Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melanesien - Melanesiere - Melanesisk-mikronesiske Sprog - Melange - Melania - Melanicterus - Melaniner - Melanippe - Melanisme - Melanit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de fleste er giftløse, forekommer talrig.
Dygonger er alm. ved Ny-Guinea, og Trepang
(Søpølser) spiller en stor Rolle som Handelsartikel.
Insektlivet er rigt, men aftager, navnlig for
Sommerfuglenes Vedk., stærkt S. paa. Om M.’s
Befolkning se Melanesiere og de forsk.;
Øgrupper, der henhører til M. I Løbet af 19.
Aarh. deltes M. mellem fire europ. Magter.
Hollænderne ejer det vestlige Ny Guinea (395000
km2 med 1/4 Mill. Indb.); den nordøstlige Del
af denne Ø ejedes sammen med Bismarck
Arkipelet og de nordlige Salomon Øer af
Tyskland, medens England havde den største Del
af Salomon Øerne, Santa Cruz Øerne og det
sydøstlige Ny Guinea. Frankrig ejer Ny
Kaledonien og Loyalitets Øerne. Efter
Verdenskrigen kom de tidligere tyske Salomon Øer, samt
det tyske Ny Guinea til Australien, medens de
øvrige tyske Øer blev britisk Protektorat. Ny
Hebriderne har siden 1906 været under
Frankrigs og Englands fælles Protektion.
N. H. J.
Melanesiere. Med Navnet M. betegner man
de opr. Beboere af de vestligste Øgrupper i det
stille Ocean (Ny-Guinea, Ny-Britannien,
Salomons-Øerne, Ny-Hebriderne, Ny-Kaledonien,
Fidji-Øerne). I sproglig Henseende danner M.
en Enhed, idet alle hidtil kendte Dialekter viser
hen til et Ursprog; dette synes at være fjernt
beslægtet med Polynesiernes Sprog. I legemlig
Henseende er M. muligvis beslægtede med de
saakaldte Negritoer paa Sunda-Øerne. I øvrigt
er Kendskabet til M. endnu for lidet indgaaende
til, at en endelig Dom om disse Spørgsmaal kan
udtales. Den etnografiske Skildring af de
enkelte melanesiske Folk maa søges i Artiklerne,
der omhandler de ovenn. Øer.
(C. Fr.) N. H. J.
Melanesisk-mikronesiske Sprog, en
Sproggruppe, der danner den midterste Del af den
malajisk-polynesiske Sprogæt. Dertil hører
Sprog paa de melanesiske Øer, saaledes paa
Salomons-Øerne, Ny-Hebriderne og de nærmest
liggende Øer, og Sprogene paa de mikronesiske
Øer: Karolinerne, Pelev- (Palau-), Marshall- og
Gilbert- ell. Kingsmills-Øerne. De m.-m. S.
studeredes først af Missionæren Biskop Patteson,
der var en begavet Sprogmand, men han døde
uden at have efterladt sig sproglige Arbejder,
kun nogle mere spredte Optegnelser (1864—66),
som bl. a. har tjent til Grundlag for H. C. v. d.
Gabelentz, »Die melanesischen Sprachen« (1873).
Et systematisk Arbejde over de m.-m. S.
skyldes Missionæren Dr. Codrington, der har
behandlet Sprogene paa Banks-, Torres-, Fidji-,
Loyalty-, Santa-Cruz- og Salomons-Øerne,
ligesom ogsaa Sproget paa Ny Hebriderne (se R. H.
Codrington, The Melanesian Languages
[Oxford 1885]). Det mest udviklede af de m.-m.
S. er Viti-Sproget, der i Henseende til Form
og Pronominaldannelser nærmer sig de
polynesiske Sprog, medens det i selve Sprogskatten
fjerner sig meget fra dem. Sprogene paa de
mikronesiske Øer er ikke saa nøje kendte, men
synes sammen med de melanesiske at danne en
Sproggruppe. (Litt.: Fr. Müller, »Grundriss
der Sprachwissenschaft«, II [Wien 1882]).
