Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melbourne, William Lamb - Melbu - Melbye, Anton Christian Cornelius - Melbye, Daniel og Knud og Frits
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Melbourne [’me£bən], William Lamb,
Viscount, eng. Statsmand, f. 15. Marts 1779, d.
24. Novbr 1848. Han blev 1804 Sagfører, ægtede
1805 Jarlen af Ponsonby’s Datter Caroline (se
Lamb, C.), fra hvem han levede skilt fra
1813, og valgtes 1806 til Underhuset (indtil 1812)
og paa ny fra 1816 som Whig. Ved sine
selskabelige Talenter vandt han stor Yndest og
Indflydelse i de højere Kredse. Apr. 1827 blev
han Oversekretær for Irland under Canning,
men afgik Apr. n. A. ligesom dennes andre
Tilhængere; arvede 1829 Peersværdigheden ved sin
Faders Død. Novbr 1830 blev han
Indenrigsminister i Jarl Grey’s Ministerium, og skønt han
ikke spillede nogen særlig Rolle under dets
indgribende Styrelse, blev han dog i Juli 1834
Grey’s Afløser, men kunde ikke holde Ministeriet
samlet og maatte i Novbr s. A. gaa af. Apr.
1835 dannede han dog et nyt Whigministerium
og holdt sig ved Roret indtil Aug. 1841 uagtet
en Række parlamentariske Nederlag. Han var
ingen fremragende Forretningsmand, end sige
nogen egl. Statsmand, og saare lidet virksom,
men en kyndig Partileder og har især
Fortjeneste af at have været Dronning Victoria’s
første Raadgiver og Vejleder til hendes Kald.
Efter sin Afgang var han et Aars Tid
Oppositionens Fører i Overhuset. Hans Memoirs
udgaves 1877 (2 Bd) af M’Cullagh Torrens, Lord
M.’s Papers (1889). (Litt.: Dunkley, Lord
M. [Lond. 1890]).
E. E.
Melbu, Handelssted, Hadsel Herred
Nordland Fylke. Her er Toldstation, Postkontor,
Telegrafstation, Dampskibsanløbssted, fl. Hoteller
og Skoler. Plejehjem for Tuberkuløse samt
Gamlehjem. Et af de vigtigste St. for
Fiskeribedriften nordpaa. »Nordlands Nyt« udkommer
her 3 Gange ugentlig. Vestaalens Fiskeri- og
Handelsbank oprettet 1916. Her er adskillig
industriel Bedrift: Uldvarefabrikker,
Blikvarefabrikker, Cementstøberi, Elektricitetsværk,
Mekanisk Værksted, Sildolie- og Guanofabrik,
Trævarefabrik m. m.
M. H.
Melbye, Anton Christian
Cornelius, dansk Forf., f. i Kbhvn 14. Oktbr 1861.
Han blev Student 1879, opgav at tage nogen
Embedseksamen og knyttedes allerede 1882 som
Medarbejder til »Dagsavisen« og gik senere til
»Morgenbladet« og »Politiken«, ligesom han en
Tid lang var Generalkorrespondent og som
saadan Rigsdagsreferent til Venstres Provinspresse.
Han tog ivrig Del i den politiske Kamp i 80erne,
men opgav efterhaanden Journalistikken for
satirisk og polemisk Visedigtning. Han er en
smidig og behændig Versifikator, rig paa lystige
og barokke Indfald og ejer et kløgtigt og
rammende Vid, der gennemsyrer hans —
undertiden i Samarbejde med Axel Henriques
forfattede — Viser og hæver dem over
Døgnfluens korte Levetid. Sin Visedigtning har han
stillet i Sommerrevyernes og »Blæksprutten«’s
Tjeneste, og i det sidste Julehæfte har han
gennem Aarene skrevet sin Samtids satiriske
Historie. Desuden har han oversat og bearbejdet
en Række Farcer og Lystspil til kbhvnske
Privatscener og fra 1911 været Meddirektør, fra
1920 Enedirektør ved Nørrebros Teater i
Kjøbenhavn, hvor han baade har skrevet og
bearbejdet en Del af sit Repertoire. M. er en
udpræget kbhvnsk Skribent, der ofte har
forstaaet at give Dagens Polemik ell. brændende
Emne Udtryk i Slagordets fyndige Form, saa
det gik fra Mund til Mund.
