Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melnikovit - Melo, Francisco Manuel de - Melocactus - Melodi - Metodik - Melodikon - Melodion - Melodrama - Meloe - Melofon - Melograf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Melnikovit, en ejendommelig kolloidal Form
af Svovlkis, FeS2, der er fundet som smaa
Kugler af sort Farve og ringe Haardhed og
Vægtfylde i tertiært Ler i Guv. Samara i Rusland.
O. B. B.
Melo [sp. ’mæla] (port. Mello [’mælu]),
Francisco Manuel de, sp. og port. Forf., f. i
Lissabon 1608, d. i Atcántara 1666. Hans Modersmaal
var Portugisisk, og i sit Fødeland modtog han
sin første Uddannelse, men allerede 17 Aar gl
traadte han ind i den sp. Hær — Portugal
hørte dengang ind under Spanien — og
kæmpede med i Nederlandene og i Katalonien. M.’s
Liv er i det hele rigt paa mærkelige
Begivenheder, Livsfarer og Bedrifter. Han begyndte fra
1637 at arbejde i Hemmelighed paa at støtte
de Planer, som Hertugen af Braganza, senere
Kong Johan IV af Portugal, nærede om at
løsrive sit Fædreland fra det sp.
Overherredømme, og han undgik med Nød og næppe at blive
arresteret i den Anledning. Men 1640, da
Løsrivelsen skete, sluttede hen sig aabenlyst til
Kong Johan og fik høje Embeder af denne. Da
han imidlertid havde modsat sig Kongens
Vilkaarlighed i en politisk Retssag, paadrog han
sig dennes Had; det hedder, at Skinsyge, fordi
en Adelsdame foretrak hans Elskov for
Kongens, ogsaa var medvirkende Grund til, at han
kastedes i Fængsel 1644; officielt beskyldtes han
for Deltagelse i et Mord. M. maatte sidde
fængslet til 1653, uagtet den fr. Konge gik i
Forbøn for ham; s. A. forvistes han til
Brasilien, og først 1659, efter Johan IV’s Død, kunde
han komme hjem. — M. var en frugtbar
Skribent, trods sit bevægede Liv, og vandt et højt
anset Navn baade i dem portug. og sp.
Litteratur. I det port. Sprog har han navnlig skrevet
en Mængde Digte, hvori ham røber et
betydeligt lyrisk Talent, men i nogle viser det sig en
Del plettet af Datidens Kulteranisme — dette
gælder dog kun hans yngre Aar; interessante
er hans Efterligninger af Folkestilen, som i
A feira de anexins (Gaademarkedet). En
munter lille Komedie med Nationialpræg er O
fidalgo aprendiz, og i hans Dialogos apologaes (1721)
træffer man em smuk Prosastil. Af M.’s sp.
Værker er at fremhæve talrige lyriske Digte, men
særlig hans hist. Skr. Historia de los
movimientos, separación y guerra de Cataluña
(1640—41), ofte udgivet (1. Udg. Lissabon 1645, uden
Forf.’s Navn; siden bl. a. ved V. Ferrer, Paris
1826—32, og i 21. Bd af Rivadeneyra’s
Biblioteca samt ved J. O. Picón [Madrid 1912]).
(Litt.: Ph. Chasles, Voyages d’un critique;
Espagne [Paris 1869]; I. da Silva, Indledn.
til Udg. af Feira de anexins [Lissabon 1875]; E.
Prestage, D. F. M. de M., documentos
biographicos [Lissabon 1909]; samme, D. F. M.
de M., his life and writings with Extracts from
the Letter of guidance to married men
[Manchester 1905]).
E. G.
Melocactus Lk. et Otto (Melonkaktus).
Slægt af Kaktusfam., med kort, kugleformet og
ribbet Stamme, der har kraftige, stjerneformet
siddende Torne og foroven bærer et
halvkugleformet Cephalium, dannet af meget tætte Haar;
der findes i Cefaliet ingen Torne, men Børster.
