Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meldolla - Meldorf - Meldrøje - Meldrøjesvamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meldolla, Maler, se Schiavone.
Meldorf [’mældårf], By i preussisk
Provins Schleswig-Holstein, Hovedstad i
Kredsen Süderdithmarschen, beliggende i Randen af
Marsken. (1910) 4076 Indb. Amtsret,
Gymnasium, Mus. for ditmarske Oldsager; Garveri og
betydelige Kvægmarkeder. M. var til Midten af
15. Aarh. Hovedstad for Ditmarsken og fik 1256
Stadsret, som den mistede ved dens Erobring
1559, men atter fik 1870.
N. H. J.
Meldrøje, se Meldrøjesvamp.
Meldrøjesvamp (Claviceps Tul.), Slægt af
Hypocreaceæ, hvis Sporehuse er samlede i et
kugleformet Hoved, der sidder paa Enden af
en cylindrisk, gold Stilk; Frugtlegemet
udvikles af et Sklerotie, den saakaldte »Meldrøje«;
Sporerne er traaddannede, farveløse; desuden
udvikles der smaa, 1-cellede, ægdannede fri
Knopceller. Arterne af M. snylter paa
Blomsterne af Græsser og Halvgræsser, saaledes Cl.
microcephala (Wallr.) Tul. paa mange
vildtvoksende Græsser og Cl. nigricans Tul. paa
Heleocharis og Scirpus. Den almindeligste og
bedst kendte Art er Cl. purpurea; den er
udbredt næsten over hele Jorden og findes paa
Sædarter (Rug, Byg og Hvede, men ikke paa
Havre), Fodergræsser (som Rajgræs og
Svingel) og vildtvoksende Græsser (f. Eks. Gulaks,
Miliegræs, Marehalm, Mannagræs o. a.).
Smitteoverførelse kan ikke finde St. mellem alle
Græsser, idet der findes fl. biologiske Arter.
Svampens Udviklingsgang er flg. Sklerotierne
overvintrer i Jordens øverste Lag; i Slutn. af
Maj ell. Beg. af Juni spirer de og udvikler
Frugtlegemer. Frugtlegemet modnes straks, og
der udvikles da talrige Sporesække i
Sporehusene; de modne Sæksporer udslynges netop
paa det Tidspunkt, da Svampens Værtplanter
staar i Blomst; Sporerne overføres til disse, de
spirer, og Hyferne trænger ind i de spæde
Frugtknuder og udvikler sig her til Mycelium,
der snart helt fortrænger Frugtknudens Væv.
Dette Mycelium danner 11—12 Dage efter
Infektionen Konidier, som afsnøres i store
Mængder og opslæmmes i en sødlig Vædske
(»Honningdug«), der afsondres af Svampen; paa dette
Stadium ansaas Svampen tidligere for en
særlig Art (Sphacelia segetum Lév.).
 |
| Fig. 1. Rugaks med modne Sklerotier. |
 |
| Fig. 2. Spiret Sklerotie med Frugtlegemer. |
 |
| Fig. 3. Længdesnit gennem Hovedet af et Frugtlegeme med talrige Perithecier. |
 |
| Fig. 4. Enkelt Perithecie, stærkt forstørret, p Mundingen. |
 |
| Fig. 5. Sporesække med Sporer, den ene aaben. Til højre en enkelt Spore. |
 |
| Fig. 6. Del af Snit gennem en af Meldrøjer angreben Græsfrugt. Til højre Sklerotiet, den øvrige Del det Konidie-afsnørende Sphacelia-Stadie. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
