Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meinich, Hans Thomas - Meiningen - Meiningerne - Meinstrup, Anna - Meiofylli - Meionit - Meiostagminreaktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af de nævnte Kommissioner afgivne
Betænkninger og Forslag. En væsentlig Andel havde han
i det af Hovedskylddelingskommissionen udførte
Arbejde, og dennes Formand var han i fl. Aar
til sin Død.
(O. A. Ø.) Wt. K.
Meiningen [’ma^ineŋən], By i tysk Fristat
Thüringen, tidligere Hoved- og Residensstad i
Hertugdømmet Sachsen-M., ligger i en snæver,
men smuk Dal for største Delen paa højre Bred
af Werra. (1919) 16397 Indb. uden det 1921
indlemmede Slotsomraade. Den ældre Del af Byen,
der for største Delen nedbrændte i Septbr 1874
og er omdannet til et nyt Kvarter, gør med sine
brede Gader et anseligt og storstadsagtigt
Indtryk, ligesom de andre tidligere anlagte, men
dog temmelig ny Bydele. Den gl. Stadskirke,
hvis Oprindelse tilskrives Henrik II, er
fuldstændig ombygget. Den anseligste Bygning er
det hertugelige Slot Elisabethsburg, der er
grundlagt 1682 af Hertug Bernhard og
indeholder Kunstsamlinger, det hennebergske Arkiv
og et Bibliotek (60000 Bd); endvidere nævnes
det bekendte Hofteater og den smukke eng.
Have med Fyrstebegravelserne. M. er Sæde for
en Landret (Overlandsret i Jena) med 21
Amtsretter, en Amtsret, Direktionen for
Werra-Banen, et Handels- og Erhvervskammer og har et
Gymnasium, et Realgymnasium og et
Lærerindeseminarium. Industrien er ubetydelig; der
findes Jernbaneværksteder, Bomuldsvæverier og
Savmøller. I den smukke Omegn findes den
1836—40 genopbyggede Borg Landsberg samt
Herrenberg og ved Flækken Bauerbach
Ruinerne af Greverne af Hennebergs Stamsæde. M.
nævnes allerede som Flække i 7. Aarh., fik 1008
Stadsret og kom 1542 under Greverne af
Henneberg, ved hvis Uddøen den 1583 tilfaldt
Hertugerne af Sachsen. 1680 tilfaldt M. Hertug
Bernhard I, der flyttede sin. Residens fra
Ichtershausen til M.
N. H. J.
Meiningerne [’ma^i-] er den alm. Betegnelse
for den Teatertrup, som Hertug Georg II af
Sachsen-Meiningen i Beg. af 1870’erne
uddannede paa sit Hofteater til Virkeliggørelse af
sine Grundsætninger for scenisk Fremstilling,
og med hvilken han 1874—90 gav
Gæsteforestillinger i de fleste større europ. Byer. Hertug
Georgs Hovedprincip var, udtrykt i stor
Korthed, at Scenen ikke kun skulde være
Baggrunden for ell. Rammen om de enkelte
Hovedskuespilleres Ydelser, men at den i sin Helhed
skulde give et Billede af Digtningen, paa en Maade
danne et organisk Hele, i hvilket intet var
ligegyldigt ell. underordnet, men tværtimod alt fra
den betydeligste Skuespiller til den
ubetydeligste Statist, fra den pragtfuldeste Dekoration til
den mindste Rekvisit var af lige Bet. for den
kunstneriske Virkning. Det lykkedes ham, der
havde trofaste Hjælpere i sin morganatiske
Gemalinde Friherreinde Helene af Heldburg og
sin Teaterintendant L. Chronegk, at skabe et
Sammenspil, der til Trods for de mange
Statister, der anvendtes i Masseoptrinnene, var
fuldendt i Henseende til Sikkerhed og
Nøjagtighed, men som netop ved den næsten milit.
