Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meløy - Member of Parliament - Membraridæ - Membran (anat.) - Membran (Pergament) - membre de l'institut - membrum - Memel - memento - Memering - Memfis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigstelefon- og det sidstnævnte
Rigstelegrafstation. Grønøen er en lav Ø med stort
Gaardsbrug og smuk Birkeskov samt storartet Udsigt.
Den regnes for en af Nordlands vakreste Øer.
Inderst i Glaamfjorden findes nogle mærkelige
Helleristninger, de nordligste i Landet. Af
Vande i M. bør foruden det ovennævnte
Storglaamvand desuden mærkes øvre og nedre
Navervand, Fykanvand, Lysvand, Spildervand
og Markvand, samtlige paa Fastlandet, af
hvilke det sidstnævnte er i fremtrædende Grad
fiskerigt. Den vigtigste Næringsvej er Fiskeri,
hvoraf Udbyttet i 1908 var c. 60000 Kr;
dernæst kommer Fædrift og Agerbrug. Af
industrielle Anlæg mærkes Glaamfjord
Vandkraftanlæg, anlagt 1912, og Glaamfjord Smelteværk af
1919. Der er en Slip og Motorværksted,
Hermetikfabrik og Mølle. Af Skov findes kun lidet;
Tørv er det sædvanlige Brændsel. Den store
Sejlled langs Kysten gaar gennem Meløyvær,
langs Vestsiden af Gaasvær og gennem
Støttsundet. Til Belysning af Kysten haves
Fyrlygterne Meløyvær, Meløsund og Sørstøtt samt
Fyret Stött ved det nordre Indløb til Støttsund.
M.’s Fladeindhold er 872,2 km2, hvoraf 52 km2
Ferskvand, 12,2 km2 Ager og Eng, 36,2 km2
Skov. M. udgør et Sogn under Rødø
Præstegæld. Antagen Formue 1921 var 19046600 Kr og
Indtægt 4116165 Kr.
(P. N.). M. H.
Member of Parliament [’membər-əv-’pa.ə£iment] (eng.), Parlamentsmedlem, forkortet: M. P.
Membraridæ, se Cikader og Tæger.
Membran (anat.), se Hinde.
Membran, af lat. membrana, Hud, bruges
allerede i Oldtidens klassiske Latin om
Pergament til at skrive paa; derefter har det
hyppig været brugt om et Haandskrift paa
Pergament (Codex membraneus) og bruges endnu i
denne Ret.
(E. G.). C. S. P.
membre de l’institut [’mã.brö-d-l-æst’ty]
(fr.), Medlem af det fr. Institut (se
Akademi S. 355).
membrum (lat.), Lem; m. genitale eller
virile, det mandlige Lem; (nylat.) m.
honorarium, Æresmedlem.
H. H. R.
Memel (lit. Klaipáda), Litauens vigtigste
Havneby, ligger ved Indløbet til Kurisches Haff,
ved Udmundingen af Dange og ved
Jernbanelinierne Insterburg—M. og M.—Prekuln-Libau, (1919)
38000 Indb. Foran den næsten isfri, 6,5 m dybe
Havn findes to Fyrtaarne. M. har et
Gymnasium, Navigationsskole samt Jernstøberi,
Skibsværfter, Fabrikation af Sæbe og Kemikalier,
Kalk- og Teglbrænderier samt betydelig
Handel med Træ, Korn, Kul, Sild, Hør og Hamp.
Træet kommer ad Floden M. (Njemen) og den
1873 aabnede Kong-Vilhelms-Kanal fra Litauen
og bearbejdes i c. 30 Savværker. — M.
grundlagdes 1252 i Ly af den tyske Ridderordens
Borg Memelburg og skal i Beg. have haft
Navnet Neudortmund. 1328 kom M. helt ind under
den tyske Ridderorden. I Krigene i 13.—15.
