Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melafyr - Melaleuca - Melampsora - Melampsoridium - Melampus - Melampyrin - Melampyrum - Melanchthon, Philipp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Diabasstruktur og den for mange Diabaser
karakteristiske Grønstenhabitus. M. optræder især
som Dækker (Lava); Hovedbestanddelene er
basisk Feldspat (Labrador-Anortit) og Augit,
dertil kommer ofte Olivin og i ringere Mængde
Magnetit, Ilmenit, Apatit o. a. Grundmassen er
sort og oftest tæt; Strøkorn af een ell. fl. af
de tre førstnævnte Bestanddele findes i
varierende Størrelse og Mængde. Varieteter, hvori
Feldspat er herskende som Strøkorn, er
hyppige i Mellemeuropa som Dækker af karbonisk
og permisk Alder, saaledes i Sahr-Nahe-Egnen
i den sydlige Del af Rhin-Provinsen;
mandelstenagtige Former af M. i denne Egn leverede
tidligere de berømte Oberstein-Agatmandler.
M. med iøjnefaldende Augitstrøkorn kaldes ofte
for Augitporfyr; smukke Varieteter heraf
træffes mellem de store palæozoiske
Eruptivdækker ved Holmestrand o. a. St. i
Kria-Fjordens Omegn, endvidere i Alpernes Trias (Eks.
Predazzo i Tyrol) o. s. v.
(N. V. U.). O. B. B.
Melaleuca [-’læ^u-] L., Slægt af Myrtefam.
(Leptospermum-Gruppen), stedsegrønne Træer
ell. Buske med smaa, smalle og stive Blade,
omtr. som hos Callistemon. Blomsterne sidder
i tætte Hoveder ell. i Aks, der ofte
gennemvokses af et Løvskud. De er 5-tallige, og
Støvdragerne, som sidder i Grupper lige over for
Kronbladene, rager langt ud over Blostret.
Frugten er en Kapsel. Mere end 100 Arter i
Australien. M. leucadendron L. (Cajeputtræ)
bliver et indtil 27 m højt og smukt Træ, hvis
Stamme forneden er sort, foroven hvid, og som
har lancetdannede Blade og hvide Blomster
med hvidlige ell. purpurfarvede Støvdragere.
Træet, der vokser i Nord- og Østaustralien,
paa de malajiske Øer og i Bagindien, varierer
i øvrigt stærkt; den mest kendte Varietet er
M. l. Cajeputi (Roxb.), det egl. Cajeputtræ. Alle
Dele &f det, men særlig Blade og Frugter,
indeholder Harpiks og lugter stærkt aromatisk; de
anvendes i den folkelige Medicin og til
Fremstilling af Cajeputolie. M. genistifolia Sm.
giver en Slags Te, og fl. Arter dyrkes i
Klitegne som Sandflugtdæmpere. I Koldhuse holdes
en Del Arter som Prydplanter, M. fulgens R.
Br. med skarlagenrøde Blomster, M.
hypericifolia (Salisb.) Sm. med mørkerøde Blomster
o. fl. a.
A. M.
M. overvintres ved 5—8°. Formeringen sker
ved Stiklinger af halvmodent Træ i Septbr ell.
Oktbr; de stikkes i sandblandet Lyngjord,
dækkes med Glasklokker og overvintres ved
12—14°. Har Stiklingerne ikke dannet Rod i Løbet
af Vinteren, maa de om Foraaret anbringes i
en halvvarm Bænk. De unge Planter maa
skygges. Jordblandingen: sandet Lyngjord, lidt
Tørvejord og Markjord.
(L. H.). P. F.
Melampsora Castagne, Slægt af Rustsvampe,
særlig karakteriseret ved, at de 1-cellede
Basidiefrugter er samlede palisadeagtig til faste,
skorpeagtige, mørkebrune ell. sorte Lag, der
udvikles umiddelbart under Værtplantens
Overhudsceller; Skaalruststadiet mangler Hylster
(regnedes tidligere til den gl. Slægt Cæoma).
