Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellemamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkning. Fraregnet enkelte
Nahuatl-Stammer, der var trængte ned i Guatemala og
Nicaragua, samt Beboerne af Costa Rica og
Nicaragua, hvis Slægtskabsforhold peger S. paa
til Columbia, beboedes M. før Opdagelsen af
forsk. Stammer, der hverken var beslægtede
indbyrdes ell. med nogen af de uden for M.
boende Folk. Alene Stammerne i Yucatan og
Guatemala dannede en større Helhed, hvis
fornemste Repræsentanter var Lakandonerne i
Petén og de højt kultiverede Mayaer i Yucatan
(se Maya-Folk og amer. Oldsager).
Hovedfolket i Nicaragua var Chontalerne eller
Matagalpan, som Brinton korrektere kalder
dem. Honduras beboedes af Lenkaerne og
Xicaquerne, Moskitokysten af Mosquitoerne, og
desuden færdedes i de sumpede Urskove langs
Østkystens Floder de lavtstaaende Ulvaer.
Kulturtrinet var yderst forsk. med alle Nuancer
imellem Ulvaernes primitive Jægerstadium og
Mayaernes Agerdyrkningskultur, der kunde
maale sig med Atztekernes. Da M. var blevet
sp., forandredes Befolkningsforholdene i
samme Retning som Meksiko: Blandingsfolkenes
Tiltagen paa de ublandede Racers Bekostning.
I St f. den gl. Kultur, der gik til Grunde,
indførtes Plantagedriften og den sp.
Administration; men de Distrikter, der kunde modtage den
ny Kultur, viste sig af være en ringe Del af
M.’s lange, smalle Bælte, idet kun Egnene langs
det store Ocean, hvor der er mindre fugtigt
end paa Østkysten og en regelmæssigere Skiften
mellem Regntid og Tørtid, koloniseredes.
Egnene mod Ø. affolkedes efterhaanden, først
som Følge af Slavejagter fra Antillerne, senere
da forsk. Nationers Pirater overvældede den
sp. Sømagt i disse Egne, ødelagdes ganske de
faa og spredte Etablissementer, Spanierne
havde anlagt her af Hensyn til Forbindelsen med
det Indre. Fra nu af gik Forbindelsen mellem
M. og Spanien den noget besværlige Omvej
langs Vestkysten over Acapulco ell. San Blas.
Ser man paa de senere Folketællingers
Opgivelser af Raceforholdene i M., fremgaar det, at
den største Befolkning af Kreoler findes i Costa
Rica og Guatemala, hvorimod indiansk Blod er
forholdsvis stærkere overvejende i de andre. I
Guatemala lever der over 1 Mill. fuldblods
Indianere, mere end i hele det øvrige M. Negre
og Mulatter er yderst faatallige undtagen i
Nicaragua, hvor de udgjør 16 % af Befolkningen.
Af rent Hvide findes der kun faa i M., i alt
regner man med c. 100000, men kun en ringe
Del deraf er indvandrede. (Litt.: Otto Stoll,
»Zur Ethnographie der Rep. Guatemala« [Zürich
1884]; Carl Bovallius, »Resa i
Central-Amerika« [Upsala 1887]).
Næringsveje, se de enkelte Stater.
Historie. 1502 og 1503 besejlede
Columbus Østkysten fra Honduras til Veragua for at
finde den Gennemgang, der efter hans Mening
skulde føre ham til Ganges’ Munding. 1513 brød
Vasco Nunez de Balboa op fra Darien med 190
Spaniere og 600 Indfødte for at finde det Hav,
han hørte om hinsides Bjergene. Efter 24
Dages Forløb naaede han den nuv.
San-Miguel-Bugt paa Vestkysten af Darien og tog Sydhavet,
som han kaldte det, medi alle dets Kyster i
Besiddelse for den sp. Krone. Da Spaniernes
Interesser i Darien og Panama væsentligst
lededes S. paa til Peru, blev det fra Meksiko,
at M.’s Erobring fuldbyrdedes. Med 400
Spaniere og 4000 Tlaskalteker drog Pedro de
Alvarado 1523 ind i Guatemala og sejrede ved
Samala-Floden over Quichéernes Høvding
Tecuc-Umam i Spidsen for en Hær, der efter
Spaniernes Sigende var paa 230000 Mand! Efter
med egen Haand at have dræbt Tecuc-Umam
drog Alvarado ind i Cachiquel-Stammens Land,
hvor han anlagde Landets ny Hovedstad
Guatemala ved Foden af Vulkanen Agua. Resten
af Landet underkastede sig nu frivillig. 1524—26
gjorde selve Cortez et Tog ind i M., paa hvilket
han naaede til Nicaraguas Grænser, hvortil
hans Landsmænd var naaede S. fra. Med
Undtagelse af Yucatan, der blev et
Generalkaptajnskab for sig, gjordes M. til
Generalkaptajnskabet Guatemala, der i 300 Aar regeredes
efter de sædvanlige sp. Udbytningsprincipper.
Frihedsrørelserne naaede imidlertid ogsaa herhen,
og 1821 sammentraadte en Junta, der
erklærede M.’s Uafhængighed. Stridigheder opstod
straks mellem Guatemala, der vilde slutte sig
til Meksiko under Iturbide, og de sydligere
Stater. Guatemala bukkede først under; men ved
den meksikanske General Filisola’s Hjælp
fuldbyrdedes hele M.’s Sammenslutning med
Meksiko 1822. Allerede 1823 efter Iturbide’s Fald
erklærede M. sig imidlertid atter for uafhængigt
og dannede en Republik, M.’s forenede Stater,
bestaaende af Republikkerne Guatemala,
Honduras, Salvador, Nicaragua og Costa Rica. De
første Aar forløb i Ro, men snart blev
Modsætningen mellem Partierne for stærk. Det
aristokratiske Parti, der bestod af Spanierne
og støttedes af Gejstligheden, hørte særlig
hjemme i Regeringens Hovedsæde Guatemala,
hvorimod det demokratiske, nærmest indianske
Parti havde sin Styrke i Salvador. I den
Borgerkrig, der udbrød, bukkede Guatemala under
(1829). Jose Francesco blev provisorisk
Præsident og søgte ved fornuftige Love at udjævne
Modsætningerne, men forgæves. Striden
tilspidsedes mere og mere som en ren Racekamp,
hvis politiske Side var Spørgsmaalet om
Landets Enhed ell. Adsplittelse. Saa længe de
Hvides Interesser var de overvejende, holdtes
Landet sammen; men Mestitserne og Indianerne
havde kun Lokalinteresser og saa ikke ud over
Nicaragua-Søens Dalstrøg ell. Salvadors
frugtbare Sletter. Allerede 1833 sluttede de to
nordlige Stater Chiapas og Quezaltenango sig til
Meksiko, og endelig løstes 1839 formelt
Baandet mellem de 5 andre. Forholdene har siden
været urolige, og efterhaanden har U. S. A.
faaet en stor Indflydelse i M. Saaledes
dannedes Republikken Panama 1903 ved Løsrivelse
fra Columbia, væsentlig p. Gr. a.
Kanalplanerne. 1907 gik de mellemamerikanske Stater ind
paa (ved Konferencen i Washington) at lade
fremtidige Stridigheder afgøre ved Voldgift, og
1916 overdrog Nicaragua U. S. A. Retten til at
anlægge en eventuel Kanal fra det Caribiske
Hav til Stillehavet. 19. Decbr 1920 samledes
Repræsentanter for Guatemala, Honduras, Costa
Rica, Nicaragua og S. Salvador i Guatemala for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