Aarh. mellem Litauen og Polen led Byen
meget. I 17. Aarh. var den en Tid i
Svenskernes Hænder, 1757 blev den besat af Russerne,
og 1807 var den under den fr. Krig Ophold for
det preuss. Hof. 1812 blev M. besat af
Russerne. Den store Brand 1854 lagde over Halvdelen
af Byen i Aske. 1915 var M. en kortere Tid
besat af Russerne. Ved Versaillestraktaten 1919
blev Memelomraadet den smalle
Strimmel af Østpreussen, som ligger N. f. Njemen,
fradraget Tyskland og overgivet til de
Allierede. Dette 150 km lange, indtil 20 km br.
Omraade (Lille Litauen) har et Areal af 2836 km2
med c. 54000 Indb., hvoraf 80 % er Litauer,
hvis Sprog dog ikke var ligestillet med Tysk.
Tyskerne gjorde alt for at tilintetgøre det
litauiske, men særlig i den senere Tid har det,
trods de haarde Kaar, haft god Fremgang.
Omraadet kom under en fr. Militærstyrkes
Styre, men dette afløstes 7. Maj 1922 af et civilt;
dog blev hele det tyske Administrationssystem
bibeholdt. Efter at Litauen i Slutn. af 1922 var
blevet anerkendt som suveræn og uafhængig
Stat, dannedes der i Beg. af 1923 en Komité
for Refrielse af Memelomraadet. Denne Komité
erklærede sig 10. Jan. som eneste lovlige
Øvrighed og besatte Omraaderne samtidig med,
at »Lille Litauens Frivillige« marscherede mod
M.; 15. Jan. bemægtigede denne Styrke sig
Byen uden Voldshandling af nogen Art, og i
Beg. af Marts d. A. fik Litauen anerkendt
Suverænitet over Omraadet.
N. H. J.
memento (lat.), husk! Substantivisk betyder
M. en Mindelse, Advarsel. M. mori, husk, at
du skal dø! (ligeledes substantivisk: en
Mindelse om Døden).
H. H. R.
Memering, Helten i en nordisk Folkevise
(Danmarks gl. Folkeviser Nr. 16), beviser sin
Dronnings, Gunhild’s, Uskyld ved i Tvekamp at
overvinde Bagvadskeren Ravengaard. Den
tilsvarende eng. Folkevise, hvor Helten hedder
Mimecan, omtales allerede i Middelalderen, og
Sagnet findes der optegnet i 1. Halvdel af 12.
Aarh. hos William af Malmsbury. Det var Knud
den Stores Datter Gunhild, gift med Kejser
Henrik III af Tyskland og d. 1038, til hvem
Sagnet henførtes, egl. ved en Sammenblanding
med den hellige Kunigunde, Henrik II’s Enke,
der ved Jernbyrd skal have paavist sin
Uskyldighed i den Utroskab, der blev paaløjet hende.
Lignende Sagn fortaltes om fl. hist. og
sagnhistoriske Skikkelser i Middelalderen. (Litt.:
»Danmarks gl. Folkeviser« [1. Bd S. 177 ff.];
Child, English und scottish popular ballads
[Part III Nr. 59]).
(A. O.). H. El.
Memfis, Grækernes Navn paa Ægyptens
ældste Hovedstad, der laa i Nil-Dalens
nordligste Del V. f. Floden, omtrent 20 km SSV.
f. Kairo. Stedet er let kendeligt ved de
mægtige Grushøje, der er fremkomne ved
Hensmuldring af de soltørrede Mursten, med
hvilke Husene i denne som i alle andre gl. ægypt.
Ryer var opførte. Murstenene var altid
dannede af Nil-Dynd og tørrede i Solen, aldrig
brændte i Ovn. Paa en Del af Grushøjene
ligger nu Landsbyen Bedreshein, medens andre
Dele af det gl. M. er bevoksede med
Palmetræer. De St., hvor Grusdyngerne rager højest
op, betegner rimeligvis Stedet for de
gammel-ægyptiske Templer i M.; men kun yderst faa
virkelige Mindesmærker er fundne paa Stedet.
Man ser dog to Kolosser af Ramses II, der
vistnok har prydet Templet; den ene
opdagedes 1820 og udgravedes af Caviglia, den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
