Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mehren - Mehs - Méhul, Étienne Nicolas - Mehun sur Yèvre - Meibom, Heinrich - Meibom, Marcus - Meibom, Viktor Reinhard Karl Friedrich von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tydet forsk. sjældne orientalske Mønter i det
københavnske Møntkabinet. Ydre Anerkendelse
for sin videnskabelige Virksomhed opnaaede M.
i rigt Maal, saavel i Danmark som i Udlandet.
J. Ø.
Mehs (eng. Mace), europ. Betegnelse for
den kin. Vægt Tsién paa 1/10 Liang ell. Tael
= 3,78 g; i Bandjermassin = 1/16 Tael = 6
Tihas (eng. Teeas) = 18 Malaburongs = 2,485
g, se Mas og Me.
(N. J. B.). H. J. N.
Méhul [me’yl], Étienne Nicolas, fr.
Komponist, f. 22. Juni 1763 i Givet, d. 18. Oktbr
1817 i Paris, begyndte sin Musikergerning
allerede i 10 Aars Alderen som Organist i sin
Fødeby. 1778 kom han til Paris og fik ved gode
Anbefalinger en sikret Stilling som Lærer.
Bekendtskabet med Gluck og Opførelsen af
dennes Iphigénie en Tauride greb M. i den Grad,
at han besluttede at blive Operakomponist.
Efter mange Skuffelser fik han da Operaen
Euphrosine et Conradin frem (1790); den
spilledes paa Opéra comique og gjorde Opsigt ved
sin dramatiske Kraft. 1792 fulgte Stratonice
og derefter en Rk. Operaer, af hvilke Le jeune
Henri (1797) er mest bekendt, dels fordi den
ved Opførelsen blev udpebet, da Terroristerne
ikke vilde taale et scenisk Værk, hvori en
Konge fremstilledes og tilmed sympatetisk, dels
p. Gr. a. Ouverturen, en Art Jagtstykke, der
har holdt sig til vore Dage som Vidnesbyrd om
M.’s Evner som Orkesterkomponist. Da
Konservatoriet grundlagdes (1794), blev M. en af dets
Inspektører, og paa samme Tid optoges han i
Akademiet. Revolutionstiden var ikke hans
Frembringelser og Talent gunstig. Da den var
til Ende, levede han op paa ny som Komponist,
og i St. f. for Pligtarbejder som
republikanske Hymner og Kantater ell. mindre Ting som
patriotiske Sange, hvoriblandt den berømte
Chant du départ, begyndte han atter at skrive
for Scenen og fik en Rk. Operaer opførte,
deriblandt L’irato (1801), Une folie — Motivet som
i Du Puy’s »Ungdom og Galskab« — (1802), Le
trésor supposé (»Skatten«) (s. A.), Uthal (1806)
og fremfor alle Joseph, M.’s berømteste og
betydeligste Værk (1807). Herefter komponerede
M. kun lidet; i den Bevægelse i fr. Musik, der
betegnes med Navnet Spontini, fulgte M. ikke
med; mismodig over at sættes i Skygge trak
han sig i fl. Aar tilbage til Syden for at søge
Lindring for en Brystsygdom. Ved sin Død
havde han dog Ophold i Paris. — M.’s
menneskelige Egenskaber som Ven, Raadgiver og
Lærer sættes meget højt; som Komponist blev
det navnlig hans Opgave at højne den fr.
komiske Opera (for hvilken bl. a. ogsaa Joseph
skreves), der i længere Tid var dyrket ret
dilettantisk. Hans Forbillede var Gluck, og han
stræbte som denne at virke dramatisk og at
skrive i en enkel og ædel Stil. Som sin Mester
vilde han paavirke Tilhørerens Fantasi ved en
farverig Instrumentation og vovede sig her helt
ud i det eksperimenterende. M. naar ikke sit
Forbillede i Patos og Fantasifuldhed, men hans
Musik er klar, sikkert formet, nobel og blid,
undertiden lidt borgerlig følsom. (Biografier af
A. Pougin og Brancour).
W. B.
Mehun sur Yèvre [’mö-syr-i’æ.vr], By i det
østlige Frankrig, Dept Cher, ligger ved Yèvre
og Berry-Kanalen samt Orléans-Banen, 16 km
NV. f. Bourges. 7000 Indb. Af interessante
Bygninger findes Kirken, fra 11. Aarh., og
Ruinerne af et Slot, hvor Karl VII døde 1461. Byen
har et Stenbrud, Væverier og fl.