Præcision gjorde et mere indekserceret end
øjeblikkeligt Indtryk: Helhedsbilledet var ofte af
stor Virkning, men knuste ikke sjælden
Digtningens Skønheder. Der lagdes ogsaa den
største Vægt paa Tids- og Stedskoloritten i
Henseende til Kostyme og den øvrige Udstyrelse.
Lige saa vist som M. har haft deres Bet. for
Nutidens Teaterfremstilling, lige saa lidt lader
det sig nægte, at de endog ret hyppig skød
over Maalet og netop i deres
Helhedsbestræbelser ramte i Smaating. M.’s Gæstespil begyndte
1. Maj 1874 paa Friedrich-Wilhelmstädtische
Theater i Berlin og sluttede 1. Juli 1890 i
Odessa, i alt gæstede de 37 Byer og gav 2537
Forestillinger i disse 16 Aar (se »Neuer
Theater-Almanach«, 1891, S. 32—33). 1889 spillede de i
Norden: Maj Maaned paa Casino i Kbhvn og
Juni Maaned paa Svenska Theatern i Sthlm.
Riis-Knudsens Ledelse af Dagmarteatret
(1889—97) havde M. til Forbillede. (Litt.: Prölsz,
»Das herzoglichmeining.-Hoftheater u. die
Bühnenreform« [Erfurt 1878]; Herrig, »Die
Meiningen [Leipzig 1890]; H. Bang, »Teatret«
[Kbhvn 1892] S. 109—36).
(A. A.) R. N.
Meinstrup [’maj’n-], Anna, dansk
Adelsdame, f. c. 1475, d. 20. Jan. 1535, var først gift med
Holger Rosenkrantz til Boller, der døde 1496, og
derefter med Jørgen Ahlefeld til Søgaard, der
faldt i Ditmarsken 1500. Under sin lange
Enkestand indtog »Anne Holgers«, som hun stadig
kaldes, en fremskudt Plads inden for den danske
Adel; hun beklædte Stillingen som Hofmesterinde
hos Kong Hans’ Dronning Kristine og siden hos
Christian II’s Dronning Elisabeth. Hun var en
ualmindelig kraftig og energisk Person, men
synes at have haft lidt vanskeligt ved at styre
sin hvasse Tunge. Formedelst sine Ytringer om
Christian II’s Forhold til Dyveke faldt hun efter
dennes Død fuldstændig i Unaade hos Christian
II og fandt det raadeligst at tage Ophold i
Lübeck. Efter Kongens Flugt vendte hun igen
hjem og blev Hofmesterinde hos Frederik I’s
Dronning. Under Grevefejden hyldede hun dog
Grev Christoffer paa Christian II’s Vegne, fik
Beskærmelsesbrev af ham for sine Godser og ny
Forleninger; men hendes skarpe Tunge bragte
hende paa ny i Ulykke. Da den for sit
Adelshovmod velkendte Frue paa Ringsted Landsting
ved forsk. skarpe Udtalelser udæskede de i
Forvejen mod Adelen stærkt ophidsede Borgere
og Bønder, blev hun hugget ned paa Stedet af
nogle kbhvnske Borgere.
L. L.
Meiofylli betegner i den botaniske
Teratologi det Forhold, at Tallet af Blade (saavel Løv-
som Blomsterblade) i en Krans er mindre end
normalt, naar dette ikke skyldes en
Sammenvoksning af Naboblade; saaledes f. Eks.
Forekomst af 5-tallige Blomster hos de ellers
3-tallige: Lilje, Tulipan og Liljekonval o. s. v.
(F. K. R.) C. F.
Meionit, se Skapolit.
Meiostagminreaktion (gr. μείον = mindre;
στάξω = drypper). M. Ascoli har i 1910
paavist, at Overfladespændingen nedsættes i en
Vædske, der samtidig indeholder et Antigen (s.
d.) og dettes specifike Antistof. Man kan
saaledes, naar man arbejder med et sikkert
Antigen, benytte Reaktionens Indtræden resp. dens
Udebliven til at paavise, om en Vædske (f. Eks.
Serum af en Patient) indeholder det specifike
Antistof ell. ikke. Heraf kan atter sluttes, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
