Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medici, Giacomo - Medici, Villa - Medicin - Medicina forensis - Medicinalhandel - Medicinalrevisor - Medicinalstatistik - Medicinalvarer - Medicinalvine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som han 1849 havde forsvaret med særlig
Tapperhed). M. var Senator fra 1870.
(B. P. B.). E. C.
Medici [’medit∫i], Villa, se Villa Medici.
Medicin (lat.) er et Ord, der dels benyttes
ensbetydende med Medikamenter, dels med
Lægevidenskab i det hele. Naar man saaledes
taler om at studere M., menes dermed at
studere den samlede Lægevidenskab, saavel
Anatomi og Fysiologi som de indvortes Sygdomme
og Kirurgi; men undertiden forstaas ved M.
alene de indvortes Sygdomme i Modsætning til
Kirurgi.
(G. N.). P. H.
Medicina forensis (Retsmedicin)
omfatter alle de Dele af Lægevidenskaben, der
kan faa Bet. i Retssager. Det kommer her til
at dreje sig om særdeles nøjagtige Skøn og
Affattelse af Erklæringer, der i mange Tilfælde
danner en væsentlig Del af Grundlaget for den
juridiske Afgørelse. Da der fra Rettens Side
stilles bestemte Krav til disse Erklæringers
Form og Indhold, er nu til Dags ogsaa det
med. Attestvæsen lagt ind under
Retsmedicinen, saaledes som den doceres ved Univ.
Betegnelsen M. f. stammer fra Tyskeren J. Bohn
(1640—1718), og den omfatter altsaa, hvad der
tidligere betegnedes ved Methodus testificandi,
Maaden, der anvendes, naar man skal
bevidne noget, eller ved Medicina critica seu
decisoria, den undersøgende (kritiserende) ell.
afgørende Lægekunst. Retsmedicinen betegnedes
ogsaa ofte i ældre Tid som »det med. Politi«,
men dette omfattede tillige
Forbudsbestemmelser, Regulativer o. l., navnlig overfor
Epidemier, saa at Betegnelsen ogsaa indbefattede en
Del af den offentlige Hygiejne. — En
Retsmedicin kunde først opstaa, da Selvtægt og
Blodhævn var afskaffet til Fordel for en
offentlig Straf og Skadeserstatning. Denne fastsattes
nemlig, efter at Lægens Skøn var indhentet,
saaledes som det fremgaar af de ældste Love
(Graagaas, Jysk Lov, de frankiske Kapitularier,
Salisk Lov etc.). Fra c. 1250 kender man fast
ansatte Retslæger i Italien, og 1302 foretoges
den første Obduktion med retsmedicinsk
Formaal (Konstatering af en Forgiftning); noget
senere kom den Slags Undersøgelser til at ligge
i Hænderne paa edsvorne Kirurger. Ligsyn
indførtes 1508 i Korrektivet til den Bambergske
Halsgerichtsordnung, men dette bestod kun i et
Eftersyn af Ligets Tilstand og en Undersøgelse
af de forefundne Læsioner, ikke i en ordentlig
Obduktion. I Renæssancetiden udvidedes
Retsmedicinens Omraade, samtidig med at Fagets
Grænser blev skarpere afstukne, idet det kom
til at omfatte Død ved Læsioner og
Forgiftninger, Impotens, Virginitet, Graviditet, Abort,
Midler til at fremkalde denne og Attestvæsen,
altsaa i alt væsentligt det samme, som
Retsmedicinen nu til Dags befatter sig med. Hertil
føjede Paolo Zacchia (1584—1659)
Undersøgelse af Mentaliteten, ligesom han gjorde
opmærksom paa Simulationens Bet., noget,
allerede Galen havde arbejdet med. Nu til Dags
kommer det retsmedicinske Skøn sjældnere
frem som en enkelt Retsmediciners Afgørelse.
