Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellemamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helhed. Ved fl. dybe Tværindsænkninger, der i
Tertiærtiden sikkert har været Sunde, adskilles
det i fl. Partier. De vigtigste Indsænkninger er
de to begrænsende, Tehuantepec-Isthmen mod
N., hvis Bredde er 220 km og Højde 208 m, og
Atrato-Dalen mod S., hvis højeste Punkt er 154
m; endvidere den vigtige Tværdal ved Panama,
hvor Kanalen gaar (Bredde paa det smalleste
Sted 56 km, Højde 102 m) og den m. H. t.
Landets Terrænforhold endnu vigtigere
Nicaragua-Sænkning langs Rio San Juan gennem
Nicaragua-Søen og Managua-Søen til Fonseca-Bugten
(Længde 200 km og største Højde 46 m). De
Egne af M., der er bedst studerede, er de
vestlige, hvor de mange Vulkaner tidlig tiltrak sig
Opmærksomheden. Derimod er de østlige Egne,
særlig af Honduras og Nicaragua, forholdsvis
lidet kendte.
Langs den østlige Kyst af
Tehuantepec-Bugten gaar en Bjergkæde, Sierra Madre del Sur,
der i Nærheden af Byen Guatemala bøjer mod
Ø. og fortsætter sig i det østlige Guatemala og
Honduras med fl. Kæder. Højden varierer
mellem 1600 og 2000 m, og de geologiske Dannelser
er Glimmerskifer, Konglomerater, Sand- og
Kalksten af arkæisk og mesozoisk Alder. SØ. f.
denne Kæde følger i Guatemala et Bælte af gl.
Eruptiver, der i sydøstlig Retning følger
Oceanets Kyst og mod V. er afgrænset ved en
temmelig skarp Brudlinie, der ledsages af et af
Jordklodens virksomste Vulkanbælter. I en Rk.
fra Vulkanen Tacana (4064 m) i Guatemala til
Chiriqui i Panama ligger c. 50 Vulkaner, hvoraf
16—18 er i Virksomhed. Største Delen ligger
paa selve den høje, vestlige Brudrand, men
enkelte som Viejo og den 1867 i Nærheden af Leon
opstaaede Vulkan hæver sig umiddelbart op fra
det smalle Lavland, der paa mange St. følger
Kysten af Stillehavet. De vigtigste Vulkaner i
Rækken er Tajamulco (4210 m), Fuego (3835 m),
Cerro Quemado (3109 m), Atitlan (3573 m) og
Pacaya (2550 m) i Guatemala, Condhagua og
den 1880 opstaaede Vulkan i Ilopango-Søen i
San Salvador, Coseguina (1158 m), Momotombo
(1850 m), Ometepe (1631 m) og Madera (1280
m), hvilke to sidste rager op af Nicaragua-Søen,
i Nicaragua, Orosi (1618 m), Irazu (3414 m) og
Turrialba (3358 m) i Costa Rica, samt den
Rækken afsluttende Chiriqui (3430 m) i
Panama. Ved Fonseca-Bugten mellem Nicaragua og
San Salvador deles Vulkanrækken i en
nordvestlig og en sydøstlig Afdeling, af hvilke den
første er den geologisk mest interessante ved
sin Tilbøjelighed til Gruppedannelser og ved
sin stadige Fremrykning mod Havet. Jordskælv,
af og til ledsagede af Opstaaelsen af ny
Vulkaner ell. Udbrud af gl., er hyppige i M.;
stærke Jordskælv fandt Sted ved
Gammel-Guatemala 1773, Ny-Guatemala 1830, Cartago 1851,
Salvador 1854 og atter ved Salvador 1891.