C. B-s.
Melbye, 1) Daniel Herman Anton,
dansk Marinemaler, f. i Kbhvn 13. Febr 1818, d.
i Hamburg 10. Jan. 1875. Hans Fader var
Toldbetjent, og med ham færdedes han saa meget
mellem Skippere o. a. Søfolk, at han selv fik
Lyst til Sølivet; da han imidlertid viste sig at
være temmelig nærsynet, maatte Tanken derom
opgives, og Drengen blev sat i Lære paa
Marinens Konstruktionsskole paa Nyholm. Medens
han arbejdede der, tegnede han meget paa egen
Haand; men først da han var bleven næsten 20
Aar gl og paa den første Udstilling, han
besøgte, havde faaet nogle Marinebilleder at se,
bestemte han sig til at søge Uddannelse som
Maler. 1838 lod han sig indskrive som Elev af
Akademiet, dog søgte han kun et Aars Tid dets
Tegneskole, men arbejdede til Gengæld des
flittigere under Eckersberg, der erkendte hans
rige Begavelse og vejledede ham med aldrig
svigtende Interesse; mangt et befrugtende Vink
modtog han ogsaa af den dygtige Tegner og
aandfulde Kunstkender Baron v. Rumohr. 1840
udstillede M. sine tre første Billeder, hvortil
han havde gjort Studierne ved Øresundets
Kyster; Aaret efter købte Thorvaldsen et Par af
hans mindre Arbejder, medens andre gik til
Christian VIII’s Privatsamling. I disse
Ungdomsværker er Eckersberg’ Paavirkning lydelig,
men den unge Kunstner har ingenlunde tilegnet
sig Mesterens Sikkerhed i Formen; hans
Behandlingsmaade er noget bredere. M.’s
Frembringelser fra hans første Udstillingsaar gjorde
dog Lykke, og Kongen gav ham gentagne
Gange Lejlighed til at sejle med Marinens Skibe,
ogsaa i fjernere Farvande, hvorfra han
hjembragte en Mængde Studier; 1844 var han med
Hekla i Marokko og malede der nogle i Formen
temmelig svage Landskabsbilleder. 1846 vandt
han Udstillingsmedaillen for »Eddystone
Fyrtaarn«, der nu tilhører Kunstmuseet. I det hele
giver M.’s Billeder i de offentlig tilgængelige
Samlinger ingen ret Forestilling om hans Bet.
som Kunstner; det store »Slaget i Køge Bugt«
i Kunstmuseet hører ogsaa, trods de mange
vellykkede Enkeltheder, til hans anden Rangs
Værker. Danske og udenlandske
Privatsamlinger samt Hamburgs Kunsthalle ejer hans
bedste Ting, mest Arbejder fra 1850’erne og
1860’erne. Hans Hovedværker lærer os at kende ham
som en Kunstner, der i Eckersberg’s Skole har
studeret Tegningen af Skibe, Sø og Luftformer
til Bunds, og som dernæst paa egen Haand har
tilegnet sig et friskt og livfuldt Foredrag og en
ejendommelig Kolorit; han er en fremragende
Kompositør, og forstaar som faa andre at give
Bevægelsen Udtryk. Fantasien var hans
Hovedevne; derom vidner ikke blot saa mærkelige
Hovedværker som det berømte »En Bølge«, men
ikke mindre stærkt hans mange Tegninger.
1847 gik M. til Paris, hvor han levede fl.
Aar, derpaa til Orienten, og for øvrigt flakkede
han vidt omkring, fjernt fra Fædrelandet, hvor
det Høyen’ske Parti efter Evne modarbejdede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