M.-Arterne optræder som Snyltere paa
mangfoldige forsk. Planter og kan frembringe ret
farlige Sygdomme (som f. Eks. talrige Arter
paa Hør, Pil og Poppel). Ved Rostrup’s, P.
Nielsen’s, Hartig’s og Klebahn’s Undersøgelser
er det paavist, at mange M.-Arter er
værtskiftende. M. pinitorqua (A. Br.) udvikler Uredo
og Basidiefrugter paa Bævreasp (Populus
tremula), Mikropyknider og Skaalrust paa Fyr;
her fremkommer den saakaldte »Knækkesyge«,
idet Svampen angriber de ganske unge Skud
(i Maj—Juni Maaned) og faar dem til at
knække over paa de syge Steder; sker Angrebet paa
ganske unge Planter, gaar de som Regel til
Grunde (især Bjergfyr); ældre Planter kommer
sig oftest, men Grenene antager da
ejendommelige S-formede Krumninger; Sygdommen
forebygges ved at fjerne Bævreasp fra
Planteskoler (hvor den største Skade anrettes) og
disses nærmeste Omegn. Paa Mandelpil
forekommer en ikke-værtskiftende Art, M.
amyg-dalinæ Kleb.
Nær beslægtet med M. er Slægten
Melampsoridium, hvis Skaalruststadium er forsynet med
Hylster. Melampsoridium betulinum Kleb.
danner Uredo og Basidiefrugter paa Bladene af
Birk, medens det lyst røde Skaalruststadium
træffes paa Undersiden af Lærkenaale.
C. F.
Melampsoridium Kleb., se Melampsora.
Melampus, en i gr. Sagn oftere omtalt,
berømt Seer og Vismand. Han var Søn af
Amythaon og Broder til Bias. Sin Seergave havde
han faaet ved, at nogle Slanger til Tak for en
ydet Velgerning havde opladt hans Øre for
alle Dyrerøster. Han stod i et nært Forhold til
Apollon, men nævnes ogsaa som en af dem,
der indførte Dionysos-Dyrkelsen i Grækenland.
Opr. hørte han hjemme i Thessalien; senere
drog han sammen med Broderen Bias til
Peloponnes. Bias friede til Neleus’ Datter Pero, men
Neleus vilde ikke anerkende anden Frier end
den, der som Brudegave bragte ham nogle af
Ifiklos’ store Kvæghjorder i Thessalien. De
udgjorde en Del af hans Moder Tyro’s Arv og
holdtes under streng Bevogtning ved Othrys.
M. overtog Frierskabet paa sin Broders Vegne,
skønt han forudsaa, at Vejen vilde blive farlig.
Han blev fanget og maatte nu trælle i et helt
Aar. Da hørte han engang af Træormene, at
Huset vilde styrte sammen, og bad hurtig om
at blive flyttet. Straks efter styrtede Bygningen
ned. Herved blev Ifiklos og hans Fader Fylakos
opmærksomme paa hans Seergave. Til Løn for
en vigtig Velgerning fik han derfor Okserne
udleverede af dem og drog til Pylos, hvor
Neleus overgav ham Pero, der snart efter
giftede sig med Bias. I Argos sattes M. i nær
Forbindelse med Dionysos-Dyrkelsen. Det
fortælles, at han her sammen med Bias fik Del i
Kongeværdigheden, fordi han havde helbredet
de argiviske Kvinder, der var blevne betagne
af Raseri. Efter et andet Sagn helbredte han
Proitos’ Døtre, der havde gjort Modstand mod
Dionysos-Dyrkelsen og var ramte af Vanvid,
og fik til Gengæld en Trediedel af Riget. Som
Sønner af M. nævnes Manthios og Antifates.
H. A. K.
Melampyrin, se Dulcit.
Melampyrum, se Kohvede.
Melanchthon [me’lanktån] (gr. Oversættelse
af Navnet Schwarzerd), Philipp, tysk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
