Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - mediatisere - Medicago - mediceiske Venus - Medici
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samtidig tilstodes der dog som et ringe
Vederlag alle de m. Fyrster visse Forrettigheder,
høj personlig Rang, Jævnbyrdighed med de
suveræne Fyrstehuse og arveligt Sæde paa
Landdagene (som »Standesherrer«). Smlg.
Immediat.
E. E.
Medicago, se Sneglebælg.
mediceiske Venus, berømt antik
Marmorstatue, som 1584 kom i den mediceiske Slægts
Eje og 1677 overførtes fra Villa Medici til
Firenze, hvor den er opstillet i den saakaldte
Tribuna i Uffizierne. Den forestiller
Kærlighedsgudinden staaende, nøgen, dækkende Bryst
og Underliv med Hænderne; ved hendes
Fødder ses en Delfin (der skal antyde Gudindens
Forbindelse med Havet), hvorpaa Eros rider.
Efter en Indskrift paa Fodstykket skulde
Statuen være forfærdiget af Kleomenes,
Apollodoros’ Søn, fra Athen; Indskriften er dog
uægte, og hvem Figuren skyldes, er ganske
ukendt. Den er en antik Kopi efter en
Original, der synes at gaa tilbage til Praxiteles’
Skole og i hvert Fald har denne Kunstners
knidiske Afrodite (se Bd I, S. 271) til
Forudsætning. Den m. V. er dog vidt forsk. fra
denne: Gudinden koketterer mere med sin
nøgne Skønhed, end hun skjuler den, og
Nøgenheden er ikke (som ved den knidiske
Afrodite) motiveret i Situationen. Som Gengivelse
af en fuldendt skøn, ungdommelig
Kvindeskikkelse staar Figuren højt og har med Rette
været berømt og beundret, siden den kom til
Firenze; kort efter dette Tidspunkt blev der
for Ludvig XIV udført en Bronzeafstøbning af
den, der endnu findes i Louvre.
C. B.
Medici [’medit∫i], berømt borgerlig, siden
fyrstelig Slægt fra Firenze (se ogsaa:
Firenze, Toscana, Leo X, Clemens VII,
Cappello [Bianca], Ferdinand I og II,
Katharina og Marie). Man træffer
allerede paa dem i 12. Aarh.; snart er de ved
Rigdom og Dygtighed fremtrædende bl. deres
Landsmænd, men den Mand af Slægten, der
først opnaar en politisk Førerstilling hos
Florentinerne, er Giovanni de’ M. (d. 1429),
en klog, hæderlig og besindig Handelsherre,
hvis Bankierforretning skaffede ham en for de
Tider betydelig Formue, og som ledede det
Parti, der lige over for det aristokratiske (med
Albizzi’erne i Spidsen) hævdede en
demokratisk Retning. Hans Indflydelse paa de
offentlige Anliggender gik i Arv til hans Søn,
Cosimo, kaldet den Ældre (f. 1389, d. i
Careggi ved Firenze 1. Aug. 1464). Som denne
hævede Fam.’s Rigdom betydelig — Filialer af
Huset M. fandtes rundt om i Europa, selv oppe
i Nordtyskland —, saaledes forøgedes ogsaa
dennes politiske Magt under hans Hænder. Men
uden Kamp gik det ikke af. Modpartiets
Høvding, Rinaldo degli Albizzi, søgte at bringe dets
Aktier til at stige ved en Krig mod Lucca, som
han fik Florentinerne ind paa; men den
mislykkedes, og nu rettede han et Kup ligefrem
mod Medici’erne. Cosimo fængsledes (1433) og
forvistes; allerede Aaret efter, i Oktbr, var han
dog atter i Firenze, da det ny Signoriavalg
var gaaet Albizzi’erne med deres Partifæller
(Strozzi’erne o. s. v.) imod, og de havde tabt
Hovedet i det afgørende Øjeblik. Cosimo’s
Herskervælde, som han øvede fra den Tid,
beroede paa Kløgt, og Penge; officiel Titel eller
Stilling havde han ikke, men i hans sikre
Haand hvilede Statens Tøjler, medens de gl.
Former for dens Styrelse bibeholdtes. Han
holdt Øje med Embedsvalgene og fik dem snildt
til at falde ud i den for ham ønskelige
Retning, og særlig Indflydelse havde han paa
Skattevæsenet, ogsaa til Gavn for hans egen
Magt. Han fik dannet en konservativ Alliance
mellem Italiens ledende Stater, og hans
Ligevægtspolitik skaffede just Firenze en central
Magtstilling. Personlig var han jævn i sin
Færd; men ved Festligheder, hvor det gjaldt
at repræsentere lige over for fyrstelige Gæster,
skyede han ikke Udgifter, og sin høje
Intelligens lagde han for Dagen ved boglige
Sysler, Omgang med Lærde og Kunstnere og
rundhaandet Understøttelse af videnskabelige og
kunstneriske Foretagender. Det er Cosimo, der
har bygget Fam.’s Palads i Firenze, nu
Palazzo Riccardi, et af disse herlige florentinske
Patricierhuse, der hviler saa fast paa deres
Rustika-Underbygning, medens elegant
rundbuede Vinduer bryder Façaden med dens
Kvadre, og en pragtfuld Gesims kroner den
hele Bygning; der ses paa Hjørnerne Slægtens
Vaaben, med Kugler (»palle«) i Skjoldet,
engang i Tiden Feltraabet for Medici’ernes
Tilhængere i Borgerkrigens Kampdage. Mere end
een Villa i Byens skønne Omegn lod han
indrette til Landophold for sig. Han har ladet
opføre Dominikanerklostret San Marco og
smykket den anselige Kirke San Lorenzo, og en Rk.
Kunstnere af høj Rang udførte Mesterværker
af Maler- og Billedhuggerkunst for ham:
Benozzo Gozzoli, Donatello, Fra Angelico o. fl.
Oldtidens Forf. var Genstand for hans ivrige
Studium, og han stiftede et »platonisk
Akademi«. Han lod — navnlig gr. — Haandskrifter
opkøbe, hvor Lejlighed gaves; disse samlede
han i San Marco’s Bibliotek, der siden dannede
en af Grundstammerne for det laurentianske.
Fra Cosimo’s Tid er det, kort sagt, at det
velfortjente Ry for Mæcenat begynder, som man
har knyttet i den Grad til Slægten M.’s Navn,
at dette næsten er blevet til Ordsprog (»en
Medicæer«) som den Romers, fra hvem det
anførte Udtryk hidrører. — Efter at Cosimo i
sine senere Aar havde lidt tunge Tab ved sin
Broder Lorenzo’s og sin Yndlingssøn
Giovanni’s Død og følt sine Legemskræfter stærkt
aftage, d. han, 75 Aar gl., paa en af sine
Landejendomme; man hædrede ham i hans
Gravskrift med Tilnavnet Pater Patriæ,
Fædrelandets Fader.
Sønnen Piero, f. 1416, kaldet »den
Gigtsvage«, blev hans Efterfølger, en retskaffen og
mild Mand, men ikke saa statsklog og energisk
som Cosimo; han døde imidlertid allerede 3.
Decbr 1469. Mod ham fandt 1466 en
Sammensværgelse St., som det dog hurtig lykkedes at
dæmpe. Langt værre var den, der stiftedes mod
hans to Sønner, Lorenzo (f. 1. Jan 1449, d.
8. Apr. 1492 i Careggi) og dennes yngre
Broder Giuliano (d. 26. Apr. 1478). Som
Fyrsteætlinge var de to unge Mænd uddannede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