Mellem Chiriqui og Panama-Sænkningen
bestaar Tangen af en enkelt, tætsluttet Bjergkæde
med temmelig jævn Ryg (Højde 2500 m) og
bestaaende af gl. Dannelser som Granit, Syenit og
Skifere. Langs begge Kyster findes saavel her
som S. f. Panama o. fl. a. St. i M. Bræmmer af
lavt, opskyllet Land. Medens denne Strækning
endnu ikke er blottet for yngre Eruptiver,
findes saadanne slet ikke mellem
Panama-Sænkningen og Atrato, hvor gl. Eruptiver og
arkæiske Skifere danner fl. parallelle, kun 6—700 m
høje Bjergdrag. Endnu bør omtales, at
Halvøen Azuero V. f. Panama-Bugten rimeligvis
peger hen paa en tidligere, nu afbrudt
Forbindelse med den sydamerikanske Kystcordillere.
De østlige Egne af Nicaragua, Egnen
omkring Mosquito Kysten, bestaar væsentligst af
lavt Sumpland. Yucatan karakteriseres som en
tertiær »Kalkstensplade«, der er ganske
uberørt af alle i disse Egne stedfundne Foldninger.
Lagene synes næsten horisontale og naar næppe
over 300 m. Dog kan Yucatan ingenlunde
kaldes et Sletteland, da Erosion og Indstyrtning
af indre Hulheder har opløst Landet i et Utal
af Højdedrag, Bakker og Kedeldale. I
Regntiden fyldes de smalle Erosionsdale undertiden
med udstrakte Søer, der først i Løbet af
Tørtiden svinder bort igen.
Kyster og Øer. De to Kyster af M.
frembyder den Forskellighed, at medens Vestkysten,
naar undtages Guatemalas og San Salvadors
Lagunekyst, er høj og stejl, er Østkysten
gennemgaaende lav. Følgelig spiller lave Strandsøer
en stor Rolle paa Østkysten, der trods sine fire
store Bugter ved Campêche, Honduras,
Mosquito og Darien er langt mindre indskaaren og
mindre forsynet med gode Havne end den
sydlige Del af Vestkysten. De eneste Havnepladser
paa Østkysten dannes af Laguna de Terminos i
Campêche-Bugten, Amatique inderst i
Honduras-Bugten, Bluefields, San Juan del Norte ved
Udløbet af Rio San Juan, Puerto Limon og Laguna de
Chiriqui paa Kysten af Costa Rica. I Nærheden
af Østkysten findes foruden talrige Koraløer
enkelte større Øer som Cozumel, Turneffe samt
Roatan-Øerne. — Den nordlige, lave Del af
Vestkysten fra Tehuantepec til San Salvador er
uden Indskæringer og endogsaa forsynet med
Strandsøer; men fra Fonseca-Bugten begynder
en Rk. dybe Indskæringer, der er rige paa
gode Ankerpladser. Foruden Fonseca bør
nævnes Bugterne ved Papagayo, Nicoyo samt Golfo
Dulce, Bahia de David, Montijo- og
Panama-Bugterne. I Panama-Bugten ligger Archiépilaga
de las Perlas (Perle Øerne) og uden for
Montijo-Bugten Øerne Cebaco og Coiba.
Floder. Som Følge af den ringe geografiske
Udstrækning er Vandløbene alle sammen
temmelig smaa. De største og vandrigeste
strømmer til de caribiske og meksikanske Havbugter.
Rio Mescalapa ell. Rio Grijalva, Tulija og Rio
Usumacinta forener sig i et betydeligt Delta
ved den meksikanske Bugt. De mest bekendte,
der strømmer til det caribiske Hav, er Rio
Hondo, Rio Motagua, Rio Chamelecon, Rio
Ulua, Rio Patuca, Rio Coco, Nicaragua-Søens
Afløb Rio San Juan samt den lille Rio Chagres
i Panama. — Søer. Af Saltsøer uden Afløb til
Havet findes i Yucatan Chichankanab og Petén.
Af Kratersøer samt Søer, der udfylder
Gravsænkninger, findes der fl. i M. De vigtigste og
største af sidstnævnte Slags er Nicaragua-Søen
(Niveau 33 m) og den dermed forbundne
Managua-Sø, der ligger paa 47 m’s Højde. Begge
Søerne naar en Dybde paa c. 80 m. — altsaa
betydelig under Havets Niveau. (Litt.: Carl
Sapper, »Das nördliche Mittel-Amerika«
[Braunschweig 1897]; samme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