Porcelænsfabrikker.
N. H. J.
Meibom [’ma^ibåm], Heinrich, tysk
Anatom (1638—1700), tog Doktorgraden 1663 i
Angers og blev 1664 Prof. i Medicin i
Helmstadt, hvor han fra 1678 tillige var Prof. i
Historie og Digtekunst. Som Anatom er han
kendt for sine Undersøgelser af Karsystemet.
Hans Navn er knyttet til foramen coecum paa
Tungen og til Glandulæ tarsales, nogle Kirtler
i Øjelaagene, som han beskrev i De vasis
palpebrarum novis epistola, 1666.
J. S. J.
Meibom [’ma^ibåm], Marcus, lærd
Polyhistor, f. 1626 i Tönningen, d. 1711 i Utrecht.
Som ung studerede han ved Univ. i Leyden
Medicin, Matematik og gl. Sprog. Hans Navn
er knyttet til et vigtigt musikhistorisk
Kildeskrift, en Samling af den antikke Oldtids Skr
om Musik, hvilke han udgav med gr. og lat.
Tekst: Antiquæ musicæ auctores septem
(Amsterdam 1652). Sit lærde Værk tilegnede han
Dronning Kristina af Sverige og udnævntes
derefter til Underbibliotekar i Sthlm. Ved det
sv. Hof foranstaltede han en Opførelse — som
det synes, rigtignok temmelig mislykket — af
gr. Musik. 1653 kom han tilbage til
Danmark, blev Bibliotekar ved det nyoprettede
store kongelige Bibliotek (indtil 1663) og
Medlem af det tyske Kancelli i Kjøbenhavn.
Paa Frederik III’s Bekostning udgav han
her en i den lærde Verden temmelig
omstridt Dialogus de proportionibus (1655). Senere
blev han 1664 ansat som Direktør ved
Øresundstolden i Helsingør, men maatte 1668 tage
sin Afsked p. Gr. a. Klager over hans
umedgørlige Optræden som fiskal Embedsmand.
Efter denne Tid levede han i Holland i smaa
Kaar, stærkt optagen af forsk. tekn. og
litterære Materier, uden dog at vinde frem med
dem.
A. H.
Meibom [’ma^ibåm], Viktor Reinhard
Karl Friedrich von, tysk Retslærd, f.
1. Septbr 1821 i Kassel, d. smst. 27. Decbr 1892,
virkede først i Praksis, blev efter Udgivelsen
af hans og Paul Roth’s »Kurhessisches
Privatrecht« I (1857—58) 1858 Prof. ord. i Rostock,
1866 i Tübingen, 1873 i Bonn, 1875 Medlem af
Rigsoverhandelsretten i Leipzig, 1879—87 af
Rigsretten smst. M. var udpræget Germanist;
han litterære Virksomhed koncentrerede sig
væsentlig om Panteretten; saaledes fremstillede
hans »Das deutsche Pfandrecht« (1867) dennes
Udvikling før Receptionen af den rom. Ret.
Under Medvirken af L. v. Bar, H. Dernburg, Ad.
Exner, F. Regelsberger o. a. udg. M.
Samleværket »Deutsches Hypothekenrecht« (I—IX
1871—91), en systematisk Fremstilling af de
vigtigste Partikularlovgivningers Ret, hvortil han
selv bidrog med »Das Mecklenburgische
Hypothekenrecht« (1871). Foruden forsk. Afh. og
Anmeldelser offentliggjorde M. endnu »Das
Immobiliarrecht im Geltungsbereiche der
Civilprocessordnung« (1888).
Fz. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