De smaa, tragtformede og ganske regelmæssige
Blomster udspringer fra Cefaliets Bund; den
nederste Del af Blosteret er ganske skjult af
Haarene. Ogsaa det glatte Bær er i Beg.
indesluttet deraf, men hæves senere op. Adskillige
Arter er beskrevne, de fleste er fra Vestindien.
De er vanskelige at holde i Kultur og gaar i
Alm. ikke i Handelen.
A. M.
Melodi (af gr, μέλος, Sang), en efter visse
æstetiske Love — bevidst ell. ubevidst —
ordnet Følgerække af Toner, hvis indbyrdes
Sammenhæng (Halv- ell. Heltoneskridt) ell.
harmoniske Slægtskab (de større Intervaller, Terts,
Kvarts o. s. v.) er kendelig for Opfattelsen, i
Modsætning til Harmoni, der er en samtidig
stedfindende Samklang af saadanne beslægtede
Toner. I mere populær Forstand er M. en
saadan efter æstetiske Love og Regler —
harmoniske, rytmiske, metriske o. s. v. — bygget
Følge af Toner, der danner et afsluttet Hele,
med afrundet Form og selvstændigt
Stemningsindhold.
S. L.
Metodik, Læren om Melodi.
Melodikon, et af Rieffelsen i Kjøbenhavn
1803 opfundet Instrument, en Art Klaver, hvor
Strengene er erstattede med Stemmegafler.
Lgn. Instrumenter er fremstillede bl. a. af
Schuster i Wien, Fischer i Leipzig o. fl., men har
aldrig faaet praktisk Bet. Se Adiafon.
S. L.
Melodion (gr.), et af Dietz i Emmerich 1806
opfundet Klaviaturinstrunient, hvor Tonen
frembringes ved Gnidninger af Staalstænger
mod en Cylinder, der bevæges med Fødderne.
Ogsaa en Art Harmonium, bygget 1874 af
Alexandrei Paris.
S. L.
Melodrama (gr.), et med Musik forbundet
Skuespil, der adskiller sig fra Operaen derved,
at Musikken ikke her ledsager Sang, men Tale
ell. Deklamation ell. indtræder mellem Talens
Sætninger og Perioder. Rousseau gav Ideen
hertil ved sin »Pygmalion«, efter hvilket
Mønster den tyske Skuespiller Brandes bearbejdede
Gerstenberg’s Kantate »Ariadne af Naxos«,
hvortil Benda gav Musikken, og forsk.
Efterligninger fulgte, saaledes Abbed Vogler’s
»Lampedo«, indtil Interessen for denne tvetydige
Kunstform tabte sig. Af danske M. maa nævnes
I. P. E. Hartmann: »Guldhornene«.
Melodramatiske Scener forekommer undertiden i Skuespil
og Sørgestykker (f. Eks. Beethoven’s Musik til
Goethe’s »Egmont«, samt »Fidelio«), og endelig
er forsk. ikke-dramatiske Digte som f. Eks.
Schiller’s »Die Glocke« og »Der Taucher« o. a.
blevne melodramatisk behandlede.
Cl. W.
Meloe, se Oliebiller.
Melofon (af gr. μέλος, Sang, og φωνη, Lyd),
et af Ledere i Paris opfundet Instrument, hvor
Tonerne, ligesom ved’ Harmonika og
Harmonium, frembringes ved svingende Tunger.
Instrumentet er bygget i Forim af en Guitar;
Tangenterne ell. Klapperne er anbragte paa
Instrumentets Hals og spilles med venstre Haand,
medens højre driver Bælgen. S. L.
Melograf (af gr. μέλος, Sang, og φωνή,
at skrive), Nodeskrivemaskine, et Apparat, der
anbringes paa Pianofortet, og som mekanisk
nedskriver alt, hvad der spilles paa dette,
saaledes at man altsaa er i Stand til øjeblikkelig
at fæste sine Improvisationer paa Papiret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
