
Gerningsmand, den blot psykologisk Meddelagtige faar
samme Nedsættelse som hjemlet ved foreg.
fysisk M. Et Sammenstød af psykisk og fysisk
M. ser Straffeloven i Komplottet, der
bestaar i i Samraad at beslutte en
Forbrydelses Udførelse ved fælles Bistand, og som
medfører en i fl. Retninger strengere
Behandling end M. i øvrigt. Endvidere giver
Straffeloven særlige Regler for M. i en blot forsøgt
Forbrydelse (samme Nedsættelse som ved
Forsøg), for mislykket Anstiftelse (en yderligere
Nedsættelse), samt for den Meddelagtiges
Tilbagetræden (Straffrihed, hvis Forbrydelsen
hindres, ellers som Regel kun Strafnedsættelse).
Endelig hjemles (§ 56) fakultativ
Strafnedsættelse for den med sin Ægtefælle samlevende
Hustru, der ved sit Afhængighedsforhold til
ham lader sig bevæge til med ham at deltage
i en Forbrydelse, fakultativ Straffrihed, hvis
det maa antages, at hun ved at afslaa hans
Begæring vilde have udsat sig for Mishandling
ell. var bleven nødsaget til at drage fra ham;
det samme gælder om andre, der p. Gr. a.
deres Afhængighedsforhold til den, i hvis Hus
de lever og har vederlagsfrit Ophold, lader sig
forlede til med ham at deltage i en Forbrydelse,
saavel som om Børn under 15 Aar, der af
ældre Personer, som iflg. deres Forhold til dem
maa antages at have en særegen Indflydelse
paa dem, er blevne bevægede til at yde dem
Bistand til em Forbrydelse.
Dansk Straffelovsudkast af 1923 lader enhver
Straffebestemmelse omfatte alle, der ved
Tilskyndelse, Raad ell. Daad har medvirket til
Gerningen, men hjemler fakultativ
Strafnedsættelse uden Minimumsbegrænsning for den, der
kun har villet yde en mindre væsentlig Bistand
ell styrke et allerede fattet Forsæt, samt naar
Forbrydelsen ikke er fuldbyrdet ell. en tilsigtet
Medvirken er mislykket. M. under Indflydelse
af Afhængighedsforhold ell. Trusler om
betydelig Skade medfører ligeledes Strafnedsættelse,
efter Omstændighederne endog Straffrihed.
A. Gl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
