Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medien - Medietetsret - Medikament - mediko-mekaniske Apparater - Medikopneumatisk Anstalt - Medimnos - Medin, Karl Oscar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ejendommelig Maade. I M. har efter al Sandsynlighed
den mærkelige Avesta-Religion (Mazdaismen)
sin Oprindelse, og her hørte vistnok Zoroaster
(Zarathustra) hjemme. Præsterne (Magerne)
spillede en stor Rolle, ogsaa i politisk
Henseende.
I den ældste os bekendte Tid var M.
afhængigt af Assyrien. Som M.’s første selvstændige
Konge nævnes alm. Deiokes (omtr. 700 f.
Kr.), men det er dog tvivlsomt, om det virkelig
lykkedes allerede ham at skabe et fuldstændig
uafhængigt Rige i M., og baade ham og hans
Efterfølger Fraortes kender vi i
Virkeligheden kun meget lidt til. Først Kyaxares
lykkedes det at gøre M. til en mægtig Stat, idet
han ikke alene erobrede Ninive og omstyrtede
det assyriske Rige, men ogsaa i selve M.
befæstede den ariske Stammes Overherredømme
over den øvrige Befolkning. Mederne herskede
nu over den største Del af Vestasien, og deres
Rige strakte sig helt ind i Lilleasien, hvor
Floden Halys kom til at danne Grænsen mod
Lydien. Men under Kyaxares’ Efterfølger
Astyages omstyrtedes det mediske Rige, idet
Kyros, de persiske Bjergboeres Konge, styrtede
Astyages og satte sig selv paa M.’s Trone (omtr.
550). Fra nu af traadte Perserne i Medernes
Sted som det herskende Folk, men de kunde
dog ikke undgaa i høj Grad at blive paavirkede
af den overlegne mediske Kultur. Mederne
vedblev ogsaa under det persiske Herredømme at
indtage en fremragende Stilling i Riget, uagtet
ganske vist det Forsøg, som særlig Magerne
under Dareios I gjorde paa at genvinde deres
tidligere Indflydelse, ganske mislykkedes. Riget
kaldtes ogsaa ofte endnu det mediske. Efter
Perserrigets Fald bestod M. blot som Provins.
Det deltes da i to Hoveddele, Stormedien mod
SØ. og Lillemedien (ell. Atropatene) mod NV.
De vigtigste Byer var i Stormedien den gl.
Hovedstad Ekbatana, som var anlagt af
Deiokes, og Aspadana (nu Ispahan), i
Lillemedien Gazaka. (Litt.: Oppert, Le
peuple et la langue des Mèdes [Paris 1879];
Delattre, Le peuple et l’empire des Mèdes
[Bruxelles 1883]; Prášek, »Medien und das
Haus des Kyaxares« [Berliner Studien für
classische Philologie und Archäologie«, XI, Berlin
1890]).
H. H. R.
Medietetsret. I Astrologien havde hver af
de 5 Planeter baade sit Hjem (Hus) og sit
Adoptivhjem i Dyrekredsen, medens Maanen og
Solen kun var anvist et Tegn hver, henh.
Krebsen og Løven. Til Erstatning herfor maatte
Tegnene fra Vandmanden til Krebsen for Maanen,
fra Løven til Stenbukken for Solen ikke
modarbejde disse, naar de befandt sig i disse Tegn.
Dette kaldtes deres M.
J. Fr. S.
Medikament (lat.), d. s. s. Lægemiddel,
et Stof, hvis Anvendelse kan antages at
forhindre Fremkomsten af ell. at have gunstig
Indflydelse paa Forløbet af en sygelig Tilstand.
(Lp. M.) P. H.
mediko-mekaniske Apparater. Herved
tænkes først og fremmest paa de saakaldte
Zander-Apparater, Apparater, konstruerede af
den sv. Læge Gustav Zander (c. 1865).
