Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melankoli - Melankoliker - Melanocerit - Melanokrat - Melanom - Melanosarkom - Melanosinapis - Melanosis lenticularis progressiva - Melanotekit - Melanterit - Melanuri - Melanæmi - Melartin, Erkki Gustaf - Melas - Melas, Michael Friedrich Benedikt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antaget, at M. kunde skyldes Forandringer i
Blodcirkulationen, særligt bestaaende i
Formindskelse af Blodtilførslen til Hjernen;
endvidere har man tænkt sig, at
Stofskifteforandringer kunde spille en Rolle. Men noget
sikkert ved man som sagt ikke herom.
Forløbet af M. er forsk. Beg. er sjældent helt
akut, oftest er Sygdommen jævnt
fremadskridende gennem fl. Uger, derpaa kan den holde
sig konstant gennem fl. Maaneder, undertiden
over et Aar, for saa atter at aftage jævnt. Den
rene M. ell. den M., der optræder som Led i
en manio-depressiv Psykose, helbredes saa godt
som altid fuldstændigt, den sidste rummer dog
nogen Fare for at kunne komme igen. Ogsaa
den psykogene Depression kommer sig næsten
altid. Noget mørkere tegner Udsigterne sig for
de Depressioner, der kommer hos gl.
Mennesker, selv om ogsaa en stor Del af disse
helbredes. Hvis M. er Symptom paa en anden
Sygdom som Anæmi ell. Dementia paralytica,
afhænger Helbredeligheden af, hvorvidt den til
Grund liggende Sygdom er helbredelig.
Behandlingen af M. bestaar sædvanlig i
Sengeleje og Isolation. Ved stærkere Tilfælde er
det nødvendigt, at Patienten overvaages af en
Sygeplejerske. Overfor Søvnløsheden maa man
jævnligt gennem længere Tid give Sovemidler
som Veronal e. l. Ved sværere Former,
navnlig saadanne, hvor der er stærk Angst, er det
ofte nødvendigt at give Patienten Morfin ell.
Opium. (Litt.: Friedenreich,
»Kortfattet speciel Psykiatri« [Kbhvn 1914]; Viggo
Christiansen, »Kliniske Forelæsninger og
Foredrag over Sindssygdomme« [Kbhvn 1906] og
i »Festskrift for A. Friedenreich« [Kbhvn 1919];
Stransky, »Das manischdepressive
Irresein«, i Aschaffenburgs »Handbuch d.
Psychiatrie«, 6. Abth. [Leipzig-Wien 1911]).
K. H. K.
Melankoliker [-laŋ-] er Betegnelse 1) for
en Patient, der lider af Melankoli, og 2) for et
Menneske, der ikke kan betegnes som syg, men
hvis Karakteregenskaber ligger i Retning af
dem, der præger Patienter med Melankoli,
Tilbøjelighed til Tungsind, til Sortsyn, til
Passivitet, Hemning og Ængstelse.
K. H. K.
Melanocerit, et sjældent Mineral, som er
fundet paa Skærene i Langesund-Fjorden,
krystalliserer romboedrisk og bestaar af Silikat af
Ceriummetaller med noget Fluor, Bor o. a.
(N. V. U.). O. B. B.
Melanokrat (af gr. μέλας, sort, og κράτέω,
hersker), en i den moderne Petrografi efter
Brøgger’s Forslag alm. optagen Betegnelse for
alle saadanne Eruptivbjergarter, hos hvilke de
mørke Mineralbestanddele er fremherskende;
Modsætningen kaldes leukokrat.
(N. V. U.). O. B. B.
Melanom (gr.) er en Svulstform, hvis mest
fremtrædende Ejendommelighed er dens
Indhold af brunt eller sortebrunt melanotisk
Pigment (Melanin) i saa rigelige Mængder, at
Svulstens Farve ikke sjældent er mørkebrun,
brunsort ell. kulsort.
