Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meissonier, Jean Louis Ernest - Meister der Spielkarten - Meister E. S. - Meitzen, August - Mej, Ljov Aleksandrovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Keglespillere«, »Soldater« (1848), »Bravi«, »Mand, der
udvælger sig en Kaarde« (1852), »Holdt ved
Kroen«, »Striden« (1855, i større Maalestok end
sædvanlig; Buckingham Palace i London) og
»Hos Diderot«. Paa Foranledning af Napoleon
III kom M. ind paa det egl. Historiemaleri.
Hovedværket her er det berømte, i forholdsvis
stor Maalestok udførte »1814« (1864, Napoleon
med sin Stab paa Tilbagetoget, Baltimore,
Walter’s Galeri), der beherskes af Kejserens
Skikkelse med dens Udtryk af mørk og bitter
Skuffelse. Hans i Formgivning ypperlige »1807«
(Napoleon i Slaget ved Friedland, 1875) gjorde
ligeledes overordentlig Lykke og solgtes til
Amerika for 300000 frc. (New York,
Metropolitan Mus.). De to Billeder »Napoleon III ved
Solferino« (1864, i Akvarel allerede 1859) og det
endnu mindre: samme Kejser til Hest fulgt af
sin Stab kom til Luxembourg-Mus.; andre:
»General Desaix ved Rhin-Hæren«, »Ordonnans«,
»Slaget ved Jena« (1889) m. m. Det høje Ry, M.
nød (Prisnoteringen var derefter: »Napoleon
ved Marengo« 154000 frc. »Skiltemaleren«
112500 frc. o. s. v.), dalede adskilligt efter hans
Død, men kom atter i Stigen. Det fantasifulde
og den maleriske Kælen for Farvetonerne var
ikke M.’s Sag (om »1807« sagde Manet
elskværdigt: »alt er Jern her, kun ikke
Kyrasserne«), men hans raske, skarpt pointerende Pensel
gav en »indholdsrig og træffende Prosa«; hans
Malemaade var i Betragtning af Billedernes
lille Format overraskende bred og flot. Et
»Flidens Geni« fik han med sit eminent sikre Øje
alting med, men han var ogsaa »de uendelig
smaa Tings Geni« (Ch. Blanc), der gennem dem
i faa Strøg kunde fremhæve det væsentlig
kendetegnende; hvor sikkert han har opfattet Form
og Bevægelse (allermest i Hestefremstillingen),
viser senere Øjebliksfotografi, hvis Resultater
giver M. Ret i Gengivelsen af Heste i Galop
m. v. Som Formkarakteristiker turde M. være
uovertruffen, samtidig med at hans nøgterne
Fremstilling rummer fængslende Sandhed og fin
Pointe. Louvre-Museet i Paris ejer mange
af hans Arbejder, Mus. Condé »Kyrasseren
1805«, Hamburgs Kunsthalle »En Rytter tager
ind i et Værtshus« (1875) m. fl., andre i
Wallace-Saml. og særlig i Amerika (Astor,
Wanderbilt etc.) m. v. Man har 15 Raderinger af ham
og nogle Litografier. Mercié har modelleret
hans Statue (Louvre-Kajen i Paris). Hans Søn,
Jean Charles M. (1848—1917) var som saa
mange andre Efterligner af Faderen (ogsaa
Sølivsbilleder, begavet Akvarellist). J. L. E. M.,
der selv var en glødende Patriot (Kaptajn i
Nationalgarden under den fr.-tyske Krig, fulgte
med Napoleon under det ital. Felttog), fik ikke
ringe Indflydelse paa den berømte fr.
Bataille-malerskole (Detaille var hans Elev). Ogsaa
Pertrætter (Selvportrætter, Dumas fils i
naturlig Størrelse [London]) og Landskaber. (Litt.:
J. Claretie, E. M. [1881]; O. Gréard, La
vie et les œuvres de M. [Paris 1897, en Udg.
paa Engelsk]; E. Hubrard, E. M. [New York
1899]; Jul. Lange i »Nutids-Kunst« [1873],
S. 295 ff.; Biogr. ved Larroumet [1895], L.
Bénédite [1911]).