De skal erstatte Sygegymnasten. Svarende
til Hovedtyperne af den sv. Sygegymnastiks
Øvelser (se Sygegymnastik) har
Zander-Maskiner: en Maskine for hver Øvelse. En
Patdent, der skal have en Serie Øvelser, flytter
sig fra Apparat til Apparat og gymnasticerer
paa denne Maade. Hvert Apparat er betegnet
ved et Bogstav og et Nr, f. Eks. 11, A 3, B 12
o. s. v. Den ledende Læge behøver blot at
skrive en Liste med disse Betegnelser til
Patienten. Denne faar da just de Øvelser, Lægen
ønsker gjort, og paa en nøjagtig graderet
Maade. Dette er netop en af Fordelene. Men
Systemet har ogsaa mange Mangler. Det
kræver en uhyre stor Installation; komplet: 73
Apparater, og dog har det ikke nær den
manuelle Gymnastiks Mangfoldighed; og man
mangler Sygegymnastens ansporende og
opdragende Paavirkning. Zander-Institutter
har navnlig vundet Indpas ved de store
Badesteder. Her er Patienttallet saa stort, at de
kan betale sig, og man har ondt ved at faa
tilstrækkelig Assistance til manuel Gymnastik. De
fleste Storbyer — saaledes ogsaa Kbhvn —
har ligeledes hver et Zander-Institut, men kun
eet hver, iflg. en Bestemmelse af Zander.
Zander-Gymnastik bruges til en vis
Grad simpelt hen som en Form for Motion,
men har i øvrigt de samme Indikationer som
manuel Sygegymnastik.
Foruden de af Zander angivne Apparater er
der i nyere Tid angivet et System af
Wienerlægen Herz; i Hovedtrækkene dog analogt
med Zanders. Et noget andet Princip ligger til
Grund for de af Krukenberg angivne
Pendul-Apparater; disse er ikke en Erstatning for,
men et Supplement til den manuelle
Sygegymnastik og Massage. De bruges til ved
Pendulsving at frigøre stivnede Led.
Endelig hører herhen, ogsaa de talrige
Motionsapparater, der forefindes til Erstatning for
Friluftssport ell. for egl. Gymnastik, f. Eks.
Stuecyklen (Velotraben), Roapparatet,
Sandowapparatet, hvor man overvinder elastisk
Modstand o. m. fl.
Hans Jansen.
Medikopneumatisk Anstalt [-pnæ^u-],
populært kaldet »Klokken«, oprettedes i Kbhvn 1864,
var opr. anbragt paa Volden, men flyttedes
senere til sin nuv. Plads i Kronprinsessegade. I
den behandles ved Aandedrætskure (s. d.) forsk.
Brystsygdomme, især astmatiske Tilstande, dels
i det pneumatiske Kabinet, med Ophold i
fortættet Luft, dels med Ind- og Udaanding af
fortættet ell. fortyndet Luft, dels endelig med
Inhalationer af medikamentelle Stoffer. I det
pneumatiske Kabinet opholder Patienten sig
daglig et Par Timer, i hvilken Tid Luften
fortættes successivt til omtr. 1 1/2 Atmosfære,
hvorved baade Aandedrættet og Cirkulationen lettes,
og en saadan Kur fortsættes gennem fl. Uger
ell. Maaneder.
(A. F.) H. I. B.
Medimnos var i det gamle Grækenland et
Rumfangsmaal, som brugtes til Korn o. a. tørre
Varer. En M. rummede 52,53 l og deltes i 48
Choinikes.
H. H. R.
Medin, Karl Oscar, sv. Børnelæge, f. 14.
Aug. 1847 i Dylta, Närke, Student 1867, Lic.
med. 1876, Dr. med. 1880 med Afh. Meningitis
cerebrospinalis epidemica infantum, der
foranledigede, at han ansattes som Docent i
Børnesygdomme ved det Karolinske Institut, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