M. udvikles som Regel paa St., hvor et
saadant Pigment normalt er tilstede, særligt i
Huden. En Del af de hyppigt forekommende, som
»Modermærker« (Nævi) betegnede
Hudsvulster henføres til M. (Nævi pigmentosi).
Disse Svulster er ofte medfødte, deres
nærmere Oprindelse er ikke klarlagt, muligen
udvikles de fra Lymfekarrenes indvendige
Cellebeklædning (Endotel), muligen fra Hudens
Epiteldække.
M. er ofte godartede, men kan blive
Udgangspunkt for ondartede Svulster
(Melanosarkom, s. d.).
Johs. F.
Melanosarkom (gr.) er Benævnelsen for en
sarkomatøs Svulst (se Sarkom), der p. Gr. a.
af sin Rigdom paa melanotisk Pigment
(Melanin) har en brunsort ell. kulsort Farve, og
som fortrinsvis udvikles i Huden ell. i Øjet (fra
Pigmentceller i Aarehinden og Nethinden), men
ogsaa kan udvikles i andre Organer. M. i
Huden udgaar ikke sjældent fra melanotiske
Nævi (se Melanom). M. breder sig ved
Metastase (s. d.) hyppigt og hurtigt til andre
Legemsdele og hører derfor til de mest
ondartede Svulster, der overhovedet kendes.
Johs. F.
Melanosinapis, se Sennepskaal.
Melanosis lenticularis progressiva =
Xerodérma pigmentosum, en af Lyset fremkaldt
Hudsygdom.
C. Rch.
Melanotekit, et sort Mineral fra Långban
i Vermland, bestaar af Bly- og Jernsilikat
(2PbO . Fe2O3 . 2SiO2).
(N. V. U.). O. B. B.
Melanterit er det mineralogiske Navn paa
den i Naturen forekommende Jernvitriol (FeSO4 .
7H2O.); det træffes hyppig i lysegrønne, klare,
monokline Krystaller, især som
Forvitringsprodukt af Svovlkis.
(N. V. U.). O. B. B.
Melanuri (gr.), meget mørk, næsten sort
Urin, findes undertiden ved visse sygelige
Tilstande.
(A. F.). P. H.
Melanæmi (gr.), Ophobning af Blodets
Pigment i de røde Blodlegemer i Form af sorte
Korn, findes især ved de ondartede Former af
Koldfeber og skyldes Destruktion af
Blodlegemerne ved Plasmodierne.
(A. F.). P. H.
Melartin, Erkki Gustaf, finsk
Komponist, f. 7. Febr 1875 ved Kexholm (Finland),
Elev af Wegelius i Helsingfors og Rob. Fuchs i
Wien. Direktør ved Musikinstituttet i
Helsingfors 1911. Frugtbar Komponist, hvis Værker er
prægede af betydelige Evner og Kræfter og af
finsk-nationale Farver. Af hans Værker mærkes
Operaen »Aino« (opf. 1907), en Rk. Symfonier
og Suiter for Orkester, Violin-Koncert,
symfoniske Digtninge, lire Strygekvartetter,
Violinsonate, Pianostykker af fin Udpensling, Sange
og Korsager.
A. H.
Melas (nu Mavropotamo), Flod i
Boiotien, udspringer ved Orchomenos og taber sig
i de sumpede Sletter ved Kopais-Søen.
M. V.
Melas, Michael Friedrich Benedikt,
Baron, østerr. General, f. 1729, d. 1806. Han
deltog i Syvaarskrigen og Krigen mod Tyrkiet
1788 og som Generalmajor i Felttoget 1793. Som
Feltmarskalløjtnant udmærkede han sig 1795
ved Mainz og Mannheim og kom 1796 til
Italien, hvorfra han er særlig kendt. Her slog han
dels alene, dels sammen med Russerne under
Suworow Franskmændene fl. Gange, bl. a.
Macdonald ved Trebia (1800). Dette Aar forjog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