Sagerne afgøres i et Retslægeraad, der
her i Danmark bestaar af tre af Kongen paa
10 Aar udnævnte Medlemmer. Til dette er
knyttet en Række tilforordnede Sagkyndige, bl.
hvilke findes en praktiserende Læge, medens
Resten er Specialister i Lægekunstens forsk.
Discipliner. (Litt.: Placzek, »Gesch. d.
gericht. Med. i »Puschmanns Handb.« [1903]. Om
Zacchia se Fossel, »Studien zur Gesch. der
Med.« [1909]. Hans Hovedværk er Quæstiones
medico-legales [1621—1650]).
J. S. J.
Medicinalhandel finder hovedsagelig Sted
paa Apotekerne, idet det er disse forbeholdt en
detail at forhandle dels Giftstoffer uden teknisk
Anvendelse, dels saadanne muligvis ganske
uskadelige Ting, som det skønnes forsvarligst,
at der føres Tilsyn med, og endelig alle Stoffer,
der udelukkende bruges som Lægemidler. Der
gælder forsk. Regler for de forsk. Grupper af
Stoffer, der falder ind under M. Mange maa
Apotekerne kun udlevere mod Recept fra en
Læge (Dyrlæge, Tandlæge), visse endda kun én
Gang efter samme Recept, andre 5 Gange,
medens Flertallet af slige Midler kan udleveres
saa ofte, Recepten forevises. Særlig strenge
Regler angaar M. ved Stoffer som Morfin, Gocain
og Midler, der kan misbruges til Fremkaldelse
af Abort. M. er i det hele taget, saa vidt den
foregaar paa Apotekerne, omgærdet med en
Mængde Bestemmelser, saaledes ogsaa m. H. t.
den Pris (Apotekertakst), der kan kræves
derfor. For den M.’s Vedk., der foregaar udenfor
Apotekerne, gælder ingen indskrænkende
Bestemmelser, hverken m. H. t. Varernes
Beskaffenhed ell. Prisen derpaa.
E. K.
Medicinalrevisor er en af
Sundhedsstyrelsen ansat Farmaceut, hvem det paahviler at
revidere visse Medikamentregninger, hvis
Beløb Statskassen helt ell. delvis udreder. Desuden
er M. Sundhedsstyrelsens Beregner af de for
Apotekerne gældende Takster ud fra de derom
i kgl. Resol. fastsatte Regler.
E. K.
Medicinalstatistik er Statistikkens
Anvendelse i Lægevidenskaben ganske særlig som
Sygelighedsstatistik og Dødelighedsstatistik. M.
spiller en stor Rolle ikke alene ved Bedømmelse
af Lægemidlers Virkning, men særlig for
Hygiejnen. I de senere Aar har man mere og mere
benyttet M. til internationale Undersøgelser.
M. støder paa store Vanskeligheder og maa
omgaas med stor Varsomhed p. Gr. a. de
overordentlig indviklede Forhold, som kommer til
Undersøgelse. Den, der beskæftiger sig med
M., maa ikke alene kende den statistiske
Metode, men tillige være Læge.
G. N.
Medicinalvarer er alle de Varer, der
benyttes ved Tilberedning af Medicin. Da heri
imidlertid indgaar en stor Mængde Sager, der
ogsaa benyttes til andre Ting, er det ved
Apotekerloven af 29. April 1913 bestemt, at
Justitsministeriet ved Anordning fastsætter, hvilke
Varer det er forbeholdt Apotekerne at
forhandle (Anordn. 1. Aug. 1914 med senere
Tillæg). Særlig strenge Bestemmelser gælder for
de stærkt virkende Lægemidler, særlig Opium,
Morfin og Cocain.
G. N.
Medicinalvine. Betegnelsen M. svarer ikke
til nogen bestemt Art Vine, men benyttes om
Vine, der er milde i Smagen, buketrige, søde,
saaledes især visse Tokayer-Sorter, Malaga o.
s. v.
(Lp. M.) P. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