A. Hk.
Meister der Spielkarten
[’ma^istər-der-∫pi.lkarten], tysk Kobberstikker i 15. Aarh., den
ældste bl. de anonyme Kunstnere, hvem et
større Antal Blade kan tilskrives, tillige en meget
betydelig Kunstner. Han synes at have hørt
hjemme i Basel-Egnen, sit Navn har han faaet
efter et Antal Spillekort, der er Hovedværket
bl. hans kendte Arbejder og kan dateres til før
1446. Deres Dyre- og Plantefremstillinger viser
en sjældent skarp Naturiagttagelse. Hans
Teknik er baseret paa en klar Fremhævning af
Omridslinierne og en rig Anvendelse af yderst
fine, derfor ofte senere opretoucherede
Parallelskraveringer, der giver en farverig
Overgang fra Lys til Skygge. Hans Værk omfatter
mere end hundrede Blade, foruden de nævnte
en Rk. Madonnafremstillinger og religiøse
Motiver, der er behandlede med indtagende
Sarthed og Ynde.
L. S.
Meister E. S. [’ma^istər-], tysk Kobberstikker
i 15. Aarh., sandsynligvis hjemmehørende i
Alsace. Til denne betydelige Kunstner, hvis
Navnetræk E. S. ell. kun E. findes paa godt og vel
20 Kobberstik i Forbindelse med Aarstallene
1466 og 1467, er det endnu ikke lykkedes at
finde det rette Navn. Sin Stil har han formet
under Paavirkning fra nederlandsk Malerkunst,
hans største Bet. ligger i den rigt udviklede
Teknik, der betegner det næste Trin efter
»Meister der Spielkarten«. Han tegner lettere og
smidigere end denne og anvender saavel
Krydsskraveringer i Skyggen som Punkter i
Overgangene til Lyset. Af de mere end 300 Blade,
der kendes fra hans Haand — rimeligvis et
langt ringere Antal end han har udført —
menes de ældste at være fra omkr. 1450. Bl. de
vigtigste kan i omtrentlig kronologisk Orden
nævnes: Kristi Fødsel med 3 syngende Engle,
den tiburtinske Sibylle og Augustus, Ars
moriendi (11 Blade), Madonna med det legende
Barn og to Helgeninder, Kristi Passion (12
Blade), Madonna med to Engle, 2 Serier Kortspil.
Madonna von Einsiedeln (3 forsk. Stik), et
Figuralfabet o. s. v. (Litt.: M. Geisberg,
»Die Anfänge des deutschen Kupferstiches und
der Meister E. S.« [Leipzig 1900]; M. Lehrs,
»Geschichte und kritischer Katalog des . . . .
Kupferstichs im XV. Jahrh.«, Bd 2 [Wien 1910]).
L. S.
Meitzen [’ma^itsən], August, tysk Statistiker
og Nationaløkonom, f. 16. Decbr. 1822 i Breslau,
d. 19. Jan. 1910 i Berlin. Efter en 30-aarig
Løbebane i praktisk-admin. Stillinger blev M.
1875 Prof. i Statsvidenskab ved Berlins Univ.
Hans videnskabelige Undersøgelser har navnlig
omfattet Landbrugsstatistikken, og hans
betydeligste Bidrag hertil er »Der Boden und die
landwirtschaftlichen Verhältnisse des
preussischen Staates« (8 Bd, 1868—1908). Desuden
har M. dyrket dybtgaaende Studier i
sammenlignende Agrarhistorie og har paa dette
Omraade indlagt sig Fortjeneste ved det
grundlæggende Værk: »Wanderungen, Anbau und
Agrarrecht der Völker Europas nördlich der
Alpen«, hvoraf kun udkom 1. Afd. (3 Bd med 1
Bd Atlas, 1895).
(K. V. H.). Sv. N.
Mej [’mjei], Ljov Aleksandrovitsch,
russ. Digter og Oversætter (1822—62), var Søn af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