V. S.
Melange [da. me’laŋsjə, fr. me’lã.з].
Blanding; Mélanges, Skrifter af blandet Indhold,
Misceller.
Melania, en Slægt af Forgællesnegle, der
lever i ferskt Vand. Arterne har ægformede ell.
taarnformede, ofte temmelig tunge Skaller, som
er beklædt med en mørk »Overhud«, og hvis
Skalmund mangler Tud. Skulpturen er meget
variabel: knudret, ribbet ell. stribet. Dyrets Fod
bærer bagtil paa Oversiden et hornagtigt, af
faa Spiralvindinger dannet Skallaag. De talrige
Arter hører hjemme baade i den gl. og den nye
Verdens subtropiske og tropiske Egne. Kun 1
Art (M. holandri) gaar saa højt mod N. som til
Donau.
C. M. S.
Melanicterus, betydelig Grad af Gulsot.
Melaniner. I Organismerne findes talrige
sorte ell. brune Pigmenter, hvis Oprindelse
endnu ikke er sikkert bekendt, og som betegnes
med Navnet M.; sandsynligvis opstaar de af
Æggehvidestofferne og hører til forsk. Grupper,
af hvilke nogle er jernholdige, andre jernfri,
nogle svovlholdige, andre svovlfri; til M.
henregnes Fuchsin, det sorte Pigment i Nethinden,
endvidere det sorte Pigment i Hud og Haar og
det sorte Farvestof i melanotiske Sarkomer. Se
ogsaa Melanuri. Ogsaa i Blodet kan der ved
Malaria o. a. Sygdomme dannes M., som i
saadanne Tilfælde muligen er Derivater af
Hæmoglobin.
(O. C.) R. K.
Melanippe var efter Sagnet Datter af Aiolos,
Hellen’s Søn, og blev ved Poseidon Moder til
Tvillingsønnerne Aiolos og Boiotos. Det
fortælles endvidere, at Sønnerne blev udsat i en
Stald og der diede en Ko, medens de
bevogtedes af en Tyr. Sagnet var behandlet i en
Tragedie af Euripides.
H. A. K.
Melanisme ell. Sortfarvning, en
Betegnelse for det Forhold, at nogle Dyr, som
Følge af en særlig stærk Udvikling af de fine
sorte Farvekorn, der saa ofte optræder i
Organismens Celler, f. Eks. i Huden, viser sig
paafaldende mørkt farvede, ja ofte helt sorte. M.
kan for visse Formers Vedk. være noget
ganske normalt, medens den hos andre kun
optræder som en ganske »tilfældig«, individuel
Variation. Som Eksempler paa det første kan
nævnes Ravnen, Raagen og Solsorten, der inden
for Spurvefuglene staar som melanistiske Arter.
Inden for de enkelte Arter kan imidlertid ogsaa
visse Underarter ell. Racer, ofte med særlig
geogr. Udbredelse, være mørktfarvede; dette
gælder saaledes de »sorte« Egern, som ogsaa
træffes hos os, den mellemeuropæiske
»Sortkrage«, der fuldstændig mangler Hovedformens
graa Tegning, endelig, bl. Menneskene,
Negerracen. Af rent individuelle, men højst
sandsynligt tildels arvelige Melanismer findes et
meget stort Antal; vel kendte er saaledes bl.
Husdyrene talrige sorte Racer, bl. de
vildtlevende Dyr f. Eks. den sorte Panter og den sorte
Hugorm. Ogsaa bl. Fuglene og især bl.
Insekterne, f. Eks. Sommerfuglene, er saadanne
individuelle, mørke »Aberrationer« ofte beskrevne.
Om Aarsagen til Fremkomsten af M. vides
endnu intet sikkert, selvom det ikke synes
udelukket, at i al Fald i visse Tilfælde ydre Faktorer,
saasom Klima og Ernæring, kan spille en Rolle.
R. H. S.
Melanit, se Granat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
